Postpsykologi og nyuddannede sygeplejerskers følelsesmæssige reaktioner på arbejdsbetingelser i mediciske afsnit
Editor:
Rikke Vinter Hedensted; Julie Wielandt Tejmers
Årstal:
2022
Emner:
Postpsykologi; Nyuddannede sygeplejersker
Udgiver:
Gads Forlag
Publikationssted:
København
Publikationsland:
Danmark
Titel på værtspublikation:
Psykologi for Sundhedsprofessionelle
Greenland is a self-declared welfare society. In the present-day political discussions around independence, welfare is, paradoxically, a cornerstone in the political understanding of the country - and at the same time we see a lack of activity concerning new legislation, countrywide welfare strategi…
Greenland is a self-declared welfare society. In the present-day political discussions around independence, welfare is, paradoxically, a cornerstone in the political understanding of the country - and at the same time we see a lack of activity concerning new legislation, countrywide welfare strategies or communicated municipal social policies. Greenland is facing severe challenges when it comes to key areas such as cross-sectional efforts in stabilizing the social services concerning children, adolescents and families. We are experiencing a rise in violence against women, poverty and homelessness with an increase in Greenlanders leaving the country in search for better futures in Denmark. Historically, the social political focus was on children - together with widowers and the elderly. They formed the basis need for social services. Well-functioning adults, historically men, were the patriarchs of a society centered around hunting - in a Durkheimian mechanic system, where every member of the community had an important function. The shift from hunting to fishing in the 1910s coincided with a grand municipal plan, designed by the colonial power of Denmark, and called for structured social services. In modern times, the social policies of Greenland have officially been a matter of the Greenlandic people (since the Homerule Act of 1979). However, a more in-depth look at Greenland’s social history reveals a somewhat autonomous decision-making process since 1968. In light of a modern call for social political awareness, this chapter discusses the challenges of implementing Greenlandic social policies with a longitudinal focus.
Læs mere
Editor:
Pamela Stern
Årstal:
2022
Emner:
Social policy; Greenland; Social history
Publikationssted:
New York
Publikationsland:
USA
Titel på værtspublikation:
The Inuit World
Udgiver:
Routledge
ISBN nummer:
9780367225391
In this chapter, we examine the ways in which socio-structural forms—particularly social difference and social policy—frame the reproduction of houselessness and homelessness amongst Greenlanders in Nuuk, Greenland. In addition to examining the forms of marginalization embodied by Greenlanders exper…
In this chapter, we examine the ways in which socio-structural forms—particularly social difference and social policy—frame the reproduction of houselessness and homelessness amongst Greenlanders in Nuuk, Greenland. In addition to examining the forms of marginalization embodied by Greenlanders experiencing housing insecurity, we suggest that rising urban homelessness in Greenland represents the social dimensions of resettlement, rural-urban migration and social welfare institutionalization in local processes of urbanization. Moreover, the absence of specific social policy attention towards homelessness in general, and towards marginalized single adults specifically, is especially concerning. This policy gap serves to reproduce rural-urban homeless geographies in Greenland and between Greenland and Denmark, resulting not only in an increasing number of Greenlanders experiencing housing insecurity, but also in institutional geographies of homeless mobility that reflect persistent colonial relations embedded in resettlement and institutionalized social welfare.
Læs mere
Editor:
Pamela Stern
Årstal:
2022
Emner:
Homelessness; Nuuk; Greenland; Human geography
Publikationssted:
New York
Publikationsland:
USA
Titel på værtspublikation:
The Inuit World
Udgiver:
Routledge
ISBN nummer:
9780367225391
Over the past decade, Greenland has lifted and restored its ban on uranium mining amid the uncertainty of global uranium prices. This article investigates the dynamic interrelations between uranium commodity prices and the impacts of structural shocks, sketching key economic implications for Greenla…
Over the past decade, Greenland has lifted and restored its ban on uranium mining amid the uncertainty of global uranium prices. This article investigates the dynamic interrelations between uranium commodity prices and the impacts of structural shocks, sketching key economic implications for Greenland. Using a structural vector autoregressive model, this work analyses the changing relations between uranium prices, coal prices as well as real and financial variables from 1980 to 2019. The main findings are that the dynamics of uranium spot prices are diversely affected by shocks in combined real GDP, total electricity production from nuclear power, the interest rate, the real effective exchange rate, and the price of coal. The estimates also show that the pricing dynamics are important for future production and capital investment decisions. The analysis illustrates that despite the prevailing depressed uranium market, Greenland can still capitalize on future market developments. The country can anticipate benefiting from a short-run world supply disruption, a positive combination of macroeconomic shocks, and the long-term expansion of nuclear energy programs.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Mining
Titel på tidsskrift:
Energy Policy
Udgiver:
Elsevier
DOI nummer:
https://doi.org/10.1016/j.enpol.2021.112757
Reports on fermented, animal-sourced foods made by Inuit around the circumpolar North have lacked consideration for their unique microbiota and the geo-socio-cultural contexts in which they are made, often resulting in reinforced negative stereotypes. Deficit-based approaches to studying Inuit ferme…
Reports on fermented, animal-sourced foods made by Inuit around the circumpolar North have lacked consideration for their unique microbiota and the geo-socio-cultural contexts in which they are made, often resulting in reinforced negative stereotypes. Deficit-based approaches to studying Inuit fermented foods overlook the fact that they have long been considered healthy and integral to Inuit diets. Inuit have deep knowledge on the harvesting, preparation, sharing, and consumption of fermented foods that research efforts must learn from and acknowledge. Our preliminary research into Inuit animal-sourced fermented foods expands current knowledge about the microorganisms needed to make them, and points to a potential to understand how these and other fermented foods impact the human gut microbiome. We provide recommendations for microbiological research on Inuit fermented foods that centers Inuit knowledge within the specific geographic, social, and cultural contexts in which these foods are made.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Inuit fermentation practise; Equitable research
Titel på tidsskrift:
Microbiome Research Reports
Volumen af tidsskriftet:
1
Tidsskriftsnummer:
5
DOI nummer:
10.20517/mrr.2021.06
Denne undersøgelse af frontmedarbejdernes perspektiver på praksis i sundhedsvæsenet er foretaget i forlængelse af undersøgelser af ledelsesperspektivet på sundhedsreformens effekter på organiseringen af sundhedsvæsenet efter reformen samt på borgernes perspektiver på sundhedsvæsenet.
Undersøgelsens…
Denne undersøgelse af frontmedarbejdernes perspektiver på praksis i sundhedsvæsenet er foretaget i forlængelse af undersøgelser af ledelsesperspektivet på sundhedsreformens effekter på organiseringen af sundhedsvæsenet efter reformen samt på borgernes perspektiver på sundhedsvæsenet.
Undersøgelsens formål er at afdække frontmedarbejdernes perspektiver på forandringer af praksis som følge af reformen og komme med input til hvordan reformens tiltag kan ændres og forbedres således at hensigterne med reformen i højere grad end nu kan indfries. I rapporten peger medarbejderne på muligheder og barrierer for at gennemføre reformens formål bl.a. ift. at styrke den primære sundhedstjeneste, at styrke befolkningens lige adgang til sundhedsydelser gennem telemedicin og dialog med borgerne, at fremme rekruttering og fastholdelse af personalet og at forbedre det tværsektorielle samarbejde med kommunerne.
Ud fra en analyse og diskussion af medarbejderinterviewene gives fire overordnede anbefalinger til forbedringer af sundhedspraksis på sundhedsreformens fokusområder:
1. Som forudsætning for at øge arbejdstilfredsheden og fastholde personalet anbefales det at det fastboende personales ressourcer anerkendes og videreudvikles. I lyset af udviklingen af sygdomsmønsteret i befolkningen vil kortuddannet personale desuden kunne påtage sig et stigende antal opgaver ifm. forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Det kræver en samlet strategi for kompetenceudvikling af personalet i sundhedsvæsenet.
2. Det tilrådes at udarbejde en samlet personalepolitik for hele sundhedsvæsenet, der både har planer for hvordan personalesituationen løses på kort sigt, og hvordan der på langt sigt opbygges en stabil stab af fastboende, veluddannede medarbejdere. Dette indebærer den i punkt 1 omtalte strategi for kompetenceudvikling af personalet samt en strategi for lederudvikling ud fra fælles mål og værdier for sundhedsvæsenets udvikling.
3. Det anbefales at fremme et fokus på tværsektorielle patientforløb gennem fælles kompetenceudvikling af personalet i sundhedsvæsenet og kommunerne. Formålet er at opkvalificere det kommunale personales sundhedsfaglige kompetencer, at øge sundhedspersonalets indsigt i muligheder for forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering samt at styrke samarbejdsrelationerne.
4. Der ligger store muligheder for forbedret effektivitet og kvalitet i sundhedsindsatserne og arbejdsglæde for medarbejderne i en bedre dialog med befolkningen. Stigningen i antallet af kronisk syge og ældre kalder i højere grad på samtaler om sundhedsudfordringer og i mindre grad på sygdomsbehandling. Det anbefales at opprioritere borgerinddragelse og dialog med befolkningen som sundhedsindsatser. Som et led heri anbefales det at aktivere telemedicin i hele sundhedsvæsenet samt fremskynde implementeringen af nyt telemedicinsk udstyr. Derudover beskrives en lang række konkrete redskaber til at styrke sundhedsreformens fokusområder.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Sundhedsvæsenet; Medarbejderperspektiver; Sundhedsreformen 2010
Publikationssted:
Nuuk
Publikationsland:
Grønland
Udgiver:
Institut for Sygepleje & Sundhedsvidenskab
Peqqinnissaqarfimmik aaqqisuusseqqinnerup kingorna aaqqisuussinermut kiisalu innuttaasunut sunniutai aqutsisunit isigalugit misissuineqt nangillugu, atuisunik toqqaannartumik sullissisunit isigalugu Peqqinnissaqarfimmi sulinermik misissuineq ingerlanneqarpoq.
Aaqqisuusseqqinnermi siunertaasut maanna…
Peqqinnissaqarfimmik aaqqisuusseqqinnerup kingorna aaqqisuussinermut kiisalu innuttaasunut sunniutai aqutsisunit isigalugit misissuineqt nangillugu, atuisunik toqqaannartumik sullissisunit isigalugu Peqqinnissaqarfimmi sulinermik misissuineq ingerlanneqarpoq.
Aaqqisuusseqqinnermi siunertaasut maannamiit annertunerusumik piviusunngortinneqarsinnaanngorlugit, aaqqisuusseqqinnerup kingunerisaanik allannguinerit toqqaannartumik sullissisunit isigalugit qulaajaanissaq, kiisalu aaqqisuusseqqinnermi iliuuserisanik allannguinissamut pitsannguinissamullu isumassarsisitsinissaq, misissuinermi siunertaapput. Nalunaarusiami aaqqisuusseqqinnerup siunertaanik naammassinninnissamut- ilaatigut napparsimmaviit avataanni peqqinnissakkut sullissinermik nukittorsaanermut, qarasaasiakkut nakorsiartitsisarneq innuttaasunillu oqaloqateqarneq aqqutigalugit, innuttaasut peqqinnissakkut sullinneqarnermi assigiimmik periarfissinneqarnissaannik nukittorsaanermut, sulisussarsiniarnermi aalaakkaasunillu sulisoqarniarnermi siuarsaanermut kommuninillu, isumaginnittoqarfiit akimorlugit, suleqateqarnermik pitsanngorsaanermut tunngatillugu periarfissat akimmiffissallu, sulisunit tikkuarneqarput.
Sulisunik apersuinernik misissueqqissaarneq isummersornerlu aallaavigalugit, peqqinnissamut tunngatillugu Peqqinnissaqarfimmik aaqqisuusseqqinnermi qitiutinneqartuni periutsinut pitsanngorsaatissat pingaarnerit sisamat innersuussutaapput:
1. Sulisut nunaqavissut nukinginik akuersaarnissaq inerisaanissarlu sulinermik naammagisimaarinninnermik annertusaanissamut aalaakkaasunillu sulisoqarnissamut piumasaqaatitut innersuussutaavoq. Innuttaasuni nappaataasartut ineriartornerannit isigalugu, sulisut sivikitsumik ilinniagallit pitsaaliuinermut, peqqinnissamik siuarsaanermut piginnaanngorsaaqqinnermullu atatillugu suliassat annertusiartuinnartut isumagisinnaassavaataaq. Tamatumani Peqqinnissaqarfimmi sulisut piginnaasaannik inerisaanissamut ataatsimoorussamik iliuusissatut siunniussinissaq piumasaqaataavoq.
2. Sulisoqarniarnerup siunissaq qaninnerusoq isigalugu qanoq aaqqiiviginiarneqarnissaa, siunissarlu ungasinnerusoq isigalugu aalaakkaasunik nunaqavissunik ilinniarluarsimasunik sulisoqalernissamik pilersaarutitalimmik Peqqinnissaqarfik tamakkerlugu sulisoqarnermut politikkiliornissaq siunnersuutaavoq. Tamatuma imm. 1-imi oqaatigineqartoq; sulisut piginnaasaannik inerisaanissamut iliuusissatut siunniussineq kiisalu Peqqinnissaqarfiup inerisarnissaanut anguniakkatut siunniussat naleqartitallu ataatsimoorussat tunngavigalugit aqutsisut piginnaasatigut inerisaaviginissaannut iliuusissanik siunniussinissaq nassatarissavaa.
3. Pisortaqarfiit akimorlugit Peqqinnissaqarfimmi kommuninilu sulisunik ataatsimoorussamik piginnaasatigut inerisaaneq aqqutigalugu napparsimasut aqqusaartugassaannik ukkassinermik siuarsaanissaq innersuussutaavoq. Kommunini sulisut peqqinnissamut tunngatillugu piginnaasaannik qaffassaanissaq peqqinnissakkullu sullissisut pitsaaliuisinnaanermut, peqqinnissamik siuarsaanermut piginnaanngorsaaqqinnermullu tunngatillugu paasisimasaannik annertusaanissaq kiisalu suleqatigiinnernik nukittorsaanissaq siunertaapput.
4. Peqqinnissaq pillugu iliuuserisani eqaassutsimik pitsaassutsimillu annertunerulersitsinissamut, sulisullu pitsaanerusumik innuttaasunik oqaloqateqarnermikkut suliaminnik nunannarinnissaannut, annertuunik periarfissaqarpoq. Anigugassaanngitsunik nappaatillit utoqqaallu amerliartornerat, nappaatinik nakorsaaneq pivallaarnagu peqqinnissarli pillugu unammilligassat oqaloqatigiissutiginissaannik piumasaqaatitaqariartorpoq. Peqqinnissaq pillugu iliuusissatut innuttaasunik peqataatitsinissap oqaloqateqarnissallu salliunneqarnissaat innersuussutaavoq. Tamatumunnga atatillugu Peqqinnissaqarfik tamakkerlugu qarasaasiakkut nakorsiartitsisarnerup atuutilersinneqarnissaa qarasaasiakkullu nakorsiartitsinermi atortorissaarutinik nutaanik pilertornerusumik atuilernissaq innersuussutaavoq.
Tamatuma saniatigut Peqqinnissaqarfimmik aaqqisuusseqqinnermi ukkanneqartunik nukittorsaanissamut sakkussat tigussaasut arlalissuit nassuiarneqarput.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Sundhedsvæsenet; Medarbejderperspektiver; Sundhedsreformen 2010
Publikationssted:
Nuuk
Publikationsland:
Kalaallit Nunaat
Udgiver:
Institut for Sygepleje & Sundhedsvidenskab
Die Hans-Egede-Statue
Årstal:
2022
Emner:
Colonialism; Decolonization; Politics of Remembrance
Navn på avis:
Kulturaustausch: Zeitschrift für internationale Perspektiven
Volume & nummer:
72 (2)
Det åländska självstyrets kvaliteter - Demokrati, resurser och kompetens
Editor:
Jan Sundberg ; Stefan Sjöblom
Årstal:
2022
Emner:
Åland; Självstyrelse; Inflöde och utflöde
Titel på tidsskrift:
Finsk Tidskrift
Volumen af tidsskriftet:
1
Udgiver:
Oy Nordprint Ab
Publikationssted:
Åbo
Publikationsland:
Finland
ISSN nummer:
0015-248X
Ilisimatusarfik/University of Greenland 2020-imi novembarip decembarillu ingerlanerani nunanut allanut illersuinissamullu politiki pillugu Kalaallit Nunaanni innuttaasut isumasiorfigisimavaat. Tamanna Nuummi HS Analyse taavalu Stokholmimi Konrad-Adenauer-Stiftung suleqatigalugit ingerlanneqarsimavoq…
Ilisimatusarfik/University of Greenland 2020-imi novembarip decembarillu ingerlanerani nunanut allanut illersuinissamullu politiki pillugu Kalaallit Nunaanni innuttaasut isumasiorfigisimavaat. Tamanna Nuummi HS Analyse taavalu Stokholmimi Konrad-Adenauer-Stiftung suleqatigalugit ingerlanneqarsimavoq.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Nunanut allanut sillimaniarnermullu
Publikationssted:
Nuuk
Publikationsland:
Kalaallit Nunaat
Udgiver:
Ilisimatusarfik
ISBN nummer:
978-87-90197-02-5
A diplomatic crisis was sparked in 2014 when the US awarded the Pituffik air base maintenance contract to an American company rather than a Greenlandic-Danish one. Following negotiations led to two Memoranda of Understanding between Greenland and the US, aiming to further develop cooperation on area…
A diplomatic crisis was sparked in 2014 when the US awarded the Pituffik air base maintenance contract to an American company rather than a Greenlandic-Danish one. Following negotiations led to two Memoranda of Understanding between Greenland and the US, aiming to further develop cooperation on areas within Greenlandic authority. The MoUs marked a new bilateral relationship between Greenland and the US and were followed up with an ‘economic growth package’ of initiatives funded by the US, amounting to USD 12 million. Taking these developments as case studies, and based, e.g., on qualitative interviews with Greenlandic, Danish, and American officials, this article sets out a process tracing analysis of why Greenland and the US chose to further their direct cooperation. The article also discusses whether and how the US-Greenlandic relationship has changed over the past two decades.
En diplomatisk krise blev udløst i 2014, da USA tildelte servicekontrakten på Pituffik-basen til en amerikansk virksomhed i stedet for en grønlandsk-dansk virksomhed. Efterfølgende forhandlinger førte til to grønlandsk-amerikanske aftalememoranda om videreudvikling af samarbejdet på områder inden for grønlandsk myndighedsansvar. De markerede et nyt bilateralt forhold mellem Grønland og USA og blev fulgt op af en “økonomisk vækstpakke” af initiativer finansieret af USA med 12 millioner USD. Med disse udviklinger som cases, og baseret på bl.a. kvalitative interviews med grønlandske, danske og amerikanske embedsmænd, præsenterer denne artikel først en procesanalyse af, hvorfor Grønland og USA valgte at fremme deres direkte samarbejde. Dernæst diskuterer artiklen, om og hvordan forholdet mellem USA og Grønland har ændret sig over de seneste to årtier.
Læs mere
Editor:
Kristian Fischer; Hans Mouritzen
Årstal:
2022
Emner:
Foreign policy; Self-determination; Diplomacy
Titel på tidsskrift:
Danish Foreign Policy Review
Volumen af tidsskriftet:
2022
Udgiver:
DIIS - Danish Institute for International Studies
Publikationssted:
Copenhagen
Publikationsland:
Denmark
ISSN nummer:
ISBN (print): 978-87-7236-083-6
Climate change leads to the deposition of substantial amounts of sediment along the coasts of Kalaallit Nunaat (Greenland) amid rapidly growing global demand for these resources. Yet, little is known about what the predominantly Inuit population of Kalaallit Nunaat thinks about adaptation opportunit…
Climate change leads to the deposition of substantial amounts of sediment along the coasts of Kalaallit Nunaat (Greenland) amid rapidly growing global demand for these resources. Yet, little is known about what the predominantly Inuit population of Kalaallit Nunaat thinks about adaptation opportunities arising from the melt of the Greenland Ice Sheet. Here we conduct a nationally representative survey (N = 939) of Kalaallit (Greenlanders’) views on glacially derived sand extraction, finding that large majorities support extracting and exporting sand but oppose foreign involvement. This pattern of support persists at both the national and subnational levels. Public preferences largely align with Kalaallit Nunaat’s current mineral policy mandating environmental and economic impact assessments of new resource opportunities. In addition, those aware of human-caused climate change have significantly higher odds of both supporting sand extraction and prioritizing environmental impact assessment. Our results reveal broad support for domestically involved, environmentally assessed and economically appraised opportunistic adaptation to Greenland’s melting ice sheet and accumulating sand resources.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Greenland; Survey; Sand; Climate
Titel på tidsskrift:
Nature Sustainability
Udgiver:
Springer Nature
Publikationsland:
USA
DOI nummer:
10.1038/s41893-022-00922-8
The Åland Islands: 100 years of stability
Editor:
Brian C.H. Fong; Atsuko Ichijo
Årstal:
2022
Emner:
Territorial autonomy; Self-government; Åland Islands
Publikationssted:
London & New York
Publikationsland:
UK & USA
Titel på værtspublikation:
The Routledge Handbook of Comparative Territorial Autonomies
Udgiver:
Routledge
ISBN nummer:
978-0-367-43141-9
Editor:
Frank Sowa
Årstal:
2022
Emner:
Litteratur; Migration; Grønland; Danmark; Postkolonialisme; Autonarration; Kim Leine; Henrik Pontoppidan; Lotte Inuk; Maliâraq Vebæk
Publikationssted:
Opladen, Berlin & Toronto
Publikationsland:
Germany
Titel på værtspublikation:
Grönland: Kontinuitäten und Brüche im Leben der Menschen in der Arktis
Udgiver:
Budrich Academic Press
ISBN nummer:
3966659301
Da Grønland i 2013 blev enig med sydkoreanske myndigheder om assistance til at kortlægge Grønland, var det både en kulmination på mange års dansk nedprioritering af deres myndighedsansvar mht. kortlægningen af Grønland, en udfordring for Rigsfællesskabets suverænitet og et udtryk for den stigende gl…
Da Grønland i 2013 blev enig med sydkoreanske myndigheder om assistance til at kortlægge Grønland, var det både en kulmination på mange års dansk nedprioritering af deres myndighedsansvar mht. kortlægningen af Grønland, en udfordring for Rigsfællesskabets suverænitet og et udtryk for den stigende globale interesse for Arktis. Aftalen med Sydkorea materialiserede sig aldrig i konkret kortlægning. I stedet blev et nyt dansk-grønlandsk projekt lanceret få år efter aftalen med Sydkorea. Det nye kortlægningsprojekt af Grønland skulle erstatte de gamle kort, der ikke var opdateret siden før den kolde krigs afslutning.
Rapporten her sætter den nye kortlægningsindsats ind i en historisk kontekst, som demonstrerer, hvordan der altid har været skiftende suveræne interesser involveret i kortlægning. Dette går helt tilbage til 1605, hvor de første små topografiske kort fra Grønland tjente til at markere dansk suverænitet. Senere, under 2. Verdenskrig, begyndte USA at kortlægge for at kunne anvende Grønland som en militærstrategisk ressource. I takt med at Grønland selv overtog ansvaret for egen udvikling og efterspurgte bedre kort, gik den danske kortlægning i stå. Siden afslutningen på den kolde krig har danske myndigheder ikke lavet nye kort over Grønland før det igangværende projekt blev lanceret i 2015. Set i det lys, foreslår rapporten her, at den igangværende kortlægning skal ses i kontekst af Grønlands voksende geostrategiske betydning, som samler både amerikanske, grønlandske og danske interesser.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Grønland; Kortlægning; Suverænitet
Publikationssted:
København
Publikationsland:
Danmark
ISBN nummer:
978-87-7236-091-1
Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqanngitsunik kisitsineq 2022 - misiliilluni kisitsineq pillugu nalunaarusiaq
2022-mi Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqanngitsut amerlassusaat.
Angerlarsimaffeqanngitsunik kisitsinermi matumani inuit 491-it nalunaarsorneqarput1. Kisitsineq illoqarfinni aqqanilinni ingerlanneqarpoq taamaattumillu angerlarsimaffeqanngitsut amerlassusaannik sukumiisumik paasititsivoq. Angerla…
2022-mi Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqanngitsut amerlassusaat.
Angerlarsimaffeqanngitsunik kisitsinermi matumani inuit 491-it nalunaarsorneqarput1. Kisitsineq illoqarfinni aqqanilinni ingerlanneqarpoq taamaattumillu angerlarsimaffeqanngitsut amerlassusaannik sukumiisumik paasititsivoq. Angerlarsimaffeqanngitsunik kisitsineq manna nuna tamakkigajavillugu ingerlanneqarpoq – Qaanaamiit Nanortalimmut aamma Nuummiit Ittoqqortoormiunut.
Amerlanerpaat paasineqartut tassaapput inuit ersinngitsumik angerlarsimaffeqanngitsut. Nalunaarsorneqartut 293-iupput2. Tassaapput inuit isumalluutinik amigaateqarnertik pissutigalugu ilaquttani ikinngutinilu najugaqartariaqartut - imaluunniit attaveqarfinni tutsuiginarpallaanngitsuni najugaqartutut nalunaarsoqqanatik. Angerlarsimaffeqanngitsunik kisitsinerni tulliuttuni kisitsit taanna qularnanngitsumik allanngorumaarpoq.
Inuit ersittumik angerlarsimaffeqanngitsut amerlassusaat tassaavoq 183-it3. Tassani inuit pineqarput unnuisarfinni najugaqartut, tummeraqarfinni sinittartut imaluunniit containerini inissiani najugaqartut. Kisitsit taanna allanngorartuarpoq. Tamanna malunnarsissaaq siunissami kommunit isumaginninnermi neqeroorutinik amerlanerusunik pilersitsippata, imaluunniit naalakkersuinermut attuumassuteqanngitsumik suliniaqatigiiffiit (NGO´t) amerlanerusut takkuppata.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Angerlasimaffeqanngitsut
Publikationssted:
Nuuk
Publikationsland:
Kalaallit Nunaat
Udgiver:
Ilisimatusarfik
Den grønlandske hjemløsetælling 2022 - pilottællingens oversigtsrapport
Antallet af hjemløse i Grønland 2022.
Der er opgjort 491 mennesker i denne hjemløsetælling1. Tællingen er gennemført i 11 byer og giver derfor et dybdegående indblik i omfanget af hjemløshed. Denne hjemløsetælling er næsten landsdækkende - fra Qaanaaq til Nanortalik og fra Nuuk til Ittoqqortoormiit…
Antallet af hjemløse i Grønland 2022.
Der er opgjort 491 mennesker i denne hjemløsetælling1. Tællingen er gennemført i 11 byer og giver derfor et dybdegående indblik i omfanget af hjemløshed. Denne hjemløsetælling er næsten landsdækkende - fra Qaanaaq til Nanortalik og fra Nuuk til Ittoqqortoormiit.
Størstedelen er konstateret blandt mennesker, som lever i usynlig hjemløshed. Her er der registreret 2932. Det er mennesker, som på grund af manglende ressourcer er nødsaget til at bo hos familie og venner - eller i et mere løst netværk uden at have en bopælsadresse. Dette tal vil sandsynligvis ændre sig i de kommende hjemløsetællinger.
Andelen af mennesker der lever i synlig hjemløshed er 1833. Her er der tale om mennesker, som bor på herberg, sover i opgange eller bor i containerboliger. Det er et tal, som er under forandring. Det vil komme til udtryk i forbindelse med, at kommunerne fremadrettet eventuelt opretter flere sociale tilbud på området, eller at der kommer flere NGO’er til.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Hjemløshed; Kvantitativ forskning; Grønland; Sociale forhold
Publikationssted:
Nuuk
Publikationsland:
Grønland
Udgiver:
Ilisimatusarfik
Center for folkesundhed i Grønland har brugt Sharing Circles som metode ved to forskellige projekter, i henholdsvis 2019 og 2020. Ved det første projekt ”Brugernes oplevelse af det Grønlandske sundhedsvæsen” indgik fokusgruppeinterviews oprindeligt i det kvalitative undersøgelsesdesign. Men da under…
Center for folkesundhed i Grønland har brugt Sharing Circles som metode ved to forskellige projekter, i henholdsvis 2019 og 2020. Ved det første projekt ”Brugernes oplevelse af det Grønlandske sundhedsvæsen” indgik fokusgruppeinterviews oprindeligt i det kvalitative undersøgelsesdesign. Men da undersøgelsen om brugeres oplevelser af sundhedsvæsenet Olesen et al. (2020) havde fokus på folks oplevelser og perspektiver, både gode og dårlige, forekom det vigtigt at skabe en kulturelt tryg og sproglig inkluderende situation for deltagerne, samt have forståelse for en kulturelt forankret opfattelse af sundhed.
Formålet med denne håndbog er at beskrive hvordan vi i de nævnte forskningsprojekter har anvendt Sharing Circles som metode i håb om at kunne inspirere andre til at anvende metoden i fremtidige forskningsprojekter i Grønland. Derudover beskrives erfaringer og observationer fra de to undersøgelser. Denne håndbog vil forhåbentlig kunne inspirere, vejlede og understøtte studerende og forskere i deres arbejde med sundhedsfaglige- og sociale aspekter i dialog med den grønlandske befolkning.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Forskningsmetode; Kultur; Fællesskab
Publikationssted:
Nuuk
Publikationsland:
Grønland
Innuttaasut Peqqissusiannik Ilisimatusarfiup 2019-imi aamma 2020-mi suliniutini assigiinngitsuni marlunni Sharing Circles (kingorna Immersoqatigiiffiusumik isummersoqatigiinnermik taagorneqartoq) periutsitut atorpaa. Suliniummi siullermi ”Kalaallit Nunaanni peqqinnissaqarfik atuisut isaannit isigalu…
Innuttaasut Peqqissusiannik Ilisimatusarfiup 2019-imi aamma 2020-mi suliniutini assigiinngitsuni marlunni Sharing Circles (kingorna Immersoqatigiiffiusumik isummersoqatigiinnermik taagorneqartoq) periutsitut atorpaa. Suliniummi siullermi ”Kalaallit Nunaanni peqqinnissaqarfik atuisut isaannit isigalugu”-mi misissuiffigineqartunik itisiliilluni apersuineq misissuinerup ilusaanut ilaaqqaarpoq.
Peqqinnissaqarfimmilli atuisut misilittagaannik misissuinermi, Olesen et al., (2020), inuit misilittagaat, ajunngitsut pitsaanngitsullu, aamma isiginninnerat qitiutinneqarmata pingaarutilittut isigineqarpoq kulturikkut oqaatsitigullu toqqissisimanartumik akuutitsiffiusumillu tunngaveqarnissaq, kiisalu kulturikkut aallaavilimmik peqqinnermik paasinninnermik paasinninnissaq.
Najoqqutassiornermi matumani siunertarineqartoq tassaavoq ilisimatusaatigalugu misissuinerni taaneqartuni Immersoqatigiiffiusumik isummersoqatigiinneq periutsitut qanoq atorsimaneripput nassuiassallugu, Kalaallit Nunaanni siunissami ilisimatuussutsikkut misissuinernut periutsip atorneqarnissaanik isumassarsisitsisimassalluta neriuutigalugu. Tamatuma saniatigut misissuinerni taakkunani marlunni misilittakkat takusallu nassuiarneqarput. Neriuppugut najoqqutaq una ilinniartut aamma ilisimatusartut inuiaqatigiit kalaallit oqaloqatigalugit peqqissutsikkut- aamma inooqataanikkut tunngasuni suliaqarnerminni isumassarsiffigalugulu, ilitsersuutigalugulu iluaqutigisinnaassagaat.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Ilisimatusarnermi periuseq; Kulturi ataatsimoornerlu
Publikationssted:
Nuuk
Publikationsland:
Kalaallit Nunaat
Briefing note - definition af hjemløshed
Det er fagligt og politisk en udfordrende opgave at definere hjemløshed på nationalt og internationalt niveau. Fagligt skyldes det udfordringer med at afgrænse gruppen til for eksempel brugere af servicetilbud såsom: herberg, sovesale, varmestuer og sociale indsatser. Politisk har det handlet om, hv…
Det er fagligt og politisk en udfordrende opgave at definere hjemløshed på nationalt og internationalt niveau. Fagligt skyldes det udfordringer med at afgrænse gruppen til for eksempel brugere af servicetilbud såsom: herberg, sovesale, varmestuer og sociale indsatser. Politisk har det handlet om, hvordan man er gået til problemstillingen rent ideologisk. Tidligere har man politisk i USA og Europa talt om hjemløshed som en individuel og selvforskyldt problemstilling - og derfor en tilstand som den enkelte borger selv har måtte løse. Var dette ikke muligt, så fandtes der i tiden omkring etableringen af velfærdsstaterne forskellige indsatser gennem kirker, frivillige organisationer, eller i nogle lande offentlige tilbud. I dag tales der i moderne velfærdsstater om hjemløshed som en strukturel problemstilling som kan være forårsaget af boligkriser, lokal og national arbejdsløshed, og de nyere store økonomiske udsving, som har påvirket globale markeder og nationale økonomier.
Sidst i denne briefing note gives et bud på en primær kategori af hjemløshed, som indbefatter tilstandene synlig og usynlig (skjult) hjemløshed. Den sekundære kategori indbefatter tilstande af risikobetonet hjemløshed og funktionel hjemløshed.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Definition af hjemløshed
Slutdato:
2022
Ilisimatitsinermi nassuiaat - Angerlarsimaffeqannginermit nassuiaat
Suliatigut politikikkullu angerlarsimaffeqannginneq naalagaaffimmi nunallu assigiinngitsut akornanni nassuiaatissallugu unammillernartarpoq. Suliatigut peqqutaavoq, umammillernarami eqimattat killilissallugit, assersuutigalugu innuttaasunut neqeroorutit soorlu: akunnittarfik, inersuaq sinittarfik, k…
Suliatigut politikikkullu angerlarsimaffeqannginneq naalagaaffimmi nunallu assigiinngitsut akornanni nassuiaatissallugu unammillernartarpoq. Suliatigut peqqutaavoq, umammillernarami eqimattat killilissallugit, assersuutigalugu innuttaasunut neqeroorutit soorlu: akunnittarfik, inersuaq sinittarfik, kialaarfiit isumaginninnermilu suliniutit. Politikkikkut sammineqarnikuuvoq, ajornartorsiut qanoq isummerfigineqarnikuunersoq. Siornatigut politikkikkut USA-mi aamma Europami angerlarsimaffeqannginneq pillugu eqqartorneqarnikuuvoq, inuttut nammineq ajornartorsiutaasoq – taamaattumillu innuttaasoq pineqartoq nammineq iliuuseqarfigisariaqarsimallugu. Periarfissaasimanngippat naalagaaffinnit atugarissaarfiusunit pilersitsinerup nalaani assigiinngitsunik suliniuteqarnermi peqarpoq oqaluffiit, kajumissutsimik peqatigiiffiit, imaluunniit nunani ilaanni pisortani neqeroorutit aqqutigalugit. Ullumikkut naalagaaffinni atugarissaarfinni nutaanerusuni angerlarsimaffeqannginneq eqqartortarpaat soorlu pissutsinik tunngasunik ajornartorsiutaasoq1,2, peqqutigisinnaalluugu inissiamit nalaatsorlunnerit, illoqarfimmi nunamilu sulinngiffeqarneq, aningaasaqarnikkullu nutaanerit annertuumik allanngorarnerit, nunarsuarmi tuniniaavinni naalagaaffinnilu aningaasaqarnikkut sunnersimallugit.
Ilisimatitsinermi nassuiaammi naggataani angerlarsimaffeqannginnermit pingaarnertut immikkoortiterineq siunnersuutaavoq, ilagai ersilluni ersinngitsumillu (isertortumik) angerlarsimaffeqannginneq. Pingaarnertut aappaattut immikkoortiterinermi ilagai angerlarsimaffeqannginnissamut navianartorsiorneq, angerlarsimaffeqannginnissamut qanittut.
Læs mere
Kapacitetsopbygning med 'Gadeteamet' i Kommuneqarfik Sermersooq
Et tilfældigt møde mellem forskere fra Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd (ICAV) og Kommuneqarfik Sermersooqs 'Gadeteamet' førte til et igangværende kapacitetsopbyggende forskningssamarbejde. Mødet gav et unikt indblik i gadeteamets arbejdsprocedure og i, hvorledes en vigtig social ydelse m…
Et tilfældigt møde mellem forskere fra Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd (ICAV) og Kommuneqarfik Sermersooqs 'Gadeteamet' førte til et igangværende kapacitetsopbyggende forskningssamarbejde. Mødet gav et unikt indblik i gadeteamets arbejdsprocedure og i, hvorledes en vigtig social ydelse målrettes særligt Nuuks udsatte voksne og hjemløse borgere. Gadeteamets
teamkoordinator påpegede under mødet, at teamets ansatte manglede relevante kvalifikationer og kompetencer, hvilket forringede
gadeteamets faglige indsats. Siden Kommuneqarfik Sermersooq ikke selv kunne forbedre den faglige oplæring af gadeteamet, og et
tilsvarende kursusudbud eller uddannelse ikke findes, besluttede vi (ICAV) os for at indgå i et samarbejde med kommunen og udbyde et kursus til gadeteamet. Dermed startede et deltagende aktionsforskningsprojekt for at forstå gadeteamets opkvalificeringsbehov og en styrkelse af gadeteamets kapacitet. I marts 2022 gennemførte vi tre dages grunduddannelse med gadeteamet og to ansatte fra nødherberget i Nuuk
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Kapacitetsopbygning; Socialt arbejde; Hjemløshed; Gadeplansarbejde
Titel på tidsskrift:
Tidsskriftet Grønland
Volumen af tidsskriftet:
4
Udgiver:
Det Grønlandske Selsskab
Publikationssted:
Charlottenlund
Publikationsland:
Danmark
ISSN nummer:
0017-4556
Årstal:
2022
Emner:
Krimi; Arctic Noir; Kerstin Ekman; Litteratur
Publikationssted:
Nuuk
Publikationsland:
Grønland
Titel på værtspublikation:
Ilisimatusaat
Udgiver:
Ilisimatusarfik
ISBN nummer:
978-87-90197-11-7 /978-87-90197-12-4
Årstal:
2022
Emner:
Pinerluttulersaarut; Arctic Noir; Kerstin Ekman; Pinerluttulersaarut
Publikationssted:
Nuuk
Publikationsland:
Kalaallit Nunaat
Titel på værtspublikation:
Ilisimatusaat
Udgiver:
Ilisimatusarfik
ISBN nummer:
978-87-90197-15-5 /978-87-90197-16-2
Årstal:
2022
Emner:
Crime fiction; Arctic Noir; Kerstin Ekman; Literature
Publikationssted:
Nuuk
Publikationsland:
Greenland
Titel på værtspublikation:
Ilisimatusaat
Udgiver:
Ilisimatusarfik/ University of Greenland
ISBN nummer:
978-87-90197-13-1 /978-87-90197-14-8
Trap Grønland giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Grønlands natur og landskab, historie, kultur, samfunds- og erhvervsforhold samt byerne og bygderne.
Rasmus Leander Nielsen har bidraget med afsnit om Grønlands selvstyre, politik og forvaltning (ca. 25 sider).
Editor:
TRAP Danmark
Årstal:
2022
Emner:
Grønlandsk politik og forvaltning
Publikationssted:
København
Publikationsland:
Danmark
Titel på værtspublikation:
TRAP Grønland
Udgiver:
TRAP Danmark
ISBN nummer:
9788771815054
On 14 June 2022, an agreement between Canada and the Kingdom of Denmark, together with Greenland, resolved the long-standing dispute over the sovereignty of Hans Island (which is known as Tartupaluk in Greenlandic) by creating a land boundary. We discuss the Whiskey War-ordeal and the recent bargai…
On 14 June 2022, an agreement between Canada and the Kingdom of Denmark, together with Greenland, resolved the long-standing dispute over the sovereignty of Hans Island (which is known as Tartupaluk in Greenlandic) by creating a land boundary. We discuss the Whiskey War-ordeal and the recent bargaining solution.
Læs mere
Editor:
Lassi Heininen; Heather Exner-Pirot; Justin Barnes
Årstal:
2022
Emner:
Arctic; Hans Island; Canada; Greenland
Titel på tidsskrift:
Arctic Yearbook
Volumen af tidsskriftet:
Vol. 11
Udgiver:
Arctic Portal
Publikationsland:
Iceland
The following note reports on an ongoing participatory action research (PAR) collaboration between Kommuneqarfik Sermersooqs’ ‘Street Team’ and the Centre for Arctic Welfare (CAR) in Nuuk, Greenland. The primary task of the street team is to undertake outreach social work in areas and institutions i…
The following note reports on an ongoing participatory action research (PAR) collaboration between Kommuneqarfik Sermersooqs’ ‘Street Team’ and the Centre for Arctic Welfare (CAR) in Nuuk, Greenland. The primary task of the street team is to undertake outreach social work in areas and institutions in Nuuk where marginalised and vulnerable adults frequent. The main aim of this outreach work is to establish contacts, build relationships, and unravel the underlying issues faced by the adults in focus. Subsequently, we build bridges between the individual needing help and the appropriate municipal agency.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Capacity building; Nuuk; Homelessness; Street-level work
Titel på tidsskrift:
Northern Notes
Volumen af tidsskriftet:
57
Tidsskriftsnummer:
Autumn
Udgiver:
nternational Arctic Social Sciences Association Secretaria
Publikationssted:
Bodø
Publikationsland:
Norway
ISSN nummer:
1817-0404
I artiklen tages der afsæt i enkeltstående eksempler på fattigdom og hjemløshed, som udfoldes til en socialpolitisk problemstilling omkring råb efter tiggende mennesker i Nuuk. Her analyseres det, hvorledes et land med en historisk kollektiv opfattelse af fællesskabets indlejrede værdi og nødvendigh…
I artiklen tages der afsæt i enkeltstående eksempler på fattigdom og hjemløshed, som udfoldes til en socialpolitisk problemstilling omkring råb efter tiggende mennesker i Nuuk. Her analyseres det, hvorledes et land med en historisk kollektiv opfattelse af fællesskabets indlejrede værdi og nødvendighed i dag viser individualiseringstendenser. Det nutidige fokus på arbejdslivet, på mennesker, som omtales som en ressource i tråd med råstoffer og andet materiel, har eroderet det tidligere fokus på kollektivet og i stedet skubbet individet i forgrunden. Det karakteriseres her som en individualiseringstendens.
Det ses i skoleparathedsundersøgelser i daginstitutionerne, hvor børn testes, om de er parate til at passe ind i systemet. Det fortsætter i voksenlivet, hvor individet ansvarliggøres for makrosociologiske trends som hjemløshed og fattigdom. Det grønlandske samfund fokuserer i dag på, hvordan individet klarer sig, og ikke om kollektiver som offentlige institutioner og det overordnede samfund har en rummelig og inkluderende kapacitet. Fokusset overskygger makrosociologiske refleksioner over de sociale systemers indretning.
Artiklen stiller sig kritisk over for tendenser til at udpege individet som eneansvarlig for at håndtere sociale problemer som fattigdom og hjemløshed og præsenterer derfor, hvorledes man socialpolitisk skaber et modtræk hertil.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Fattigdom; Hjemløshed; Kollektivitet; Individualisme; Tiggeri
Titel på tidsskrift:
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
Volumen af tidsskriftet:
59
Tidsskriftsnummer:
4
Udgiver:
Dansk Psykologisk Forlag
Publikationssted:
København
Publikationsland:
Danmark
ISSN nummer:
1903-0002
In this article, the concept of “micro media system” is introduced to describe the relations between media and politics in microstates and societies. Drawing on ideas from the literature on democracy in microstates (Benedict, 1967; Corbett and Veenendaal, 2018; Sarapuu and Randma-Liiv, 2020), it is…
In this article, the concept of “micro media system” is introduced to describe the relations between media and politics in microstates and societies. Drawing on ideas from the literature on democracy in microstates (Benedict, 1967; Corbett and Veenendaal, 2018; Sarapuu and Randma-Liiv, 2020), it is argued that despite their many differences, the smallest media systems share four characteristics linked to their micro size: (1) government domination, (2) high social integration and overlapping role-relationships, (3) multi-functionalism among journalists and media outlets, and (4) dependence on few individuals. These characteristics of micro media systems can weaken the media’s position in society vis-à-vis other institutions. Whereas previous research on small media systems (e.g., Puppis, 2009) has considered size as a binary variable, in this article it is argued that the size of media systems is better perceived as a continuous variable. This implies that the characteristics of micro media systems become more pronounced the smaller the media system.
Læs mere
Forfatter:
Signe Ravn-Højgaard
Årstal:
2022
Emner:
Microstates; Small states; Media systems; Size; Political communication; News media; Journalism
Titel på tidsskrift:
International Communication Gazette
DOI nummer:
https://doi.org/10.1177/1748048522114325
As a self-governing nation that exercises jurisdiction over most policy areas, Greenland is constantly testing its foreign policy and self-determination action space. Predominantly having aimed at increasing its action space towards Denmark, especially since inaugurating home rule in 1979 and self-g…
As a self-governing nation that exercises jurisdiction over most policy areas, Greenland is constantly testing its foreign policy and self-determination action space. Predominantly having aimed at increasing its action space towards Denmark, especially since inaugurating home rule in 1979 and self-government in 2009, Greenland has for the past decade been increasing its engagement as a direct partner to the US. In this paper, I analyse three cases where the Greenland-Denmark-US relations in different ways are delimited and affected by great power relations between the US, China, and Russia. In doing so, I demonstrate how Greenland increasingly uses its action space to affect the outcome of policies and initiatives that lie within the ‘grey zones’ between Greenlandic and Danish power relations. The paper contributes to the understanding of how state-like actors balance their relations in ambiguous ways towards larger states and creates action spaces to determine their own futures. The article argues that Greenland, by balancing the internal and external limitations determined by Greenland’s relations to Denmark and the US, is creating an ambiguous action space, where Greenlandic politicians can and do affect their action options. At the same time, these politicians must acknowledge that Greenland’s action space is constantly evolving against a backdrop of deepening relations between Nuuk and Washington, as well as increasing international tensions. The article is based on an analysis of official documents, media outlets and elite interviews.
Læs mere
Editor:
Duncan Depledge
Årstal:
2022
Emner:
Foreign policy; Self-determination; Diplomacy
Titel på tidsskrift:
The Polar Journal
Volumen af tidsskriftet:
12
Tidsskriftsnummer:
2
Udgiver:
Taylor & Francis Online
DOI nummer:
https://doi.org/10.1080/2154896X.2022.2137085
"Henter du kaffen?"
Formålet med projektet har været at frembringe indsigt i kønsulighed i virksomheder og administration og på baggrund heraf tilbyde nye perspektiver og forståelser, der gør det muligt at skabe en positiv udvikling. På baggrund af analysens empiriske materiale og konklusioner fremskrives fire anbefali…
Formålet med projektet har været at frembringe indsigt i kønsulighed i virksomheder og administration og på baggrund heraf tilbyde nye perspektiver og forståelser, der gør det muligt at skabe en positiv udvikling. På baggrund af analysens empiriske materiale og konklusioner fremskrives fire anbefalinger. De kan være startskuddet til de virksomheder, der ønsker at gå ind i arbejdet for at fremme ligestillingen i egen organisation.
Læs mere
Forfatter:
Mette Apollo Rasmussen; Poul Bitsch Olsen
Årstal:
2022
Emner:
Ledelse; Ligestilling; Grønland; Køn; Organisationer
Publikationsland:
Grønland
"Kaffi aassaviuk?"
Suliniummi siunertaavoq suliffeqarfinni allaffissornermilu suiaassutsikkut naligiinngittoqarneranik paasisimasaqalerrnissaq, tassanngalu pitsaasumik ineriartuutaasussanik isiginnittaatsinik paasisanillu nutaanik tunniussinissaq. Misissuinermi paasisat aallaavigalugit sisamanik innersuussuteqarpoq. T…
Suliniummi siunertaavoq suliffeqarfinni allaffissornermilu suiaassutsikkut naligiinngittoqarneranik paasisimasaqalerrnissaq, tassanngalu pitsaasumik ineriartuutaasussanik isiginnittaatsinik paasisanillu nutaanik tunniussinissaq. Misissuinermi paasisat aallaavigalugit sisamanik innersuussuteqarpoq. Taakkua suliffeqarfinni naligiissitaanermik siuarsaarusuttunut aallarniutaasinnaapput.
Læs mere
Forfatter:
Mette Apollo Rasmussen; Poul Bitsch Olsen
Årstal:
2022
Emner:
Kalaallit Nunaat; Aqutsisut; Naligiissitaaneq
Publikationsland:
Kalaallit Nunaat
Micro media systems
In this article, the concept of “micro media system” is introduced to describe the relations between media and politics in microstates and societies. Drawing on ideas from the literature on democracy in microstates (Benedict, 1967; Corbett and Veenendaal, 2018; Sarapuu and Randma-Liiv, 2020), it is…
In this article, the concept of “micro media system” is introduced to describe the relations between media and politics in microstates and societies. Drawing on ideas from the literature on democracy in microstates (Benedict, 1967; Corbett and Veenendaal, 2018; Sarapuu and Randma-Liiv, 2020), it is argued that despite their many differences, the smallest media systems share four characteristics linked to their micro size: (1) government domination, (2) high social integration and overlapping role-relationships, (3) multi-functionalism among journalists and media outlets, and (4) dependence on few individuals. These characteristics of micro media systems can weaken the media's position in society vis-à-vis other institutions. Whereas previous research on small media systems (e.g., Puppis, 2009) has considered size as a binary variable, in this article it is argued that the size of media systems is better perceived as a continuous variable. This implies that the characteristics of micro media systems become more pronounced the smaller the media system.
Læs mere
Forfatter:
Signe Ravn-Højgaard
Årstal:
2022
Emner:
Microstates; Small states; Media systems; Size; Political communication; News media; Journalism
Titel på tidsskrift:
International Communication Gazette
Udgiver:
Sage
DOI nummer:
https://doi.org/10.1177/17480485221143257
Grønland må finde tilbage til kollektivet
Kollektivismen er under pres i Grønland. En aktiv socialpolitik kan styrke en national og lokal fællesskabsånd.
De første 100 års døgninstitutioner
Antallet af sociale anbringelser uden for hjemmet i Grønland er stigende, imens antallet af børn er faldende – og har være faldende de sidste 20 år. I 2021 blev der født 761 børn, og ifølge Grønlands statistik er det, det laveste fødselstal siden 2. verdenskrig. Som tallene ser ud lige nu, og hvis d…
Antallet af sociale anbringelser uden for hjemmet i Grønland er stigende, imens antallet af børn er faldende – og har være faldende de sidste 20 år. I 2021 blev der født 761 børn, og ifølge Grønlands statistik er det, det laveste fødselstal siden 2. verdenskrig. Som tallene ser ud lige nu, og hvis der ikke sker markante ændringer på anbringelsesområdet, så vil omkring 40 af de børn kunne se frem til måske at blive anbragt uden for hjemmet i en kortere eller længere periode af deres liv.
Denne artikel belyser først anbringelsesområdet i et historiske perspektiv, og dernæst viser den hvordan anbringelsesområdet ser ud i dagens Grønland. Afslutningsvist diskuteres de næste bedste skridt inden for anbringelsesområdet, samt hvilken læring der kan drages af tidligere tiders måde at anbringe på.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Døgninstitutioner; Anbringelser; Udsatte børn og unge; Børnehjem
Titel på tidsskrift:
Dansk Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
Tidsskriftsnummer:
4
Udgiver:
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
Publikationsland:
Danmark
I forbindelse med byggeriet af en ny døgninstitution for børn og unge i Nuuk, har bygherre ønsket at inddrage anbragte børns stemmer i en tidlig fase af projektet, for at tilgodese anbragte børns ønsker og behov i det nye byggeri. Artiklen viser metode og resultater for det inddragelsesarbejde der f…
I forbindelse med byggeriet af en ny døgninstitution for børn og unge i Nuuk, har bygherre ønsket at inddrage anbragte børns stemmer i en tidlig fase af projektet, for at tilgodese anbragte børns ønsker og behov i det nye byggeri. Artiklen viser metode og resultater for det inddragelsesarbejde der foregik i efteråret 2021.
Imidlertid var der ikke afsat ressourcer til at tale med børnene eller udarbejde et design for hvordan resultaterne skal bruges. Dermed kan projektet let kan komme til at virke som om, at formålet mere var at signalere inddragelse, end reel inddragelse. Artiklen drøfter derfor ligeledes inddragelsesniveauet i Harts forståelsesramme for inddragelse af børn i voksnes projekter.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Døgninstitutioner; Anbringelser; Udsatte børn og unge; Børnehjem; Inddragelse
Titel på tidsskrift:
Tidsskriftet Grønland
Tidsskriftsnummer:
1
Udgiver:
Tidsskriftet Grønland
Publikationsland:
Danmark
En beskrivelse af at være anbragt på et børnehjem i Grønland.
Årstal:
2022
Emner:
Jeg føler mig som et spøgelse; Jeg kan ikke ses-agtigt
Titel på tidsskrift:
Illisimatusaat
Publikationsland:
Grønland
ISSN nummer:
978-87-90197-11-7
Årstal:
2022
Emner:
Mediehistorie; Nyheder
Titel på tidsskrift:
Ilisimatusaat
Udgiver:
Ilisimatusarfik
Publikationssted:
Nuuk
Publikationsland:
Grønland
ISBN nummer:
978-87-90197-11-7
Årstal:
2022
Emner:
Tusagassiutit oqaluttuarisaanerat; Nutaarsiassat
Titel på tidsskrift:
Ilisimatusaat
Volumen af tidsskriftet:
3
Udgiver:
Ilisimatusarfik
Publikationssted:
Nuuk
Publikationsland:
Kalaallit Nunaat
ISBN nummer:
978-87-90197-15-5
Årstal:
2022
Emner:
Media history; News; Television
Titel på tidsskrift:
Ilisimatusaat
Volumen af tidsskriftet:
3
Udgiver:
Ilisimatusarfik
ISBN nummer:
978-87-90197-13-1
Kritisk Psykologi
Kapitlet giver en indføring i en socialpsykologisk analyseramme kaldet Kritisk Psykologi. Først gøres der rede for det grundlæggende teoretiske udgangspunkt for Kritisk Psykologi, og hvordan de psykologiske grundbegreber er udviklet.
Herefter beskrives nogle centrale begreber i Kritisk Psykologi; d…
Kapitlet giver en indføring i en socialpsykologisk analyseramme kaldet Kritisk Psykologi. Først gøres der rede for det grundlæggende teoretiske udgangspunkt for Kritisk Psykologi, og hvordan de psykologiske grundbegreber er udviklet.
Herefter beskrives nogle centrale begreber i Kritisk Psykologi; det vises gennem eksempler, hvordan analysen af praksis vha. de kritisk psykologiske begreber kan sætte de sundhedsprofessionelle i stand til at reflektere over deres egne og patienternes tanker, følelser og handlinger, og hvordan disse relaterer sig til både strukturelle og relationelle betingelser for praksis i sundhedsvæsenet og til patienternes livsbetingelser. Psykiske reaktioner forstås således i deres sociale sammenhænge, ikke som indre psykiske processer.
Til sidst gives et eksempel på en patientsituation i sundhedspraksis, og hvordan situationen kan analyseres ved hjælp af begreberne.
Læs mere
Editor:
Rikke Vinter Hedensted; Julie Wielandt Tejmers
Årstal:
2022
Emner:
Socialpsykologi; Patientinddragelse; Analyse af patientforløb
Publikationssted:
København
Publikationsland:
Danmark
Titel på værtspublikation:
Psykologi og sundhedspsykologi for sundhedsprofessionelle
Volume:
1
Udgave:
1
Udgiver:
Gads Forlag
ISBN nummer:
978-87-12-06104-5
Årstal:
2022
Emner:
Meqqat; Angerlarsimaffik
Titel på tidsskrift:
Illisimatusaat
Publikationsland:
Grønland
Årstal:
2022
Emner:
Children; Out-of-home-care
Titel på tidsskrift:
Illisimatusaat
Publikationsland:
Greenland
ISSN nummer:
978-87-90197-14-8
This article presents a case study of a school class for children with special needs in a Greenlandic elementary school, where education outside the classroom (EOtC) is practised by using hunting and other traditional use of Greenlandic nature as a foundation for interdisciplinary teaching. The stud…
This article presents a case study of a school class for children with special needs in a Greenlandic elementary school, where education outside the classroom (EOtC) is practised by using hunting and other traditional use of Greenlandic nature as a foundation for interdisciplinary teaching. The students live in a residential institution because they have been exposed to neglect and traumatic events at home. That has caused that they have been relocated from their family and hometown and have changed school. The study examines how students respond to school, when hunting, the Greenlandic dog sled and traditional use of Greenlandic plants are used in the school’s lessons. Observation and interviews show that this form of teaching motivates students and have at positive impact on their academic performance and social and personal development. Mastery experiences, authenticity, a smooth room and positive relationships between teacher and student as well as between students are important elements in this positive experience of school. The research can provide inspiration for a pedagogy in the Greenlandic elementary school that creates motivation and interest for school. It would be relevant to study if this way of practice EOtC will have any long-term effect on the students.
Læs mere
Editor:
Helle Rabøl Hansen; Julie Kordovsky
Årstal:
2022
Emner:
Udeskole; Den grønlandske folkeskole; Udeliv; Udeundervisning; Grønlandske traditioner; Grønlandsk kultur; Naturbrug; Jagt
Titel på tidsskrift:
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
Volumen af tidsskriftet:
59.04
Udgiver:
Pædagogisk Psykologisk Forening
Publikationssted:
København
Publikationsland:
Danmark
ISSN nummer:
1903-0002
The development project The Teacher Student as Educational Designers was initiated in 2018 at the Teachers’ Training College (TTC) at University of Greenland, aiming to increase the teacher students´ competences as educational designers with a focus on teaching adults. During the project, students w…
The development project The Teacher Student as Educational Designers was initiated in 2018 at the Teachers’ Training College (TTC) at University of Greenland, aiming to increase the teacher students´ competences as educational designers with a focus on teaching adults. During the project, students were involved in planning, execution, and evaluation of teaching at TTC, and participated in reflections and dialogues in student teams. The project was based on the assumption that teaching competence is developed through reflections at three competence levels, cf. Erling Lars Dale, and that students´ motivation is increased when three basic psychological needs are met cf. The Self-Determination Theory (Ryan & Deci, 2000). The findings presented in this article are based on 41 students´ answers in a standardized qualitative evaluation form, and the four authors’ reflections on the project. The students’ answers were analyzed based on Anja Gabrielsen’s approach to Constructing Grounded Theory (Gabrielsen, 2018). The students’ answers underlined six categories: Group work, Teachers competencies, Dissemination promotes professional understanding, Language of instruction, Peer to peer, Body and learning and Second order pedagogy, indicating which educational design competences the students´ were developing through the project; relational competence, classroom management competence and educational design competence, respectively. The project also contributed to the development of teacher identity and increased the teacher students’ ability for reflection, both in relation to their own learning, different roles in group work, teaching of fellow students as well as reflections on second order pedagogy. The pedagogical space provided by the development project supported the teacher students to work at Dale’s three competence levels. The project allowed for co-creative teaching and an open framework for the educational design, which increased the students´ teacher competences and motivation.
Læs mere
Forfatter:
Kirsten Føns; Kamilla Frimodt Madsen; Agnete Klitsø Blicher; Lisa Korneliussen
Editor:
Helle Rabøl Hansen; Julie Kordovsky
Årstal:
2022
Emner:
Læreruddannelsen; Lærerstuderende; Didaktisk design; Didaktisk samtale
Titel på tidsskrift:
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
Volumen af tidsskriftet:
59.04
Udgiver:
Pædagogisk Psykologisk Forening
Publikationssted:
København
Publikationsland:
Danmark
ISSN nummer:
1903-0002
Special territories in the European Union
Editor:
Tove H. Malloy; Balázs Vizi
Årstal:
2022
Emner:
Minority politics; EU; Special territories
Publikationssted:
Cheltenham and Northampton
Publikationsland:
UK & USA
Titel på værtspublikation:
Research Handbook on Minority Politics in the European Union
Udgiver:
Edward Elgar Publishing
ISBN nummer:
978-1-80037-592-5
Etablering af den moderne barndom i Grønland
Undersøgelse af daginstitutioners og børnehavers historiske tilblivelse i Grønland i efterkrigstiden. Diskussion af offentlig og professionaliseret forvaltning af "den gode barndom" i Grønland. Forslag til integration af elementer af grønlandsk opdragelseskultur i daginstitutioners arbejde.
Forfatter:
Anders Øgaard
Årstal:
2022
Emner:
Barndom; Daginstitutioner; Børnehaver; Red Barnet; G50; G60; Pædagog; Professionalisme; Kulturmøde; Opdragelse
Titel på tidsskrift:
Pædagogisk psykologisk tidsskrift
Volumen af tidsskriftet:
4
Tidsskriftsnummer:
59
Publikationssted:
Dansk Psykologisk Forlag
Publikationsland:
Danmark
ISSN nummer:
1903-0002
This report presents new and updated knowledge about Nordic coastal communities and their socio-economic situation. We investigate key structures and value chains in eight coastal communities in Greenland, Iceland, the Faroes, and Norway. The report highlights local variations in the interaction bet…
This report presents new and updated knowledge about Nordic coastal communities and their socio-economic situation. We investigate key structures and value chains in eight coastal communities in Greenland, Iceland, the Faroes, and Norway. The report highlights local variations in the interaction between value chains and local resilience and provides a comparative perspective. The report uncovers new trends and important development characteristics for Nordic coastal communities, with diversification, continued household-based activities and person-specific factors found to be key for success in business life and for resilience at the local level. Our results also call into question some of the challenges and conventional truths facing coastal community development in a period where solutions are being sought for sustainability and the climate challenge.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Coastal communities; Value chains; Resilience; Sustainability; Arctic; Nordic Atlantic
Udgiver:
Nordic Council of Ministers
ISBN nummer:
978-92-893-7437-8 (pdf)
Årstal:
2022
Emner:
Coastal communities; Nordic Atlantic; Socio-economic development
Titel på værtspublikation:
Value Chains and Resilient Coastal Communities in the Nordic Atlantic
Udgiver:
Nordic Council of Ministers
ISBN nummer:
978-92-893-7437-8 (pdf)
Årstal:
2022
Emner:
Nordic coastal communities; Value chains; Resilience; Sustainabilty; Nordic Atlantic
Titel på værtspublikation:
Value Chains and Resilient Coastal Communities in the Nordic Atlantic
Udgiver:
Nordic Council of Ministers
ISBN nummer:
978-92-893-7437-8 (pdf)
Årstal:
2022
Emner:
Coastal communities; Value chains; Resilience; Tvøroyri; Vágur
Titel på værtspublikation:
Value Chains and Resilient Coastal Communities in the Nordic Atlantic
Udgiver:
Nordic Council of Ministers
ISBN nummer:
978-92-893-7437-8 (pdf)
Årstal:
2022
Emner:
Value chains; Resilience; Coastal communities; Nanortalik; Narsaq
Udgiver:
Nordic Council of Ministers
ISBN nummer:
978-92-893-7437-8 (pdf)
Årstal:
2022
Emner:
Coastal communities; Value chains; Resilience; Sustainabilty; Nordic Atlantic
Titel på værtspublikation:
Value Chains and Resilient Coastal Communities in the Nordic Atlantic
Udgiver:
Nordic Council of Ministers
Background: The transition to parenthood has received increasing attention in research, partly due to evidence pointing out the crucial developmental period of a child’s first thousand days. Parenting programmes aim to prepare and support families in their transition and distress. For a programme to…
Background: The transition to parenthood has received increasing attention in research, partly due to evidence pointing out the crucial developmental period of a child’s first thousand days. Parenting programmes aim to prepare and support families in their transition and distress. For a programme to be implemented successfully it is important to consider parents’ needs and resources. Bringing parents’ perspectives and experiences to the forefront of the implementation of the Greenlandic parenting programme MANU 0–1 Year (MANU) is important for determining if the programme can meet its aim of contributing to thriving families. This study aims to investigate how parents’ notions and experiences of parenthood are reflected and challenged in MANU. Method: Data were collected in three of Greenland’s five municipalities. Qualitative interviews were held with 38 mothers and 12 fathers either individually or as couples: a total of 40 interviews. Additionally, a Sharing Circle with three fathers was held. Interviews were in Greenlandic or Danish. A thematic, inductive analysis was applied. Results: In their transition to parenthood, participants experienced a reprioritisation of their life and changes in their network. It is important to parents that their child experiences security and care, and participants describe this in contrast to their own childhood. Community is the most important value in child‑rearing. Conversations and advice from family members and friends are mentioned as a means to prepare for birth and parenthood. Additionally, conversations with midwives and MANU sessions were also used for preparation. Parents appreciated learning from and listening to other parents in MANU sessions. However, accessing MANU depends on the individual parent’s interest and ability to attend sessions. Conclusions: Parents’ notions and experiences of parenthood are addressed in the programme, but the use of MANU depends on the parents’ attendance and how it is organised and locally offered. The study suggests that MANU has the possibility to create a space for parents to reflect and prepare. However, for MANU to be universal as intended and to reach both mother and father the facilitation of sessions could be revisited.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
User perspective; Parenting program; Parent education; Preparation; Implementation; Arctic; Circumpolar; Qualitative methods; Indigenous perspective; Thematic analysis
Titel på tidsskrift:
BMC Pregnancy and Childbirth
Volumen af tidsskriftet:
22
Tidsskriftsnummer:
1
DOI nummer:
10.1186/s12884-022-05170-4
Since 1993, regular population health surveys in Greenland have supported and monitored the public health strategy of Greenland and have monitored cardiometabolic and lung diseases. The most recent of these surveys included 2539 persons aged 15+ from 20 communities spread over the whole country. The…
Since 1993, regular population health surveys in Greenland have supported and monitored the public health strategy of Greenland and have monitored cardiometabolic and lung diseases. The most recent of these surveys included 2539 persons aged 15+ from 20 communities spread over the whole country. The survey instruments included personal interviews, self-administered questionnaires, blood sampling, anthropometric measurements, blood pressure, ECG, oral glucose test, pulmonary function, hand grip strength and chair stand test. Blood samples were analysed for glucose, glycated haemoglobin (HbA1c), insulin, incretin hormones, cholesterol, kidney function, fatty acids in erythrocyte membranes and mercury, urine for albumin-creatinine ratio, and aliquots were stored at −80°C for future use. Data were furthermore collected for studies of the gut microbiome and diabetes complications. Survey participants were followed up with register data. The potential of the study is to contribute to the continued monitoring of risk factors and health conditions as part of Greenland’s public health strategy and to study the epidemiology of cardiometabolic diseases and other chronic diseases and behavioural risk factors. The next population health survey is planned for 2024. The emphasis of the article is on the methods of the study and results will be presented in other publications.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Inuit; Greenland; Social determinants; Cardiometabolic diseases; Airway diseases; Risk factors; Population health survey
Titel på tidsskrift:
International Journal of Circumpolar Health
Volumen af tidsskriftet:
81
DOI nummer:
10.1080/22423982.2022.2090067
The development of the Greenlandic written language is reviewed, and all Greenlandic literature before 1900 is discussed. A short outline of the overwhelming number of Greenlandic publications appearing in the twentieth century concludes the article. It is demonstrated that the history of Greenlandi…
The development of the Greenlandic written language is reviewed, and all Greenlandic literature before 1900 is discussed. A short outline of the overwhelming number of Greenlandic publications appearing in the twentieth century concludes the article. It is demonstrated that the history of Greenlandic literature begins with catechisms and their utopian journey to heaven. Since the entire western Greenlandic society was Christianized early in the 19th century, literacy has been used for many other purposes than strictly religious or utilitarian ones, but the missionaries’ insistence on learning, using, and developing the local language for their specific purposes, and not least their invention of a literary language and their endeavors to teach Greenlanders to use it, are probably the main reasons why the Greenlandic language is still very much alive and used everywhere in contemporary Greenland. Today it is the language of literature, pop music, government, and legislation. No other Aboriginal language in the American hemisphere has a comparable status.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Greenlandic written language; Greenlandic literature; Christianity in Greenland
Publikationssted:
Abingdon and New York
Publikationsland:
USA and Great Britain
Titel på værtspublikation:
The Inuit World
Udgave:
1st edition
Udgiver:
Routledge
ISBN nummer:
9780367225391
Den første bog trykt på grønlandsk er en ABC udgivet af Hans Egede i 1739. Bogen har været anset for at være forsvundet, men i forbindelse med et fælleseuropæisk forskningsprojekt over ABC'ens historie er det lykkedes at lokalisere to fejlregistrerede eksemplarer af bogen på Det Kgl. Bibliotek. Arti…
Den første bog trykt på grønlandsk er en ABC udgivet af Hans Egede i 1739. Bogen har været anset for at være forsvundet, men i forbindelse med et fælleseuropæisk forskningsprojekt over ABC'ens historie er det lykkedes at lokalisere to fejlregistrerede eksemplarer af bogen på Det Kgl. Bibliotek. Artiklen gør rede for bogens tilblivelse, virkningshistorie og betydning for udviklingen af dels det grønlandske litteratursprog, dels grønlandsk kristendom. På forbavsende kort tid - mindre end 100 år efter Hans Egedes landing på Håbets Ø i 1721 - lykkedes det at lære alle indbyggere i Vestgrønland at læse. Da først det grønlandske skriftmedie var udviklet, kunne det naturligvis bruges til alle tænkelige formål. Hans Egedes indsats er derfor blandt de vigtigste årsager til at den selvbevidste grønlandske nation findes og trives den dag i dag, og at det grønlandske sprog lever i bedste velgående, i modsætning til stort set alle andre oprindelige sprog på den amerikanske halvkugle. Artiklen udkom første gang i tidsskriftet Fund og Forskning (2021) og blev peer-reviewet ved den lejlighed. Denne nye version er let revideret i lyset af nye oplysninger der er dukket op siden førsteudgaven.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Grønlandske ABC'er; Grønlandsk litteratur; Grønlandsk skolehistorie; Grønlandsk katekismus
Titel på tidsskrift:
Tidsskriftet Grønland
Volumen af tidsskriftet:
70
Tidsskriftsnummer:
2
Udgiver:
Det Grønlandske Selskab
Publikationssted:
København
Publikationsland:
Danmark
ISSN nummer:
0017-4556
Et overblik over den grønlandske kirke- og missionshistorie og en beskrivelse af den grønlandske kirke og andre trossamfund i Grønland.
Editor:
Niels Elers Koch
Årstal:
2022
Emner:
Grønlandsk kirkehistorie; Grønlandsk missionshistorie; Den grønlandske kirke; Trossamfund i Grønland
Publikationssted:
København
Publikationsland:
Danmark
Titel på værtspublikation:
Trap Grønland
Udgiver:
Trap Danmark
ISBN nummer:
9788771815054
En systematisk opstillet grønlandsk grammatik.
Årstal:
2022
Emner:
Grønlandsk grammatik
Publikationssted:
København og Nuuk
Publikationsland:
Danmark og Grønland
Udgave:
3. udgave
Udgiver:
BoD - Books on Demand
ISBN nummer:
9788743045656
Ancient DNA provides insights into 4,000 years of resource economy across Greenland
Seersholm et al. analysed permafrozen middens from Inuit and Viking settlements to uncover evidence of diet in prehistoric Greenland. Using ancient DNA, they identified 42 different species and found that whales were surprisingly common.
The success and failure of past cultures across the Arctic wa…
Seersholm et al. analysed permafrozen middens from Inuit and Viking settlements to uncover evidence of diet in prehistoric Greenland. Using ancient DNA, they identified 42 different species and found that whales were surprisingly common.
The success and failure of past cultures across the Arctic was tightly coupled to the ability of past peoples to exploit the full range of resources available to them. There is substantial evidence for the hunting of birds, caribou and seals in prehistoric Greenland. However, the extent to which these communities relied on fish and cetaceans is understudied because of taphonomic processes that affect how these taxa are presented in the archaeological record. To address this, we analyse DNA from bulk bone samples from 12 archaeological middens across Greenland covering the Palaeo-Inuit, Norse and Neo-Inuit culture. We identify an assemblage of 42 species, including nine fish species and five whale species, of which the bowhead whale (Balaena mysticetus) was the most commonly detected. Furthermore, we identify a new haplotype in caribou (Rangifer tarandus), suggesting the presence of a distinct lineage of (now extinct) dwarfed caribou in Greenland 3,000 years ago.
Læs mere
Forfatter:
Frederik V. Seersholm; Hans Harmsen; Anne Birgitte Gotfredsen; Christian K. Madsen; Jens F. Jensen ; Jørgen Hollesen; Morten Meldgaard; Michael Bunce; Anders. J. Hansen
Årstal:
2022
Emner:
Arctic; Greenland; Archaeology; DNA; Resource exploitation
Titel på tidsskrift:
Nature Human Behaviour
Volumen af tidsskriftet:
6
Tidsskriftsnummer:
12
Udgiver:
Nature
The transitions from foraging to farming and later to pastoralism in Stone Age Eurasia (c. 11-3 thousand years before present, BP) represent some of the most dramatic lifestyle changes in human evolution. We sequenced 317 genomes of primarily Mesolithic and Neolithic individuals from across Eurasia…
The transitions from foraging to farming and later to pastoralism in Stone Age Eurasia (c. 11-3 thousand years before present, BP) represent some of the most dramatic lifestyle changes in human evolution. We sequenced 317 genomes of primarily Mesolithic and Neolithic individuals from across Eurasia combined with radiocarbon dates, stable isotope data, and pollen records. Genome imputation and co-analysis with previously published shotgun sequencing data resulted in >1600 complete ancient genome sequences offering fine-grained resolution into the Stone Age populations. We observe that: 1) Hunter-gatherer groups were more genetically diverse than previously known, and deeply divergent between western and eastern Eurasia. 2) We identify hitherto genetically undescribed hunter-gatherers from the Middle Don region that contributed ancestry to the later Yamnaya steppe pastoralists; 3) The genetic impact of the Neolithic transition was highly distinct, east and west of a boundary zone extending from the Black Sea to the Baltic. Large-scale shifts in genetic ancestry occurred to the west of this “Great Divide”, including an almost complete replacement of hunter-gatherers in Denmark, while no substantial ancestry shifts took place during the same period to the east. This difference is also reflected in genetic relatedness within the populations, decreasing substantially in the west but not in the east where it remained high until c. 4,000 BP; 4) The second major genetic transformation around 5,000 BP happened at a much faster pace with Steppe-related ancestry reaching most parts of Europe within 1,000-years. Local Neolithic farmers admixed with incoming pastoralists in eastern, western, and southern Europe whereas Scandinavia experienced another near-complete population replacement. Similar dramatic turnover-patterns are evident in western Siberia; 5) Extensive regional differences in the ancestry components involved in these early events remain visible to this day, even within countries. Neolithic farmer ancestry is highest in southern and eastern England while Steppe-related ancestry is highest in the Celtic populations of Scotland, Wales, and Cornwall (this research has been conducted using the UK Biobank resource); 6) Shifts in diet, lifestyle and environment introduced new selection pressures involving at least 21 genomic regions. Most such variants were not universally selected across populations but were only advantageous in particular ancestral backgrounds. Contrary to previous claims, we find that selection on the FADS regions, associated with fatty acid metabolism, began before the Neolithisation of Europe. Similarly, the lactase persistence allele started increasing in frequency before the expansion of Steppe-related groups into Europe and has continued to increase up to the present. Along the genetic cline separating Mesolithic hunter-gatherers from Neolithic farmers, we find significant correlations with trait associations related to skin disorders, diet and lifestyle and mental health status, suggesting marked phenotypic differences between these groups with very different lifestyles. This work provides new insights into major transformations in recent human evolution, elucidating the complex interplay between selection and admixture that shaped patterns of genetic variation in modern populations.Competing Interest StatementThe authors have declared no competing interest.
Læs mere
Forfatter:
Morten Erik Allentoft; Martin Sikora; Alba Refoyo Martínez; Evan Irving-Pease; Marie Louise Schjellerup Jørkov; Fabrice Demeter; Maria Novosolov; Rasmus Henrik Amund Henriksen; Tharsika Vimala; Hugh McColl; Lasse Vinner; Gabriel Renaud; Theis Zetner Trolle Jensen; Gabriele Scorrano; Hannes Schroeder; Abigail Daisy Ramsøe; Andrew Joseph Schork; Anthony Henry Ruter; Anders Johannes Hansen; Anne Birgitte Gotfredsen; Anders Fischer; William Barrie; Andrés Ingason; Jesper Stenderup; Karl-Göran Sjögren; Alice Pearson; Barbara Mota; Bettina Schulz Paulsson; Alma Halgren; Ruairidh Macleod; Lasse Sørensen; Poul-Otto Nielsen; Ashot Margaryan; Melissa Ilardo; Andrew Vaughn; Morten Fischer Mortensen; Anne Birgitte Nielsen; Mikkel Ulfeldt Hede; Peter Rasmussen; Aaron Stern; Niels Nørkjær Johannsen; Per Lysdahl; Andrei Skorobogatov; Anders Rosengren; Alan Outram; Aleksey A. Timoshenko; Alexandra Buzhilova; Alfredo Coppa; Alisa Zubova; Ana Maria Silva; Andrey Gromov; Andrey Logvin; Bjarne Henning Nielsen; Borja González-Rabanal; Carles Lalueza-Fox; Catriona J. McKenzie; Gaunitz, Charleen; Concepción Blasco; Corina Liesau; Cristina Martinez-Labarga; Dmitri V. Pozdnyakov; David Cuenca-Solana; David O. Lordkipanidze; Dmitri En’shin; Domingo C Salazar-García; T. Douglas Price; Dušan Borić; Elena Kostyleva; Elizaveta V. Veselovskaya; Emma R. Usmanova; Enrico Cappellini; Erik Brinch Petersen; Esben Kannegaard; Francesca Radina; Fulya Eylem Yediay; Henri Duday; Igor Gutiérrez-Zugasti; Inna Potekhina; Irina Shevnina; Isin Altinkaya; Jean Guilaine; Jesper Hansen; Joan Emili Aura Tortosa; João Zilhão; Jorge Vega; Kristoffer Buck Pedersen; Krzysztof Tunia; Zhao, Lei; Liudmila N. Mylnikova; Lars Larsson; Laure Metz; Levon Yeppiskoposyan; Lisbeth Pedersen; Lucia Sarti; Ludovic Orlando; Ludovic Slimak; Lutz Klassen; Malou Blank; Manuel González-Morales; Mara Silvestrini; Maria Vretemark; Marina S. Nesterova; Marina Rykun; Mario Federico Rolfo; Marzena Szmyt; Marcin Przybyła; Mauro Calattini; Mikhail Sablin; Miluše Dobisíková; Morten Meldgaard; Morten Johansen; Natalia Berezina; Nick Card; Nikolai A. Saveliev; Olga Poshekhonova; Olga Rickards; Olga V. Lozovskaya; Otto Christian Uldum; Paola Aurino; Pavel Kosintsev; Patrice Courtaud; Patricia Ríos; Peder Mortensen; Per Lotz; Per Åke Persson; Pernille Bangsgaard; Peter de Barros Damgaard; Peter Vang Petersen; Pilar Prieto Martinez; Piotr Włodarczak; Roman V. Smolyaninov; Rikke Maring; Roberto Menduiña; Ruben Badalyan; Iversen, Rune; Ruslan Turin; Sergey Vasilyiev; Sidsel Wåhlin; Svetlana Borutskaya; Svetlana Skochina; Søren Anker Sørensen; Søren H. Andersen; Thomas Jørgensen; Yuri B. Serikov; Vyacheslav I. Molodin; Vaclav Smrcka; Victor Merz; Vivek Appadurai; Vyacheslav Moiseyev; Yvonne Magnusson; Kurt H. Kjær; Niels Lynnerup; Daniel J. Lawson; Peter H. Sudmant; Simon Rasmussen; Thorfinn Sand Korneliussen; Richard Durbin; Rasmus Nielsen; Olivier Delaneau; Thomas Werge; Fernando Racimo; Kristian Kristiansen; Eske Willerslev
Årstal:
2022
Emner:
Genomics; Stone age; Eurasia
Udgiver:
University of Copenhagen
Publikationssted:
Copenhagen
Publikationsland:
Denmark
DOI nummer:
10.1101/2022.05.04.490594
Årstal:
2022
Emner:
Poetiske repræsentationer; Forskning
Titel på tidsskrift:
Sygeplejefagligt Tidsskrift Forstyrrelsen
Tidsskriftsnummer:
1
Udgiver:
Dansk Sygeplejeråd
Forskning om studerendes og nyuddannede sygeplejerskers trivsel, uddannelse og arbejdsliv
Årstal:
2022
Emner:
Trivsel; Uddannelse; Fastholdelse; Sundhedsprofession
Titel på tidsskrift:
Nakorsanut – Medlemsblad lægeforeningen
Volumen af tidsskriftet:
42
Tidsskriftsnummer:
2
En dansk sygeplejelærer kommer til Grønland
Årstal:
2022
Emner:
Uddannelse; Kultur; Grønland
Titel på tidsskrift:
Tikiusaaq - Et fagblad for sygeplejersker i Grønland
Volumen af tidsskriftet:
30
Tidsskriftsnummer:
1
Udgiver:
Peqqissaasut Kattuffiats
TRAP Grønland Trap Grønland giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Grønlands natur og landskab, historie, kultur, samfunds- og erhvervsforhold samt byerne og bygderne. Annemette Nyborg Lauritsen har bidraget med afsnit om den danske stats institutioner i Grønland og de grønl…
TRAP Grønland Trap Grønland giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Grønlands natur og landskab, historie, kultur, samfunds- og erhvervsforhold samt byerne og bygderne. Annemette Nyborg Lauritsen har bidraget med afsnit om den danske stats institutioner i Grønland og de grønlandske talsmandsinstitutioner.
Læs mere
Editor:
TRAP Danmark
Årstal:
2022
Emner:
Politi; Anstalt; Domstole; Talsmandsinstitutioner
Publikationssted:
København
Publikationsland:
Danmark
Titel på værtspublikation:
Trap Grønland
Udgiver:
TRAP Danmark
ISBN nummer:
9788771815054
Reflections on the Complexity of Normalcy in Nursing and Healthcare
Forfatter:
Charlotte Handberg; Lene Seibæk; Sally Thorne; Kirsten Beedholm
Årstal:
2022
Emner:
Normalcy in healthcare; Nursing; Patient involvement
Titel på tidsskrift:
Advances in Nursing Science
Magt og autoritet i det grønlandske sundhedsvæsen - omsorg og etik
Editor:
Ole Høiris; Ole Marquardt; Claus Andreasen
Årstal:
2022
Emner:
Magtforhold; Sundhedsvæsenet
Titel på værtspublikation:
Magt og autoritet i Grønland
Børn med mellemørebetændelse - forældreerfaringer som grundlag for en forbedret indsats
Årstal:
2022
Emner:
Organisering af behandling; Samarbejde med pårørende
Konferencenavn:
Nunamed 2022
Konferenceby:
Nuuk
Konferenceland:
Grønland
Patientuddannelse i livsstilsrelaterede sygdomme i Grønland – et ph.d.-projekt
Årstal:
2022
Emner:
Patientinddragelse; Interventionsforskning
Konferencenavn:
Nunamed 2022
Konferenceby:
Nuuk
Konferenceland:
Grønland
Trap Grønland giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Grønlands natur og landskab, historie, kultur, samfunds- og erhvervsforhold samt byerne og bygderne. Birger Poppel har sammen med MarieKathrine Poppel bidraget med afsnit om Grønlands befolkning og demografi og har sammen…
Trap Grønland giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Grønlands natur og landskab, historie, kultur, samfunds- og erhvervsforhold samt byerne og bygderne. Birger Poppel har sammen med MarieKathrine Poppel bidraget med afsnit om Grønlands befolkning og demografi og har sammen med Najaaraq Christiansen og Kåre Hendriksen bidraget med afsnit om Erhverv og arbejdsmarked.
Læs mere
Editor:
Niels Elers Koch; Kuupik Kleist
Årstal:
2022
Emner:
Samfundsforhold; Erhvervsforhold
Publikationssted:
København
Publikationsland:
Danmark
Titel på værtspublikation:
TrapGrønland - GRØNLAND
Volume:
Bind 36
Udgave:
6. udgave
Udgiver:
Gads Forlag
ISBN nummer:
978-87-7181-505-4
Forekomsten af astma i Grønland og behandlingskvalitet – et tværsnitsstudie
Årstal:
2022
Emner:
Astma; Forekomst; Behandlingskvalitet
Konferencenavn:
Nunamed 2022
Konferenceby:
Nuuk
Konferenceland:
Grønland
Patientrapporterede oplysninger i klinisk praksis – Implementering af et grønlandsk spørgeskema til monitorering af KOL patienter
Årstal:
2022
Emner:
PRO; Kronisk obstruktiv lungesygdom; KOL; Patientrapporterede oplysninger
Konferencenavn:
Nunamed 2022
Konferenceby:
Nuuk
Konferenceland:
Grønland
Forekomst af patienter i Grønland, som bruger blodtrykssænkende medicin, samt en vurdering af vigtigheden af diagnose for behandlingskvaliteten – et tværsnitsstudie
Årstal:
2022
Emner:
Hypertension; Forhøjet blodtryk; Forekomst; Behandlingskvalitet
Konferencenavn:
Nunamed 2022
Konferenceby:
Nuuk
Konferenceland:
Grønland
Patient education in Greenland: Development and feasibility testing of an intervention to patients with type 2 diabetes and chronic obstructive pulmonary disease
Årstal:
2022
Emner:
Patient education; Intervention development
Konferencenavn:
5th Annual Research Meeting 2022
Konferenceby:
Aarhus
Konferenceland:
Denmark
Årstal:
2022
Emner:
Hypertension; Forhøjet blodtryk; Forekomst; Behandlingskvalitet
Udgivelsessted på internettet:
Best Practice Nordic
Årstal:
2022
Emner:
Artrose; Forekomst; Behandlingsmuligheder; Erfaringer; Grønland
Udgivelsessted på internettet:
Best Practice Nordic
De nordiska autonomierna och deras internationella handlingsutrymme
Årstal:
2022
Emner:
Færøerne; Grønland; Åland; Internationale relationer
Titel på tidsskrift:
Tidskrift utgiven av juridiska föreningen i Finland
Volumen af tidsskriftet:
158
Tidsskriftsnummer:
5-6
Udgiver:
Juridiska föreningen i Finland
Publikationssted:
Lahtis
Publikationsland:
Finland
ISSN nummer:
0040-6953
This paper examines the legal concept of occupation of territory and its historic application to the Polar regions, to disclose the fallacies at the heart of the colonial projects at both Poles. It also considers how the increasing recognition of non-use value disrupts positivist accounts of occupat…
This paper examines the legal concept of occupation of territory and its historic application to the Polar regions, to disclose the fallacies at the heart of the colonial projects at both Poles. It also considers how the increasing recognition of non-use value disrupts positivist accounts of occupation. The colonisation of populated lands was justified by European theories of property that insisted that effective occupation required both a psychological and a physical
element. The psychological element of occupation requires the sovereign to engage in a legal action that it controls the land and exercises dominion over it but this conceit is not shared by Arctic Indigenous Peoples. The physical element of occupation according to the positivist account requires an owner or sovereign to transform the land in some physical manner. The self-serving European legal theories construed the Indigenous relationship with land as a non-relationship and declared it retrospectively terra nullius. According to their own laws, the colonisers declared their own sovereign
authority over Indigenous territories, notwithstanding the existing civilisations. However, in the Polar regions, the colonisers themselves did very little in the way of physical occupation or transformation of the vast majority of the lands that they claimed. Colonisers demonstrated occupation through the naming of places, mapping, taking resources, building basic structures for shelter, and applying laws over their own people. But Indigenous Peoples had long been doing all those things in the Arctic. 20th century courts accepted that in territories remote from the colonising claimant with little or no population, the degree of physical occupation and exercise of jurisdiction could be very limited. However, they refused to consider the much longer and more extensive use and management by Indigenous Peoples.
In the Antarctic, the territorial claims of the seven claimant states do not pivot on any real physical occupation or transformation of the land at all. This would have been impossible on any scale of significance, given the size and challenging climate of the continent at the time of European discovery. Today, the principles that govern the Antarctic continent favour non-use and a minimisation of impacts. At both Poles, justifications for the exercise of jurisdiction are increasingly based on promises to protect wilderness by minimising human impacts. Sovereignty is demonstrated through non-occupation in a complete reversal of the classical legal theory.
Læs mere
Årstal:
2022
Emner:
Indigenous peoples; International law; Colonisation; Decolonisation; Polar law
Publikationssted:
Leiden
Publikationsland:
Netherlands
Titel på værtspublikation:
Yearbook of Polar Law
Volume:
13
Udgiver:
Brill
ISBN nummer:
978-90-04-50945-0
Årstal:
2022
Emner:
Polar law; International law; Diversity
Publikationssted:
Rovaniemi
Publikationsland:
Finland
Titel på værtspublikation:
Current Developments in Arctic Law
Volume:
X
Udgiver:
University of Lapland
ISBN nummer:
ISSN: 2343-3418
Editor:
Giorgio Baruchello
Årstal:
2022
Emner:
Greenland; Colonisation; Decolonisation; Colonialism
Titel på tidsskrift:
Nordicum Mediterraneum
Volumen af tidsskriftet:
17
Tidsskriftsnummer:
2
Udgiver:
University of Akureyri
Publikationssted:
Akureyri
Publikationsland:
Iceland
Editor:
Giorgio Baruchello
Årstal:
2022
Emner:
Greenland; Reconciliation; Decolonisation; Independence
Titel på tidsskrift:
Nordicum Mediterraneum
Volumen af tidsskriftet:
17
Tidsskriftsnummer:
2
Udgiver:
University of Akureyri
Publikationssted:
Akureyri
Publikationsland:
Iceland