Kvalitetssikring & udvikling
Det er afgørende, at vores uddannelser og undervisning har en høj international kvalitet
Det er afgørende, at vores uddannelser og undervisning opretholder en høj international kvalitet.
De studerende på Ilisimatusarfik skal opleve en god studiestart, undervisning af høj pædagogisk og forskningsmæssig kvalitet, et godt studiemiljø - og at uddannelserne klæder dem på til arbejdslivet efter endt uddannelse.
I vores arbejde med kvalitetssikring på Ilisimatusarfik tages der udgangspunkt i og hentes inspiration fra internationale værktøjer, som er designet til løbende at udvikle uddannelseskvaliteten på videregående uddannelser.
I efteråret 2024 arbejdes der med en lang række tiltag, som skal bidrage til den løbende udvikling af uddannelseskvaliteten - det er for eksempel:
- Vores studievejleder tager en overbygningsuddannelse i fastholdelse af studerende.
- Der vil blive udgivet en optagelsesanalyse med udgangspunkt i de studerende, der startede dette efterårssemester 2024.
- En arbejdsgruppe er nedsat med det primære formål at arbejde med interne kvalitetssikringsprocesser og -politikker.
Hvis du har spørgsmål til vores arbejde med kvalitetssikring og udvikling - så er du mere end velkommen til at kontakte Joachim Sloth Larsen på josl@uni.gl eller +299 38 56 18.