Publikationer

Communication | Formidling

DR har med afpubliceringen af 'Grønlands hvide guld' ikke blot svækket pressefriheden, men også beskadiget Danmarks forhold til Grønland – et forhold, der ellers var begyndt at udvikle sig i en mere konstruktiv retning, skriver Ebbe Volquardsen.

Research | Forskning

I den offentlige debat fylder forholdet til Danmark, USA og Kina oftest noget mere end EU. Denne artikel vil med udgangspunkt i de to EF-afstemninger i hhv. 1972 og 1982 argumentere for at denne politiske periode er helt central for at forstå den stigende internationale rolle, som Grønland aktuelt s… I den offentlige debat fylder forholdet til Danmark, USA og Kina oftest noget mere end EU. Denne artikel vil med udgangspunkt i de to EF-afstemninger i hhv. 1972 og 1982 argumentere for at denne politiske periode er helt central for at forstå den stigende internationale rolle, som Grønland aktuelt spiller i et foranderligt Arktis. Læs mere

Research | Forskning

Artiklen diskuterer de juridiske, politiske, sikkerhedspolitiske og økonomiske muligheder og udfordringer, der er forbundet med en Free Association-model for Grønland.

Research | Forskning - peer review

Arktisk Råd er dét regionale forum, som Grønland vægter højest. Derfor har de seneste års udfordringer og kriser i rådet og dets arbejdergrupper været af særlig både udfordrende og betydningsfuld karakter for Grønland. Denne artikel undersøger to cases af krisediplomati, hvor det daglige arbejde i… Arktisk Råd er dét regionale forum, som Grønland vægter højest. Derfor har de seneste års udfordringer og kriser i rådet og dets arbejdergrupper været af særlig både udfordrende og betydningsfuld karakter for Grønland. Denne artikel undersøger to cases af krisediplomati, hvor det daglige arbejde i Arktisk Råd har været sat under pres, nemlig under Corona-pandemien fra starten af 2020 og i forlængelse af Ruslands angrebskrig i Ukraine fra starten af 2022. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Et årtis grønlandsk hjemløshedsforskning har også afdækket problemer med ungdomshjemløshed. Der er stor bevågenhed om ungdomshjemløshed i mange andre lande, fordi man er bekymret for, at problemer med unges hjemløshed vokser til øget voksenhjemløshed. I denne artikel ser vi som nogle af de første på… Et årtis grønlandsk hjemløshedsforskning har også afdækket problemer med ungdomshjemløshed. Der er stor bevågenhed om ungdomshjemløshed i mange andre lande, fordi man er bekymret for, at problemer med unges hjemløshed vokser til øget voksenhjemløshed. I denne artikel ser vi som nogle af de første på ungdomshjemløsheden i Grønland. Vi dokumenterer tendenser på baggrund af den nationale hjemløsetælling, kvantitativ empiri fra herbergsmiljøet samt kvalitative studier om ungdomshjemløsheden fra supportsystemet i Nuuk. Unge hjemløse er svære at definere, så det giver et styrket sammenligningsgrundlag, og det er svært at skaffe et metodisk overblik over gruppen med konventionelle tællemetoder såsom point-in-time tællinger. Derfor tages metodetriangulering i brug med kvantitative surveys og tællinger samt kvalitative interviews og feltarbejde. Artiklen afsluttes med en række korte opmærksomhedspunkter og peger på veje til forebyggelse. Læs mere

Research | Forskning

Podcast: Hør Sara Olsvig fortælle om den svære balancegang mellem selvbestemmelse og stormagtsinteresser, og hvad der står på spil for Grønlands fremtid. Medvirkende: Sara Olsvig og Rasmus Leander Nielsen, Ilisimatusarfik.

Communication | Formidling

Grønlands strategi for udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik står formentlig over for en opdatering i den kommende tid. Blandt andet synes det muligt, at USA vil fylde mindre og EU mere.

Research | Forskning

Inatsisartutvalget i marts 2025 blev afholdt under uhørt stor medieopmærksomhed og blev døbt sneskredsvalget, da mange mandater blev flyttet. Demokraatit blev for første gang det største parti og kunne efterfølgende danne en storkoalition med IA, Siumut og Atassut. Det næststørste parti, Naleraq, bl… Inatsisartutvalget i marts 2025 blev afholdt under uhørt stor medieopmærksomhed og blev døbt sneskredsvalget, da mange mandater blev flyttet. Demokraatit blev for første gang det største parti og kunne efterfølgende danne en storkoalition med IA, Siumut og Atassut. Det næststørste parti, Naleraq, blev dermed det eneste oppositionsparti. Få uger efter gik de grønlandske vælgere igen til stemmeurnerne ved de fem kommunalvalg. Denne artikel analyserer valgene og diskuterer de store vælgervandringer (sneskred), og hvorfor nogle emner og partivalg stadig ligger som et permafrostlag under grønlandsk politik. Læs mere

Communication | Formidling

Fredag 15. marts åbner Europa-Kommissionen sit længe ventede kontor i Nuuk. Men på trods af EU's vigtighed for Grønland spiller EU en relativt afdæmpet rolle i Grønlands nye udenrigspolitiske strategi.

Communication | Formidling

Abstract in English Outreach Work Focuses on the Person Behind Homelessness By Kevin Perry & Steven Arnfjord - Ilisimatusarfik’s Centre for Arctic Welfare This article explores how municipalities can improve outreach social work, focusing on addressing homelessness in Greenland. A central goal of t… Abstract in English Outreach Work Focuses on the Person Behind Homelessness By Kevin Perry & Steven Arnfjord - Ilisimatusarfik’s Centre for Arctic Welfare This article explores how municipalities can improve outreach social work, focusing on addressing homelessness in Greenland. A central goal of the Greenlandic government’s homelessness strategy is the establishment of street units to build trust and provide support to individuals experiencing homelessness. However, institutional challenges, including bureaucratic processes and limited resources, hinder the effectiveness of such efforts. A lack of outreach work often leads to feelings of dehumanization among marginalized individuals, exacerbating stress, depression, and mistrust toward public systems. The article emphasizes that outreach social work is crucial for re-establishing trust and supporting individuals out of homelessness. Recommendations include implementing the Housing First approach, tailoring shelters to specific groups, and focusing on reintegration and education for youth. Municipalities are urged to prioritize trust-building practices and adopt inclusive, human-centered strategies to combat homelessness. The authors highlight these themes in upcoming training modules on street-level and shelter-based outreach, which Ilisimatusarfik will offer for free in 2025-2026. The training aims to equip practitioners with tools for proactive, trust-based outreach work as part of the Greenlandic government’s broader homelessness strategy. Abstract in Danish Opsøgende arbejde fokuserer på mennesket bag hjemløsheden Af Kevin Perry & Steven Arnfjord - Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd Denne artikel undersøger, hvordan kommunerne kan forbedre opsøgende socialt arbejde med fokus på hjemløshed i Grønland. Et centralt mål i Naalakkersuisut hjemløsestrategi er etablering af gadeenheder for at skabe tillid og støtte til mennesker i hjemløshed. Dog står offentlige institutioner overfor udfordringer som bureaukrati og manglende ressourcer, hvilket begrænser indsatsen. Manglende opsøgende arbejde kan føre til, at udsatte borgere føler sig dehumaniserede, hvilket forstærker stress, depression og mistillid til systemet. Artiklen understreger, at opsøgende socialt arbejde er afgørende for at genskabe tillid og hjælpe borgere ud af hjemløshed. Anbefalingerne inkluderer anvendelse af Housing First-metoden, tilpasning af herberger til specifikke målgrupper og fokus på reintegration og uddannelse af unge. Kommuner opfordres til at prioritere tillidsopbyggende praksisser og implementere inkluderende, menneskecentrerede strategier for at bekæmpe hjemløshed. Forfatterne fremhæver disse temaer i kommende kursusmoduler om gadeplan- og herbergsarbejde, som Ilisimatusarfik tilbyder gratis i 2025-2026. Kurset sigter mod at ruste praktikere til proaktivt og tillidsbaseret opsøgende arbejde som en del af Naalakkersuisut hjemløsestrategi. Læs mere

Research | Forskning

Denne rapport undersøger, med udgangspunkt i 107 facebookgrupper og -sider fra grønlandske medier, politikere og diskussionsfora, hvorvidt og i hvor høj grad, der findes påvirkningskampagner på Facebook i Grønland. Vi ved nemlig meget lidt om omfanget af desinformation i Grønland, og denne rapport e… Denne rapport undersøger, med udgangspunkt i 107 facebookgrupper og -sider fra grønlandske medier, politikere og diskussionsfora, hvorvidt og i hvor høj grad, der findes påvirkningskampagner på Facebook i Grønland. Vi ved nemlig meget lidt om omfanget af desinformation i Grønland, og denne rapport er den første større empiriske dataindsamling, der undersøger dette. Læs mere

Communication | Formidling

Pausen i Arktisk Råd er umiddelbart den største politiske udfordring for Grønland, som har signaleret, at et Arktisk Råd uden Rusland er utænkeligt på sigt.

Research | Forskning

Der er behov for en mere nuanceret debat i Grønland om de juridiske, politiske og økonomiske muligheder og udfordringer vedrørende Free Association

Research | Forskning - peer review

Denne artikel omhandler et igangværende samarbejde mellem Kommuneqarfik Sermersooqs (hovedstadskommunen, hvor Nuuk ligger) opsøgende gadeteam og Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd (ICAV), baseret på deltagende aktionsforskning. Målet med samarbejdet er at styrke kapaciteten blandt de ops… Denne artikel omhandler et igangværende samarbejde mellem Kommuneqarfik Sermersooqs (hovedstadskommunen, hvor Nuuk ligger) opsøgende gadeteam og Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd (ICAV), baseret på deltagende aktionsforskning. Målet med samarbejdet er at styrke kapaciteten blandt de opsøgende socialarbejdere og give dem større overblik over deres job og faglige udvikling (UNDP, 2015). Kapacitetsopbygning og empowerment er begreber, der understøtter udviklingen af individer, fællesskaber og organisationer gennem socialt- og lokalsamfundsarbejde (Jones, 2010; Smith, 2015). Kapacitetsopbygning er helt specifikt en proces, som forbedrer individers og fællesskabers evne, viden og ressourcer og styrker dem til effektivt at nå deres mål og ambitioner (Brown, 2008). Dette koncept styrker principperne i lokalsamfundsarbejde ved at fokusere på ved hjælp af fællesskaber at opbygge de nødvendige færdigheder og ressourcer til selvfortalervirksomhed og initiering af ændringer. Samtidig giver empowerment individer de værktøjer og ressourcer, der er nødvendige for at tage styring over eget liv og træffe beslutninger som positivt påvirker deres trivsel. Dette udstyrer individer og fællesskaber med gå-på-modet til at fremme deres vækst og udvikling. Både kapacitetsopbygning og empowerment spiller sammen en betydelig rolle i at katalysere bæredygtig udvikling og social forandring (Lee, 2019). Derfor fungerer de som fundamentet for ethvert udviklingsprogram eller initiativ, der søger at tackle individuelle, gruppe- eller lokalsamfundsudfordringer (Smith & Jones, 2017). Læs mere

Research | Forskning - peer review

Da Grønland i 2013 blev enig med sydkoreanske myndigheder om assistance til at kortlægge Grønland, var det både en kulmination på mange års dansk nedprioritering af deres myndighedsansvar mht. kortlægningen af Grønland, en udfordring for Rigsfællesskabets suverænitet og et udtryk for den stigende gl… Da Grønland i 2013 blev enig med sydkoreanske myndigheder om assistance til at kortlægge Grønland, var det både en kulmination på mange års dansk nedprioritering af deres myndighedsansvar mht. kortlægningen af Grønland, en udfordring for Rigsfællesskabets suverænitet og et udtryk for den stigende globale interesse for Arktis. Aftalen med Sydkorea materialiserede sig aldrig i konkret kortlægning. I stedet blev et nyt dansk-grønlandsk projekt lanceret få år efter aftalen med Sydkorea. Det nye kortlægningsprojekt af Grønland skulle erstatte de gamle kort, der ikke var opdateret siden før den kolde krigs afslutning. Rapporten her sætter den nye kortlægningsindsats ind i en historisk kontekst, som demonstrerer, hvordan der altid har været skiftende suveræne interesser involveret i kortlægning. Dette går helt tilbage til 1605, hvor de første små topografiske kort fra Grønland tjente til at markere dansk suverænitet. Senere, under 2. Verdenskrig, begyndte USA at kortlægge for at kunne anvende Grønland som en militærstrategisk ressource. I takt med at Grønland selv overtog ansvaret for egen udvikling og efterspurgte bedre kort, gik den danske kortlægning i stå. Siden afslutningen på den kolde krig har danske myndigheder ikke lavet nye kort over Grønland før det igangværende projekt blev lanceret i 2015. Set i det lys, foreslår rapporten her, at den igangværende kortlægning skal ses i kontekst af Grønlands voksende geostrategiske betydning, som samler både amerikanske, grønlandske og danske interesser. Læs mere

Research | Forskning

Antallet af hjemløse i Grønland 2022. Der er opgjort 491 mennesker i denne hjemløsetælling1. Tællingen er gennemført i 11 byer og giver derfor et dybdegående indblik i omfanget af hjemløshed. Denne hjemløsetælling er næsten landsdækkende - fra Qaanaaq til Nanortalik og fra Nuuk til Ittoqqortoormiit… Antallet af hjemløse i Grønland 2022. Der er opgjort 491 mennesker i denne hjemløsetælling1. Tællingen er gennemført i 11 byer og giver derfor et dybdegående indblik i omfanget af hjemløshed. Denne hjemløsetælling er næsten landsdækkende - fra Qaanaaq til Nanortalik og fra Nuuk til Ittoqqortoormiit. Størstedelen er konstateret blandt mennesker, som lever i usynlig hjemløshed. Her er der registreret 2932. Det er mennesker, som på grund af manglende ressourcer er nødsaget til at bo hos familie og venner - eller i et mere løst netværk uden at have en bopælsadresse. Dette tal vil sandsynligvis ændre sig i de kommende hjemløsetællinger. Andelen af mennesker der lever i synlig hjemløshed er 1833. Her er der tale om mennesker, som bor på herberg, sover i opgange eller bor i containerboliger. Det er et tal, som er under forandring. Det vil komme til udtryk i forbindelse med, at kommunerne fremadrettet eventuelt opretter flere sociale tilbud på området, eller at der kommer flere NGO’er til. Læs mere

Research | Forskning

Formålet med projektet har været at frembringe indsigt i kønsulighed i virksomheder og administration og på baggrund heraf tilbyde nye perspektiver og forståelser, der gør det muligt at skabe en positiv udvikling. På baggrund af analysens empiriske materiale og konklusioner fremskrives fire anbefali… Formålet med projektet har været at frembringe indsigt i kønsulighed i virksomheder og administration og på baggrund heraf tilbyde nye perspektiver og forståelser, der gør det muligt at skabe en positiv udvikling. På baggrund af analysens empiriske materiale og konklusioner fremskrives fire anbefalinger. De kan være startskuddet til de virksomheder, der ønsker at gå ind i arbejdet for at fremme ligestillingen i egen organisation. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Hvad mener grønlænderne om de ændrede geopolitiske dynamikker i Arktis, udenrigs- og sikkerhedsmæssige udfordringer samt om forskellige internationale samarbejdspartnere? Disse og lignende spørgsmål bliver ofte stillet, men for første gang har vi data til at analysere et repræsentativt udsnit af den… Hvad mener grønlænderne om de ændrede geopolitiske dynamikker i Arktis, udenrigs- og sikkerhedsmæssige udfordringer samt om forskellige internationale samarbejdspartnere? Disse og lignende spørgsmål bliver ofte stillet, men for første gang har vi data til at analysere et repræsentativt udsnit af den grønlandske befolknings holdninger til den omverden, der i de senere år i højere og højere grad har rettet blikket mod Arktis og Grønland. Artiklen præsenterer og diskuterer de væsentligste fund fra en survey-undersøgelse foretaget ultimo 2020 med fokus på aktuelt trusselsbillede, grønlændernes syn på stormagterne og især internationale samarbejdspartnere og organisationer. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Grønlands første trykte bøger var Hans Egedes ABC fra 1739 og hans katekismus fra 1742. Med udgangspunkt heri og en introduktion af katekismusbegrebet beskrives katekismusudviklingen i Grønland frem til Otto Fabricius' katekismusforklaring fra 1790, som udkom i hele 7 udgaver, senest i 1874. Det kon… Grønlands første trykte bøger var Hans Egedes ABC fra 1739 og hans katekismus fra 1742. Med udgangspunkt heri og en introduktion af katekismusbegrebet beskrives katekismusudviklingen i Grønland frem til Otto Fabricius' katekismusforklaring fra 1790, som udkom i hele 7 udgaver, senest i 1874. Det konstateres, at den kristendom der blev udbredt i Grønland før 1900, havde himmelrejsen som et dominerende tema. Rejsen begynder ved dåben og ender i himlen efter døden, hvis den afdøde i sit kristenliv har rettet sig efter katekismens anvisninger. De Ti Bud var den første lov, der blev skrevet ned og trykt på grønlandsk, og de grønlandske katekismusforklaringers radikale fortolkning af den med de præcise, pædagogiske anvisninger på, hvordan man lever som kristen, medvirkede i meget høj grad til at forandre det grønlandske samfund, samtidig med at det grønlandske sprog blev bevaret og endnu i dag er blandt de ganske få oprindelige sprog på den amerikanske halvkugle, som lever i bedste velgående. Læs mere

Communication | Formidling

EU er for dårlig til at gøre opmærksom på sit bidrag til Grønland.

Teaching | Undervisning - peer review

Aktionsforskning som en metodisk tilgang. Aktionsforskningens brug og anvendelse i Grønland

Research | Forskning - peer review

Det centrale i denne tekstsamling er diskussioner om socialpolitik og sociale forhold, samt hvordan diskussionerne indvirker på det dagligt. Dette er relevant, fordi at vi fra tid til anden skal huske at få  diskuteret, hvad vi som land og befolkning forstår ved velfærd. Med tiden er velfærd blevet… Det centrale i denne tekstsamling er diskussioner om socialpolitik og sociale forhold, samt hvordan diskussionerne indvirker på det dagligt. Dette er relevant, fordi at vi fra tid til anden skal huske at få  diskuteret, hvad vi som land og befolkning forstår ved velfærd. Med tiden er velfærd blevet et så  offentligt anliggende, at vi tager det for givet og blot administrerer velfærdssystemet i stedet for at stoppe op og få  evalueret, om det velfærdssystem vi havde sat i værk for 20-30  år siden, stadig lever op til de behov som befolkningen har. Bogens samling af tekster har alle tidligere været udgivet. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Atuakkiami qitiutillugu sammineqarpoq isumaginninnikkut politikkip inuuniarnikkullu atigarisat eqqartornissaat, oqallisigineqanerillu ulluinnarni qanoq sunniuteqartarnersut. Tamannalu soqutiginaateqarpoq nunatut inuiaqatigiittullu atugarissaaneq uteqqiasumik eqqartortarnissaa ingerlatiinnassagutsigu… Atuakkiami qitiutillugu sammineqarpoq isumaginninnikkut politikkip inuuniarnikkullu atigarisat eqqartornissaat, oqallisigineqanerillu ulluinnarni qanoq sunniuteqartarnersut. Tamannalu soqutiginaateqarpoq nunatut inuiaqatigiittullu atugarissaaneq uteqqiasumik eqqartortarnissaa ingerlatiinnassagutsigu. Ukiut ingerlanerini atugarissaaneq pisortanit akisussaafigineqalersimavoq, taamaaginnartussatullu isigilersimallugu ingerlatinnalersimallugulu unikaallannata nalilersorunnaarlugulu, ukiut 20-30vit matuma siornagut atugarissaarnermut atortitaasut ullutsinnut suli inuiaqatigiit pisariaqartitaanut naleqquttuunersut. Allakkiat atuakkamiittut siornatigut saqqummersinneqareersimapput. Læs mere

Research | Forskning

Ledelse og samarbejde diskuteres i artiklen som en kollektiv aktivitet i organisationer i Grønland. Med udgangspunkt i empirisk materiale indsamlet i 2018 og 2019 beskrives problemstillinger som ledere genkender og formulerer. I analysen diskuteres hvordan ledelse fremstår som en kollektiv aktivitet… Ledelse og samarbejde diskuteres i artiklen som en kollektiv aktivitet i organisationer i Grønland. Med udgangspunkt i empirisk materiale indsamlet i 2018 og 2019 beskrives problemstillinger som ledere genkender og formulerer. I analysen diskuteres hvordan ledelse fremstår som en kollektiv aktivitet, at problematisering er en væsentlig del af ledelsesaktiviteten og hvordan ledelse udvikles i interaktionsterritorier. I artiklen formuleres fem spørgsmål, der kan være relevante at stille i forbindelse med ledelsesaktiviteten, ikke mindst i den særlige situation organisationer befinder sig i lige nu med COVID-19 forebyggelsen. Herudover konkluderes det, at der fortsat er behov for at udvikle den produktive ledelsesaktivitet igennem akademisk ledelsesuddannelse. Læs mere

Research | Forskning

Afsluttende rapport for "Qimmeq Projektet", fase 1.

Communication | Formidling

Fagbog bl.a. til skolebrug - lærervejledning medfølger.

Communication | Formidling - peer review

Kapitlet handler om hvordan pædagogiske perspektiver kan tænkes med, når telemedicin anvendes og i fremtiden udbredes endnu mere i det grønlandske sundhedsvæsen. Ved at bygge på erfaringer og viden fra pædagogisk forskning i fjernundervisning på Institut for Læring, Ilisimatusarfik/Grønlands Univers… Kapitlet handler om hvordan pædagogiske perspektiver kan tænkes med, når telemedicin anvendes og i fremtiden udbredes endnu mere i det grønlandske sundhedsvæsen. Ved at bygge på erfaringer og viden fra pædagogisk forskning i fjernundervisning på Institut for Læring, Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet, vil pædagogiske forhold ved anvendelse af telemedicin blive præsenteret og diskuteret. Kapitlet henvender sig til alle med interesse for telemedicin, herunder plejepersonale og sygeplejerskestuderende, som inspiration og som pædagogisk værktøj til fortsat at udvikle og afprøve løsninger med telemedicin. Læs mere

Research | Forskning

Nabo–unges stemmer om social inklusion i Grønland

Nabo er et projekt, der blev lanceret under det svenske formandskab i Nordisk Ministerråd 2018. Projektet ledes af den svenske Myndigheten för ungdoms- och civilsamhällesfrågor i perioden 2018-2020 og sigter mod at skabe nordiske unges perspektiver på det sociale inklusion. Unges stemmer høres i spø… Nabo er et projekt, der blev lanceret under det svenske formandskab i Nordisk Ministerråd 2018. Projektet ledes af den svenske Myndigheten för ungdoms- och civilsamhällesfrågor i perioden 2018-2020 og sigter mod at skabe nordiske unges perspektiver på det sociale inklusion. Unges stemmer høres i spørgsmål om deres liv. og baseret på denne viden, får de muligheden for at deltage i og påvirke politiske beslutninger. Unge mennesker bliver bedt om at beskrive deres hverdag og hvordan de oplever deres muligheder og forhindringer. Fra deres historier bygger Nabo en ramme af succesfaktorer for social integration i de nordiske lande. Denne rapport er baseret på fokusgruppeinterviews med unge mennesker forskellige steder i Grønland. Lignende undersøgelser gennemføres i de andre nordiske lande på Færøerne og Åland. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Den dansk dirigerede grønlandske samfundsforskning i Grønland tog for alvor fart i tiden efter Anden Verdenskrig. Det skete sideløbende med det nyligt oprettede FN’s kritik af forholdene i de danske kolonier. Retsforhold, vedfærdsforhold og andre sociologiske emner som f.eks. samarbejdet mellem grøn… Den dansk dirigerede grønlandske samfundsforskning i Grønland tog for alvor fart i tiden efter Anden Verdenskrig. Det skete sideløbende med det nyligt oprettede FN’s kritik af forholdene i de danske kolonier. Retsforhold, vedfærdsforhold og andre sociologiske emner som f.eks. samarbejdet mellem grønlændere og danskere skulle undersøges. Man startede med at studere betingelserne for oprettelsen af en specifik grønlandsk lovgivning. Senere oprettede Grønlandsministeriet Udvalget for samfundsvidenskabelig forskning i Grønland (USG) . Dette igangsætter en tradition omkring samfundsforskning i Grønland med et dansk perspektiv. Verner Goldschmidt gjorde en del for inddrage blandt Guldborg Chemnitz i det analytiske arbejde. Dog hører det til sjældenhederne at grønlænderne deltog i forskningsarbejdet i deres eget land. Der er siden opstået en diskurs om at samfundsvidenskabelig forskning om Grønland i overvejende grad begås af danske forskningsinstitutioner, hvilket også gør sig gældende for øvrige videnskaber. En tendens der forstærket af Selvstyrets fortsatte rekvirering af denne forskning. Denne tendens har forskere som Linda Tuhiwai Schmidt har gjort meget for at påpege. Der arbejdes med en moddiskurs kaldet decolonizing methodology. Herhjemme har vi få men centrale reaktioner fra grønlandske forskere, embedsmænd og politikere omkring dette. Heri blandt Ilisimatusarfiks første rektor Robert Petersen, ministrene Stephen Heilmann og Henriette Rasmussen. Endvidere har vi kritiske bemærkninger fra forskningskoordinatorer som Mogens Holm mv. Alle beklager den herskende distancerede diskurs, som tilmed skaber et udefraskuende perspektiv på samfundet. Dette afsnit vil summarisk forholde sig til dele af denne udvikling, diskutere modreaktioner, vise tendenser og modtendenser samt illustrere med et par cases, hvordan der med enkle ændringer i forskningsdesigns kan laves mere inddragende og vedblivende forskning herhjemme. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Denne undersøgelse ser på om retterne i Grønland lever op til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav om tolkning. Undersøgelsen dækker tolkning i kriminalsager i grønlandsk dansk, men også i begrænset omfang andre sprog. Der sættes fokus på følgende forhold: 1. De rammer, som det grønlan… Denne undersøgelse ser på om retterne i Grønland lever op til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav om tolkning. Undersøgelsen dækker tolkning i kriminalsager i grønlandsk dansk, men også i begrænset omfang andre sprog. Der sættes fokus på følgende forhold: 1. De rammer, som det grønlandske retsvæsen tilbyder for at sikre den rette tolkebistand. 2. I hvilket omfang der tages hensyn til nord- og østgrønlandske brugere af retten. 3. Tolkenes kompetencer med hensyn til sprog, tolketekning og professionalisme. Læs mere

Research | Forskning - peer review

I Grønland oplever vi som i flere lande i Europa, Canada og Nordamerika en stigning i hjemløs- hed. De sidste fire år har Ilisimatusarfik og Memorial University i Canada arbejdet med at afdække de komplekse sociale problemstillinger, som viser sig i praksis. Gennem en bred metodisk tilgang har vi næ… I Grønland oplever vi som i flere lande i Europa, Canada og Nordamerika en stigning i hjemløs- hed. De sidste fire år har Ilisimatusarfik og Memorial University i Canada arbejdet med at afdække de komplekse sociale problemstillinger, som viser sig i praksis. Gennem en bred metodisk tilgang har vi nærmet os en forståelse af hjemløshed i Grønland. Projektet er begyndt at få lidt politisk opmærksomhed. Hjemløshed fik f.eks. sin egen overskrift i koalitionsaftalen i den grønlandske regering i 2018. Forsknings- mæssigt tillader vi os derfor at påstå, at noget i forskningen er rigtigere end noget andet. Det er først og fremmest et handlingsorienteret fokus på politikernes opgave med at formulere sociallovgivning og socialpolitik på det grøn- landske område omkring udsatte voksne. Læs mere

Research | Forskning

Problemstillingerne omkring hjemløshed og misbrug er velkendte i den socialpolitiske debat i Grønland. Alligevel er der et mærkbart behov for ny socialpolitik på området.

Communication | Formidling

Kan grønlandsk socialpolitik være sexet? Mit oplæg i kronikken er ja. Det er sexet at arbejde for at gode minder bliver til positive fremtider. Det er sexet, at der er en gennemgående tanke fra politik til handling - således at det arbejde der udføres rundt om i kommunerne hænger sammen med langsig… Kan grønlandsk socialpolitik være sexet? Mit oplæg i kronikken er ja. Det er sexet at arbejde for at gode minder bliver til positive fremtider. Det er sexet, at der er en gennemgående tanke fra politik til handling - således at det arbejde der udføres rundt om i kommunerne hænger sammen med langsigtede socialpolitiske visioner. Læs mere

Research | Forskning - peer review

This article discusses the potential impact of Greenlandic independence on Greenland’s media system and suggests initiatives necessary for maintaining strong Greenlandic media in the future. Using Manuel Puppis' (2009) theory of the characteristics of small media systems, the Greenlandic media syste… This article discusses the potential impact of Greenlandic independence on Greenland’s media system and suggests initiatives necessary for maintaining strong Greenlandic media in the future. Using Manuel Puppis' (2009) theory of the characteristics of small media systems, the Greenlandic media system is described. It is shown that it is built with the following aim in mind: the media should support the Greenlandic society by being independent and diverse, strengthening the Greenlandic language, and providing quality journalism that can heighten the public debate. However, as a small media system it is vulnerable to global tendencies where legacy media lose users and advertisers to digital platforms like Facebook and streaming services. The article argues that the vulnerability of the Greenlandic media system could increase if independence leads to a tighter public economy, impeding the media's ability to support Greenlandic society and culture. An interventionist media regulation could, therefore, be a prerequisite for a strong Greenlandic media system that can act as a unifying and nation-building institution. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Grønlands sundhedsvæsen er som helhed udfordret af både geografi og sociale forhold i en meget lille befolkning spredt over verdens største og måske mest ufremkommelige ø. Udfordringerne gælder derfor også den palliative indsats. Officielle planer og dokumenter for palliation tager ofte afsæt i dans… Grønlands sundhedsvæsen er som helhed udfordret af både geografi og sociale forhold i en meget lille befolkning spredt over verdens største og måske mest ufremkommelige ø. Udfordringerne gælder derfor også den palliative indsats. Officielle planer og dokumenter for palliation tager ofte afsæt i danske og internationale dokumenter. Palliation er stort set forbeholdt kræftpatienter, som både kan få palliativ behandling i Danmark og i Grønland. Der findes ikke døgnsygepleje og kun døgnpleje få steder i Grønland og derfor må patienter indlægges, hvis pleje og omsorg ikke kan varetages af pårørende aften og nat. I denne artikel beskrives kort centrale dokumenter vedrørende palliation i Grønland. Forskning og dokumentation vedrørende palliative behov og palliativ indsats i Grønland er sparsom og vi har derfor valgt kort at opsummere hovedresultaterne fra to ph.d.-projekter, der med forskellige metoder har dokumenteret vilkårene for alvorligt kræftsyge (og andre kronisk syge) samt deres pårørende i Grønland. Læs mere

Communication | Formidling

Artiklens form er et fiktivt brev fra et anbragt barn til hendes mor. Artiklen er sammenfattet af over 14 timers kvalitative interviews med nuværende anbragte børn, samt 21 timers interview med tidligere anbragte, forældre, forstandere og andre fagfolk.

Communication | Formidling

Arktis er både forskningsmæssigt og geopolitisk ekstremt vigtigt. Alligevel bliver det slet ikke prioriteret nok i Danmark. Det er på tide, at der strammes op og fokuseres mere.

Communication | Formidling - peer review

Grønlands bæredygtige udvikling er i fare

I Arktis findes store forekomster af attraktive ressourcer såsom fisk, vand, mineralske råstoffer og olie, som bliver lettere tilgængelige i takt med tiltagende klimaforandringer. Ressourcer, som mødes med en øget international efterspørgsel. Men skal det føre til bæredygtig udvikling, er der fortsa… I Arktis findes store forekomster af attraktive ressourcer såsom fisk, vand, mineralske råstoffer og olie, som bliver lettere tilgængelige i takt med tiltagende klimaforandringer. Ressourcer, som mødes med en øget international efterspørgsel. Men skal det føre til bæredygtig udvikling, er der fortsat et behov for et styrket vidensgrundlag for at sikre informeret og strategisk planlægning. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Det problematiseres at det politiske fokus herhjemme handler om middelklassens ve og vel. Man kunne skabe mere rummelige grønlandske socialpolitkker og fokusere på det brede samfund. Et kritiske modtryk til hvad der her kaldes neokonservatisme bør skabes.

Research | Forskning - peer review

Artiklerne i denne bog belyser aspekter af kristendommens religiøse, kulturelle og samfundsmæssige betydning i Grønland.

Research | Forskning - peer review

I 2019 forventes Grønlands første fængsel eller lukkede anstalt, som er den officielle betegnelse, at blive taget i brug. Den grønlandske kriminallov bygger på principper om resocialisering af lovbrydere og at undgå indespærringens skadelige virkninger. Hidtil har afsoning fundet sted i såkaldte åbn… I 2019 forventes Grønlands første fængsel eller lukkede anstalt, som er den officielle betegnelse, at blive taget i brug. Den grønlandske kriminallov bygger på principper om resocialisering af lovbrydere og at undgå indespærringens skadelige virkninger. Hidtil har afsoning fundet sted i såkaldte åbne anstalter, hvor hensigten var, at domfældte skulle være beskæftiget i byen mens de afsonede. Med den nye anstalt bliver Grønland som ”landet uden fængsel”, officielt fortid. Desuden slutter en lang tradition med at sende grønlandske forvaringsdømte til afsoning i Danmark. Forvaring er kriminallovens strengeste foranstaltning. Forvaringsdommen kan fuldbyrdes i en grønlandsk anstalt eller ”en psykiatrisk ledet anstalt under Kriminalforsorgen i Danmark”, Herstedvester Fængsel. Næsten en fjerdedel af Grønlands indsatte afsoner en forvaringsdom, og ca. en femtedel af alle indsatte er sendt ud af landet til afsoning i Herstedvester. Denne artikel vil kaste lys på den grønlandske forvaringsdom og dens konsekvenser for de dømte. Desuden vil forventninger til Grønlands nye lukkede anstalt blive undersøgt. Læs mere

Communication | Formidling

Grønland og EU har et helt specielt partnerskab, gentog begge parter i sommer under en række møder, hvor bl.a. Partnerskabsaftalen vedrørende uddannelse blev behandlet. Forholdet startede dog knap så smidigt, og i første halvdel af 1980’erne var skilsmissen en realitet.

Research | Forskning

Første del af rapporten beskriver det grønlandske medielandskab, og giver et billede af de nyhedsmedier der findes og de journalister, der arbejder der. Anden del af rapporten beskriver forbruget af nyhedsmedier hos befolkningen i Grønland, og giver et billede af hvilke nyhedsmedier der benyttes h… Første del af rapporten beskriver det grønlandske medielandskab, og giver et billede af de nyhedsmedier der findes og de journalister, der arbejder der. Anden del af rapporten beskriver forbruget af nyhedsmedier hos befolkningen i Grønland, og giver et billede af hvilke nyhedsmedier der benyttes hvor og af hvem. Tredje del af rapporten er en analyse af indholdet i grønlandske nyhedsmedier, der blandt andet viser hvilke kilder der typisk kommer til orde i medierne. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Udredning af bistandsværgeordningen for forvaringsdømte og psykisk syge foranstaltningsdømte grønlændere i Danmark og Grønland

Research | Forskning - peer review

I rapporten undersøges forekomsten af trivsel og udbrændthed blandt ansatte i Grønlands sociale sektor ved hjælp af et online spørgeskema. Undersøgelsen er den første af sin slags i mere end 10 år. Ud af 348 adspurgte svarede omkring 200 ansatte inden for socialområdet på spørgsmål om trivsel i ar… I rapporten undersøges forekomsten af trivsel og udbrændthed blandt ansatte i Grønlands sociale sektor ved hjælp af et online spørgeskema. Undersøgelsen er den første af sin slags i mere end 10 år. Ud af 348 adspurgte svarede omkring 200 ansatte inden for socialområdet på spørgsmål om trivsel i arbejdslivet med afsæt i en række baggrundsspørgsmål om køn, løn, arbejdssted, kommune osv. Undersøgelsen er udformet som et åbent spørgeskema med en indlagt test om det psykiske arbejdsmiljø, som er baseret på en Maslach Burnout Inventory. Langt størstedelen af de adspurgte inden for det sociale område oplever at de trives i deres arbejde. Det forekommer dog for ca. 1 ud af 4 at de føler sig udkørte når arbejdsdagen er ovre. Undersøgelsen peger endvidere på en lav anciennitet på området og det kan vække bekymring. Lav anciennitet kan resultere i en lav organisationshukommelse og kan kobles til med udfordringer inden for socialområdet omkring kontinuitet i sagsbehandlingen og et for lavt niveau af opfølgninger på socialklienters handleplaner. Anciennitetsniveauet kan være et tegn at man på disse offentlige arbejdspladser må fastholde et fokus på at sikre et godt psykiske arbejdsmiljø til gavn for de ansatte. Fremadrettet er det vigtigt løbende at få undersøgt arbejdsmiljøet inden for det sociale område, da man særligt i børne- og familieforvaltningerne møder ansatte, som til tider arbejder under i et meget omfattende arbejdspres. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Background: During past decades the formerly active lifestyle in Greenland has become sedentary, and the intake of traditional food has gradually been replaced with imported food. These lifestyle and dietary habits may affect pregnant women. Aim: To describe age and regional differences in reproduct… Background: During past decades the formerly active lifestyle in Greenland has become sedentary, and the intake of traditional food has gradually been replaced with imported food. These lifestyle and dietary habits may affect pregnant women. Aim: To describe age and regional differences in reproductive factors, lifestyle and diet among Greenlandic pregnant women in their first trimester. Methods: A cross-sectional study during 2013–2015 including 373 pregnant women was conducted in five Greenlandic regions (West, Disko Bay, South, North and East). Interview-based questionnaires on reproductive factors, lifestyle and dietary habits were compared in relation to two age groups (median age ≤28 years and >28 years). Results: In total, 72.4% were Inuit, 46.6% had BMI >25.0 kg/m2, 29.0% were smoking during pregnancy and 54.6% had used hashish. BMI, educational level, personal income, previous pregnancies and planned breastfeeding period were significantly higher in the age group >28 years of age compared to the age group ≤28 years of age. In region Disko Bay, 90.9% were Inuit, in region South more had a university degree (37.9%) and region East had the highest number of previous pregnancies, the highest number of smokers during pregnancy and the most frequent intake of sauce with hot meals and fast-food. Conclusions: Overall a high BMI and a high smoking frequency were found. Age differences were found for BMI and planned breastfeeding period, while regional differences were found for smoking and intake of sauce with hot meals and fast-food. Future recommendations aimed at pregnant women in Greenland should focus on these health issues. Læs mere

Research | Forskning

I år har Grønland haft en central socialadministration i 50 år. Den blev et historisk vendepunkt for indførelsen af en mere systematisk social forsorg. Denne artikelserie, som er delt i to, beskæftiger sig i den første del med forløbet op til etableringen af den sociale administration, og hvorfor de… I år har Grønland haft en central socialadministration i 50 år. Den blev et historisk vendepunkt for indførelsen af en mere systematisk social forsorg. Denne artikelserie, som er delt i to, beskæftiger sig i den første del med forløbet op til etableringen af den sociale administration, og hvorfor det var så vigtigt at få dette bureaukratiske led i forsorgen. I Grønland havde man på daværende tidspunkt ikke en systematisk eller ligeligt fordelt social indsats, hvilket skulle sikres med en socialadministration. Der kastes også et historisk tilbageblik på de ministerielle og politiske overvejelser, der lå bag formålet med at oprette den tidlige socialfaglige indsats, som ledte frem til uddannelsen af de første grønlandske socialhjælpere i 1966. I anden del af artikelserien (Tidsskriftet Grønland 4, 2017) er fokus på tiden efter hjemmestyrets indførelse med socialreformkommissioner, socialforskning og nutidens BA-uddannede socialrådgivere. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Artiklen diskuteres, hvorledes psykologien i Grønland indgår i den generelle udvikling af samfundet, der er med i en rivende udvikling i Arktis, har en stor og produktiv kultur, og som samtidigt er praeget af en stadig befolkningsvandring mod byerne og øget ulighed mellem rig og relativt fattig. Det… Artiklen diskuteres, hvorledes psykologien i Grønland indgår i den generelle udvikling af samfundet, der er med i en rivende udvikling i Arktis, har en stor og produktiv kultur, og som samtidigt er praeget af en stadig befolkningsvandring mod byerne og øget ulighed mellem rig og relativt fattig. Det vises, at rigtigt mange børn og unge trives og opnår uddannelse, men at der samtidigt er en del unge, der ikke opnår samme grad af adgang til basale rettigheder såsom tryghed, uddannelse og udviklingsmuligheder som andre. Det diskuteres, hvordan psykologien i høj grad følger udviklingen i de skandinaviske lande, men at den kunne omfatte mere community-baserede metoder for at kunne bidrage til forebyggelse af de sociale udfordringer, der skaber baggrund for mental traumatisering og mistrivsel. Behovet for en social forskning, der rummer løsninger og ikke blot beskrivelser af velkendte sociale udfordringer, påpeges og diskuteres. Læs mere

Research | Forskning - peer review

I artiklen diskuteres, hvorledes psykologien i Grønland indgår i den generelle udvikling af samfundet, der er med i en rivende udvikling i Arktis, har en stor og produktiv kultur, og som samtidigt er præget af en stadig befolkningsvandring mod byerne og øget ulighed mellem rig og relativt fattig. De… I artiklen diskuteres, hvorledes psykologien i Grønland indgår i den generelle udvikling af samfundet, der er med i en rivende udvikling i Arktis, har en stor og produktiv kultur, og som samtidigt er præget af en stadig befolkningsvandring mod byerne og øget ulighed mellem rig og relativt fattig. Det vises, at rigtigt mange børn og unge trives og opnår uddannelse, men at der samtidigt er en del unge, der ikke opnår samme grad af adgang til basale rettigheder såsom tryghed, uddannelse og udviklingsmuligheder som andre. Det diskuteres, hvordan psykologien i høj grad følger udviklingen i de skandinaviske lande, men at den kunne omfatte mere community-baserede metoder for at kunne bidrage til forebyggelse af de sociale udfordringer, der skaber baggrund for mental traumatisering og mistrivsel. Behovet for en social forskning, der rummer løsninger og ikke blot beskrivelser af velkendte sociale udfordringer, påpeges og diskuteres. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Vi starter ud med at give en oversigt over aktuel teori om resiliens og viser, at disse teorier peger på, at resiliens handler om netværk og forbindelser i komplekse systemer. Derefter beskriver vi fortællinger om social resiliens i to byer i Grønland, Nanortalik og Tasiilaq. Ud fra de beskrivelser… Vi starter ud med at give en oversigt over aktuel teori om resiliens og viser, at disse teorier peger på, at resiliens handler om netværk og forbindelser i komplekse systemer. Derefter beskriver vi fortællinger om social resiliens i to byer i Grønland, Nanortalik og Tasiilaq. Ud fra de beskrivelser diskuterer vi, hvad der kendetegner social resiliens i Grønland og hvordan det kan fremmes gennem konkrete projekter båret af lokale kræfter som et bidrag til den stærke og innovative kultur, der i disse år udvikler sig i Grønland som en del af den globale verden. Læs mere

Communication | Formidling

»Avisen er uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser« står der ofte i Sermitsiaq og AG’s tillægsaviser. Alligevel kan virksomheder og myndigheder betale for at bestemme, hvad journalisterne skal skrive i dem. I resten af avisen skal selv samme journalister forholde sig kritisk til samme vir… »Avisen er uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser« står der ofte i Sermitsiaq og AG’s tillægsaviser. Alligevel kan virksomheder og myndigheder betale for at bestemme, hvad journalisterne skal skrive i dem. I resten af avisen skal selv samme journalister forholde sig kritisk til samme virksomheder. Formår de det? Læs mere

Research | Forskning - peer review

Artiklen peger – med fokus på børn og unge – på potentielle udviklingsmuligheder for community-baseret socialt arbejde i Grønland. Der er i øjeblikket et øget fokus på at vende interessen hen mod strukturelle og lokalsamfunds-orienterede metoder i det sociale arbejde. Nogle af disse metoder henter i… Artiklen peger – med fokus på børn og unge – på potentielle udviklingsmuligheder for community-baseret socialt arbejde i Grønland. Der er i øjeblikket et øget fokus på at vende interessen hen mod strukturelle og lokalsamfunds-orienterede metoder i det sociale arbejde. Nogle af disse metoder henter inspiration i oprindelige folks viden om og former for social støtte. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Bogen beskriver og diskuterer de historiske og videnskabsteoretiske baggrunde for at udforme en refleksiv baseline for interventioner, der støtter og styrker social resiliens i to byer i Kalaallit Nunaat/Grønland. Det vises og dokumenteres, hvordan en refleksiv baseline kan tilbyde en måde at forske… Bogen beskriver og diskuterer de historiske og videnskabsteoretiske baggrunde for at udforme en refleksiv baseline for interventioner, der støtter og styrker social resiliens i to byer i Kalaallit Nunaat/Grønland. Det vises og dokumenteres, hvordan en refleksiv baseline kan tilbyde en måde at forske på, der aktivt styrker sociale ressourcer og derved virker tranformativ i sin udførelse. Projektets forsknings-del, som specifikt omtales i kapitlerne 2 og 3, er central for en forståelse af hele projektet, er udført af professor, Peter Berliner og er blevet til på baggrund af Peter Berliners mange års forskning i grønlandske forhold og projekt Siunissaq´s konkrete aktiviteter og udførelse. Læs mere

Communication | Formidling

Seit 2009 ist Grönland selbstverwaltete Nation im dänischen Königreich. Die jüngsten Parlamentswahlen standen im Zeichen eines Konflikts zwischen Zentrum und Peripherie.

Research | Forskning - peer review

Socialforskningen i Grønland har gennem årtier dokumenteret sociale problemer. Populært sagt har socialforskningen i Grønland indtil for nylig kun bestået af beskrivende, kvantitativ elendighedsforskning. Der eksisterer således (modsat fx socialforskning med canadisk inuit) stort set ikke nogen kval… Socialforskningen i Grønland har gennem årtier dokumenteret sociale problemer. Populært sagt har socialforskningen i Grønland indtil for nylig kun bestået af beskrivende, kvantitativ elendighedsforskning. Der eksisterer således (modsat fx socialforskning med canadisk inuit) stort set ikke nogen kvalitativ eller deltagerorienteret forskning om vilkår for indsatser og praksis i forhold til at håndtere de sociale udfordringer. Der har således manglet sociologisk og handlingsorienteret praksisviden, der kan understøtte professionel og organisatorisk kapacitetsopbygning i det socialpolitiske felt. Denne artikel handler om empowerment og aktionsforskning med socialarbejdere i Grønland og bygger på Steven Arnfjords ph.d. projekt fra 2014. Læs mere

Research | Forskning

Ph.d.-projektet er sagt med en kort sætning: - et deltagende aktionsforskningsprojekt om socialrådgiverprofessionens muligheder og forudsætninger for at lave socialt arbejde samt deres positionering i det socialpolitiske felt. I projektet arbejdes der med socialrådgiverprofessionens faglige vilkår.… Ph.d.-projektet er sagt med en kort sætning: - et deltagende aktionsforskningsprojekt om socialrådgiverprofessionens muligheder og forudsætninger for at lave socialt arbejde samt deres positionering i det socialpolitiske felt. I projektet arbejdes der med socialrådgiverprofessionens faglige vilkår. Faglighed indbefatter dels socialrådgivernes mulighed for at arbejde fagligt og dels deres muligheder for at organisere sig som en profession, hvor professionsbegrebet her anvendes bredt. Vi har ingen tidligere professionsstudier, som giver et indblik i arbejdsgrundlaget for at de store velfærdsprofessioner (socialrådgivere, skolelærer, pædagoger og sygeplejesker). Dermed eksisterer der et manglende indblik i, hvilken faglig og organisatorisk kapacitet velfærdssamfundet har i forhold til den omfattende mængde af sociale udfordringer, som vi står overfor. Projektet er undervejs blevet todelt i et etnografisk- og delvist deltagerorienteret studie og i et deltagende aktionsforskningsstudie om en begyndende landsdækkende faglig organisering af socialrådgivere. Projektets første del var et etnografisk feltarbejde med 15 socialrådgivere i Kommuneqarfik Sermersooq’s afdeling for børn- og familier. Det var landets største. Socialrådgiverne deltog, forud for en række møder, i kvalitative interviews, observationer, en temadag om anerkendelse, to fokusgrupper og et fremtidsværksted. Analyserne fra denne første del viste tegn på en engageret men disorganiseret og disempoweret profession. Selvom om planen hos mig oprindeligt var at skride direkte til empowerment-tiltag var det nødvendigt med en konkret analyse, en baseline, som kunne fremskrive tingenes tilstand. Der var tale om en gruppe socialrådgivere, som beskrev kaotiske tilstande i sagsbehandlingen af børnesager, en høj personaleomsætning, flere indikatorer på stress og en generel mangel på anerkendelse fra deres ledelse og fra de tværfaglige netværk. Det blev vurderet, at det ville være vanskeligt alene at fokusere på problemløsningsmetoder i afdelingen da flere af problematikkerne berørte temaer, som hørte til på et overordnet fagligt organisatorisk (meso) niveau. Det etnografiske feltarbejde blev konkluderet med en artikel, hvor jeg fremstillede de ovenstående problematikker og foreslog kommende aktiviteter omkring øget faglig organisering og fokus på empowerment af socialrådgiverprofessionen som et overordnet tiltag. Socialrådgiverne er den eneste af de fire velfærdsprofessioner, som for tiden ikke er fagligt organiseret med egen forhandlingsret. Projektets anden del er en operationalisering af disse forslag. Der blev indledt et samarbejde med en gruppe socialrådgivere, som var gået sammen om at danne en landsdækkende socialrådgiverforening NIISIP (Nunatsinni Inunnik Isumaginninermi Siunnersortit Ilinniarsimasut Peqatigiiffiat). Samarbejdet har været efter alle kunstens regler i deltagende aktionsforskning. Indledningsvist spurgte jeg "Er der noget I vil kunne bruge mig til?" Efterfølgende har vi holdt en række koordinationsmøder, hvor jeg har fungeret dels som facilitator, som naiv spørger og som ekspert. Foreningen havde ambitioner om at øge deres medlemstal og opnå selvstændig forhandlingsret samt at være en tydelig stemme i den socialpolitiske debat, som har været ført fra et politisk synspunkt, et NGO synspunkt og et civilsamfundssynspunkt men kun i et meget begrænset omfang fra et fagligt perspektiv. Gennem aktionsforskningsforløbet har foreningen fået formuleret fem mærkesager. De har fået en hjemmeside, været i medierne og har fået udvidet deres medlemstal fra 8 til 43. Vi har gennem bestyrelsesmedlemmerne fået indblik i, hvor mange socialrådgiver-stillinger der er på landsbasis (Estimatet er lige under 100. Det besværliggøres ved, at mange stillinger er besat af folk med en kontoruddannelse). I aktionsforskningsprojekter vil det være illoyalt overfor en kritisk aktionsforskningsepistemologi at konkludere ud fra en deduktiv argumentationslogik. Projektets konklusioner kommer derfor til at dreje som om beskrivelser af de empowerment-processer og den aktion, som der er dokumentation for. Når aktionsforskningsprocessen i sin epistemologi er ufærdig skyldes det en konstant bevægelse mod ny erkendelse. Denne bevægelse vil i projektets analyse blive til refleksioner over, hvorledes projektets teoretiske udgangspunkt, som i overvejende grad er sociologisk marxisme, har bidraget analytisk til at realisere det metodiske arbejde med praksis for at forandre praksis. Konkluderende har projektet bidraget på tre niveauer: Det videnskabelige som er aktionsforskning, det praktiske som er socialrådgiverprofessionen og det socialpolitiske niveau. Aktionsforskningen har målrettet fokuseret på forandrings- og frigørende processer. Det har ført til, at der i forskningsforløbet er arbejdet med empowerment på et vertikalt og et horisontalt niveau. Socialrådgiverne har gennem forskningssamarbejdet fået styrket deres muligheder for at øge organiseringen af det socialfaglige arbejde. Det har skabt forandringsprocesser på et demokratisk grundlag. Endvidere har dette bidraget til en grad af tillid til forskningsprocessen som kan føre til øget forskning i fremtiden. Det socialpolitiske niveau kan i sidste ende blive styrket positivt ved at modtage indlæg fra en bedre organiseret aktør, som kan indgå i debatten om udviklingen af fremtidens velfærdssamfund. Læs mere

Communication | Formidling

Det var en fedt at arbejde med koblingsopgaver. Der var tæt kontakt med læreren. Det styrkede relationen mellem den praktikansvarlige og mig (eleven). Og vi elever kommunikerede en masse (under praktikopholdet). Sådan siger en grønlandsk tømrerelev, der har fulgt et særligt forløb, der udspringer af… Det var en fedt at arbejde med koblingsopgaver. Der var tæt kontakt med læreren. Det styrkede relationen mellem den praktikansvarlige og mig (eleven). Og vi elever kommunikerede en masse (under praktikopholdet). Sådan siger en grønlandsk tømrerelev, der har fulgt et særligt forløb, der udspringer af projektet COMBAR.  Som svar på et markant frafald, ikke mindst i praktikperioden, har man i projektet arbejdet fokuseret på at skabe sammenhæng mellem skole og praktik ved at benytte såkaldte koblingsopgaver, der løses af eleven i dialog med netværket: læreren, den praktikpladsansvarlige og andre elever. Som citatet antyder, så bærer det frugt. Læs mere

Communication | Formidling

Kim Leines erindringsroman Kalak vakte stor opsigt på den skandinaviske litterære arena med sin fortælling om Grønland. Bogen fremhæver kulturmødet mellem den grønlandske og danske kultur og kategoriserer "danskerne" og "grønlænderne" i Grønland fra et dansk synspunkt. Kulturelle elementer, som f.ek… Kim Leines erindringsroman Kalak vakte stor opsigt på den skandinaviske litterære arena med sin fortælling om Grønland. Bogen fremhæver kulturmødet mellem den grønlandske og danske kultur og kategoriserer "danskerne" og "grønlænderne" i Grønland fra et dansk synspunkt. Kulturelle elementer, som f.eks. fanger- bygdelivet, har været med til at opbygge den grønlandske kultur, som den bliver fremstillet i romanen. Læs mere

Communication | Formidling

Rapporten beskriver resultaterne af community mobiliseringsprogrammet Paamiut Asasara i Kalaallit Nunaat (Grønland) gennem beskrivelse af formål, indikatorer og resultater.

Research | Forskning - peer review

Den høje voldsrate i Kalaallit Nunaat (Grønland) forklares ofte ud fra alkoholmisbrug og affektive handlinger. I denne artikel vises det gennem en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse, at den episodiske vold må forstås som symptomer på strukturel vold. Den strukturelle vold er en kontekst, der fre… Den høje voldsrate i Kalaallit Nunaat (Grønland) forklares ofte ud fra alkoholmisbrug og affektive handlinger. I denne artikel vises det gennem en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse, at den episodiske vold må forstås som symptomer på strukturel vold. Den strukturelle vold er en kontekst, der fremmer følelser af magtesløshed, social isolation, undgåelse af konflikter og undertrykkelse af følelser - indtil de eksploderer i konkret vold. Den strukturelle vold både legitimerer og forstår den konkrete vold, men den åbner også for interventioner, der kan ændre netop den strukturelle vold. Den strukturelle vold er skadelig for unge, da den fremmer og legitimerer vold - men lokal funderede interventioner kan modvirke dette på en virkningsfuld måde. Læs mere