Forskningskontor
Vores forskningskontor har til opgave at koordinere forskningsindsatsen på Ilisimatusarfik - og assistere vores forskere i videst muligt omfang.
Derudover, så arbejder forskningskontoret blandt andet også med:
- Fundraising og legater til forskningsprojekter
- Ph.d.-skolen
- Vores visiting scholar program
Ilisimatusarfik har siden 2001 haft mulighed for at udbyde den 3-årige ph.d.-uddannelse inden for områderne:
- Arktiske studier - pædagogik og uddannelsesvidenskab
- Arktiske studier - sundheds- og samfundsforhold
- Arktiske studier - kultur, sprog og samfundsforhold
Som et led i at fremme ph.d.-uddannelsen på Ilisimatusarfik er der etableret et netværk for nuværende og kommende ph.d.-studerende, hvor de kan udveksle faglig såvel som uformel viden forud for og undervejs i ph.d.-uddannelsen.
Netværket er åbent for ansatte og studerende på kandidatniveau, og også kommende og potentielle ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik er velkomne.
Læs mere om Ph.d.-skolen på Ilisimatusarfik.
Visiting scholar: a non-salaried researcher from another institution who visits Ilisimatusarfik to research or participate in research pertaining to Greenland or the Arctic
Ilisimatusarfik - University of Greenland - is happy to welcome international researchers in Ilisimatusarfiks fields of research.
There is, however, an expectation that visiting scholars at Ilisimatusarfik contribute to Ilisimatusarfik, by disseminating their knowledge and research to the benefit of either students and researchers at Ilisimatusarfik or Greenlandic society.
Visiting scholars are therefore expected to participate in knowledge-disseminating activities, be part of a research project connected to Ilisimatusarfik, or pay a bench fee to be acknowledged as visiting scholars at Ilisimatusarfik.
Read more about Ilisimatusarfik's Visiting scholar program.
Hvis du ønsker at indgå i forskningssamarbejde med Ilisimatusarfik som udefrakommende forsker, eller ikke ansat forsker (herunder adjungerede forskere og emeritus / emerita) følger her nogle relevante overvejelser du bør indtænke, før du tager kontakt.
Ilisimatusarfik lægger vægt på to overordnede overvejelser, der er bestemmende for, om vi ønsker at indgå i forskningssamarbejde. Forskningssamarbejde skal være forankret ved Ilisimatusarfik og medvirke til kapacitetsopbygning.
Forankret ved Ilisimatusarfik
- Som hovedregel indgår Ilisimatusarfik kun i forskningssamarbejde, hvor vi har haft indflydelse på projektformuleringen, dvs. hvor der er ikke risiko for, at Ilisimatusarfik / Grønland blot tilføjes som "token" parter.
- Hvis Ilisimatusarfiks forskere kontaktes omkring forskningssamarbejde kort før ansøgnings-deadlines, eller fordi der mangler en partner til et allerede færdigudformet projekt, er det usandsynligt at Ilisimatusarfik vil indgå i samarbejdet.
Medvirke til kapacitetsopbygning
- Som hovedregel indgår Ilisimatusarfik ikke i forskningssamarbejde, medmindre en ansat forsker indgår i dette samarbejde.
- Hvis det ikke er muligt at finde en relevant, ansat forsker indenfor det nødvendige fagområde, kan forankringen eksempelvis sikres gennem tilknytning til projektet af et nyt ph.d.-stipendiat eller post.doc., der ansættes og indskrives ved Ilisimatusarfik.
- Hvis dette heller ikke er muligt, kan der som sidste alternativ tilknyttes studentermedhjælpere til projektet blandt Ilisimatusarfiks studerende.
Derudover forventes det, at forskningssamarbejde overholder vores gældende retningslinjer for overhead og forskningsetik.
Kontakt forskningskontoret hvis du har spørgsmål om retningslinjerne eller om forskningssamarbejde med Ilisimatusarfik.
Du kan også kontakte Arctic Hub på info@arctichub.gl, hvis du har spørgsmål af mere generel karakter omkring forskning i Grønland eller forskningssamarbejde med andre grønlandske institutioner.
Ilisimatusarfik har sammen med NAPA (Nordens Institut i Grønland) overtaget administrationen af Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram for perioden 2022 - 2024.
Det Arktiske Samarbejdsprogram har til formål at støtte individer, organisationer og aktører til gavn for en bæredygtig udvikling i Arktis - gennem nytænkende og bæredygtige projekter, der fokuserer på løsninger på aktuelle udfordringer, som gør sig gældende i det arktiske område.
Projekter skal tage udgangspunkt i FN’s Verdensmål om bæredygtig udvikling og Nordisk Ministerråds 2030 Vision og relatere til de fire P’er: Planet, People, Prosperity og Partnerships.
Programmet uddeler hvert år 10 mil. kr. til projekter i, og til gavn for, Arktis - hvoraf ca. 7,5 mil. kr. kan søges som en del af en åben ansøgningsrunde.
Der er ansøgningsfrist til puljen d. 15. februar - læs mere og ansøg her.
Ilisimatusarfiks del af administrationen er, at vi har nedsat en gruppe af eksperter, der skal evaluere de indkomne ansøgninger. Beslutningen omkring hvilke projekter der tildeles midler, træffes dog af Nordisk Rådgivningskomite for Arktis, der er nedsat af Nordisk Ministerråd.
Fond (og link) | Fondsbeskrivelse |
---|---|
A.P. Møller Folkeskoledonationen | I 2013 donerede A.P. Møller Fonden en milliard kroner til at styrke undervisningen i den danske folkeskole. Med donationen ønsker Fonden at bidrage til at styrke undervisningen, og dermed elevernes læring, trivsel og dannelse. |
A.P. Møller Fonden | A.P. Møller Fonden blev stiftet i 1953 af A.P. Møller. Fonden blev oprettet for at sikre driften af virksomheden A.P. Møller - Mærsk og for at støtte en række områder, som havde særlig betydning for skibsrederen. Disse områder er: Almennyttige formål, danskheden i det dansk-tyske grænseland, samhørigheden mellem Danmark og de øvrige nordiske lande, dansk søfart og industri samt videnskab, særligt lægevidenskab. |
A.P. Møller Fonden til Lægevidenskabens Fremme | Fonden til Lægevidenskabens Fremme blev stiftet af A.P. Møller i 1956. Fonden modtager sine uddelingsmidler fra A.P. Møller Fonden. A.P. Møller Fonden støtter også videnskab. |
A.P. Møller Socialt udsatte borgere og frivillighed | Fonden støtter indsatser inden for det sociale område bredt og lægger vægt på, at indsatser støtter den enkelte borger gennem hjælp til selvhjælp. Der kan for eksempel søges om støtte til indsatser med fokus på den enkelte borgers livsmestring og/eller livskvalitet. |
Agnes Geijers fond for nordisk tekstilforskning | Formålet med fondet er at fremme videnskabelig forskning inden for det tekstilhistoriske område. |
Beckett Fonden | Fonden er en almenvelgørende, ikke-erhvervsdrivende fond og yder økonomisk støtte til kunst og kultur, lægevidenskab og naturbeskyttelse. |
Bikubenfonden | I Bikubenfonden arbejder vi med at nyskabe muligheder på to forskellige områder: På det sociale område har vi fokus på unge på kanten defineret som unge i aldersgruppen 13-30 år med komplekse sociale problemer og ønsker at styrke de unges livsmestring. På kunstområdet har vi fokus på scenekunst og billedkunst og bistår professionelle kunstnere og kulturinstitutioner med at gå nye veje. |
Carlsbergfondet | Carlsbergfondets bestyrelse påbegyndte i foråret 2019 en strategiproces, som i august udmundede i en godkendelse af en femårig strategi for årene 2019-2023, der dækker fondets støtte til grundforskning (dvs. fondets Afdeling B). Fundamentet for strategien er fundatsens ordlyd, som slår fast, at fondet skal ”virke til fremme af og støtte for naturvidenskaberne samt matematik og filosofi, de humanistiske videnskaber og samfundsvidenskaberne”. |
COWIfonden | Fondens formål er at støtte og udbygge COWI Rådgivende Ingeniører AS og at virke til styrkelse af dansk ingeniørvirksomheds anseelse. |
Crown Prince Frederik Fund Fulbright | Fonden støtter studier indenfor samfundsvidenskaberne til ét års studie ved Harvard Kennedy School - J.F. Kennedy School of Government. |
Danmarks Grundforskningsfond | Forskning er en stærk drivkraft for samfundets udvikling og menneskehedens fremskridt. Danmarks Grundforskningsfond (DG) støtter enestående grundforskning af højeste internationale kvalitet indenfor alle forskningsområder med det hovedformål at styrke udviklingen af dansk forskning. |
Den A.P. Møllerske Støttefond | Fondens formål er at støtte velgørende og almennyttige formål, samt yde støtte til det sociale område og ansatte med tilknytning til A.P. Møller Gruppen. |
Den Grønlandske Fond | At yde støtte til grønlandske humanitære, videnskabelige og kulturelle formål i eller uden for Grønland. |
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond | Fonden støtter kulturelle, videnskabelige og sociale formål i form af konkrete projekter. |
EU's forsknings- og Innovationsprogram, Horizon | Forsknings- og innovationsprojekter: Projekterne varierer i omfang og varighed fra mindre projekter af to til tre års varighed til store integrerede, multidisciplinære projekter. |
Fulbright for scholars | Fulbright Denmark grants for scholars are awarded to the most talented scholars who demonstrate outstanding academic performance and will actively contribute to the promotion of mutual understanding as cultural ambassadors of Denmark. |
Fulbright Specialist | A unique opportunity for institutions abroad to host a leading U.S. academic or established professional to work on diverse, short-term collaborative projects ranging from two to six weeks in length. |
Grønlandsbankens Erhvervsfond | Fonden har til formål at virke for samfundsgavnlige formål i Grønland særligt med henblik på fremme af Grønlands erhvervsliv. |
Grønlandsfonden (Island og Grønland) | Fonden yder støtte til studieture, studieophold, kunstudstillinger, idrætsevents og andre formål inden for kultur, uddannelse og forskning, der bidrager til øget kontakt mellem Grønland og Island. |
HarboeFonden | Fonden prioriterer støtte til forskning fortrinsvis inden for diagnostisk kræftforskning samt anden diagnostisk forskning. |
Hempel Fonden | Hempel Fonden støtter gode projekter, som aktivt arbejder for at gøre en forskel. |
Knud Højgaards Fond | Knud Højgaards Fond er en almennyttig erhvervsdrivende fond. Den støtter erhvervsmæssige, kulturelle, videnskabelige, sociale og kunstneriske formål til gavn for Danmark og dets befolkning – blandt andet ved at bidrage til dansk ungdoms dygtiggørelse og uddannelse. |
Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys Fond | Fonden støtter bla. videnskabelige formål, herunder videnskabelige ekspeditioner - især til fremmede verdensdele samt Grønland og Færøerne. |
Lauritzen Fonden | Fonden støtter sociale og humanitære formål og innovative projekter af kommerciel karakter i Danmark og i mindre grad internationalt. |
Lions Clubbernes Grønlandsfond | Fonden støtter den grønlandske befolkning i social og kulturel henseende. |
Louis-Hansens Fonden | Aage og Johanne Louis-Hansens Fond er en uafhængig og privat fond, som har til formål at støtte projekter, der beriger samfundets fællesskab, fortsatte udvikling og trivsel. |
Mary Fonden | Mary Fonden arbejder for et samfund, hvor alle oplever at høre til. |
National Science Foundation | The National Science Foundation funds research and education in most fields of science and engineering. It does this through grants, and cooperative agreements to more than 2,000 colleges, universities, K-12 school systems, businesses, informal science organizations and other research organizations throughout the United States. The Foundation accounts for about one-fourth of federal support to academic institutions for basic research. |
NORA | NORA bevilger støtte til samarbejdsprojekter, som inddrager partnere fra mindst to af de fire NORA-lande (Grønland, Island, Færøerne og Kystnorge). Fælles for projekterne er, at de skal være relevante i forhold til organisationens overordnede målsætning: at skabe en stærk og dynamisk nordatlantisk region, som kendetegnes af stærke og bærekraftige økonomier. Det er muligt for alle – firmaer, offentlige institutioner, privatpersoner mv. – at søge. |
Nordisk Ligestillingsfond | Hvis du sidder med et projekt der handler om ligestilling, kan du søge midler ved Nordisk Ligestillingsfond. |
Nordisk Ministerråds arktiske program | At bidrage til fortsat bæredygtig og konstruktiv udvikling i Arktis. |
Nordisk oversættelsesstøtte | Målet er at sikre udbredelsen af og styrke kendskabet til nordisk litteratur i Grønland. Puljen administreres af Grønlands Forfatterforening, Atuakkiortut. Enkeltpersoner kan ikke søge om støtte - det er udgiverforlaget, som skal ansøge. Siden der henvises til er på grønlandsk. |
Nordisk Samarbejdsnævn for Humanistisk og Samfundsvidenskabelig Forskning | The Joint Committee for Nordic research councils in the Humanities and Social Sciences (NOS-HS) is a cooperation between the research councils in Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden responsible for research within the Humanities and Social Sciences. NOS-HS aims to enhance the exchange of information between the Nordic research councils. The committee also supports collaboration between Nordic researchers by funding Nordic exploratory workshops. |
Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi: forsknings- og rejselegater | Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi yder støtte til forskningsprojekter, arbejdsgruppemøder, rejser, studierejser og oversættelse. Der skal være deltagelse af mindst tre nordiske lande. |
Nordplus | Nordplus består af fem delprogrammer, der tilsammen dækker hele uddannelsessektoren. Programmerne bidrager alle til Nordisk Ministerråds ambition om at styrke kvalitet og udvikle det nordisk-baltiske samarbejde omkring uddannelse, samt hjælper til at skabe en nordisk-baltisk uddannelsessektor. |
Novo Nordisk Fonden | At støtte læge- og naturvidenskabelige forskningsprojekter, grundvidenskabelig og klinisk forskning. Endvidere støttes i mindre omfang kunsthistorisk forskning. |
Novo Nordisk Projektstøtte til naturvidenskabelig uddannelse og uformelle læringsmiljøer | Novo Nordisk Fonden ønsker at fremme naturvidenskabelig almendannelse og styrke interesse, viden og kompetencer inden for naturvidenskab og teknologi blandt børn, unge og befolkningen i Danmark generelt. |
NunaFonden | Fonden er en almennyttig fond, der har til formål at virke til gavn for velgørende formål i Grønland. |
Oak Fondation Denmark | Oak Foundation Denmark blev oprettet den 29. maj 2002 og indgår i en international familie af Oak-fonde. Fonden støtter i dag udelukkende sociale projekter i Danmark og Grønland. Fonden har de sidste 10 år støttet mere end 300 sociale projekter. Fonden yder støtte til såvel 1-årige som 2- og 3-årige projekter. Fonden yder ikke støtte til enkeltpersoner. Fonden yder ikke støtte til kulturelle formål. |
Peqqiks Sundhedspuljen | Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd skal styrke Grønlands sundhedsforskning og bidrage til den offentlige debat om forskning. |
RealDania | Alle initiativer og projekter skal: Understøtte et eller flere af de seks filantropiske mål; Rumme en klar filantropisk opgave, f.eks. en opgave, som markedet eller det offentlige ikke løfter af sig selv. |
Rockwool fonden | ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond, som har til formål at tilvejebringe viden, der kan bidrage til at styrke velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed. |
Selvstyrets ph.d.- & post doc stipendier | For at styrke forskningsudvikling og forskerrekruttering samt konsolidere forskningskvalitet på højt niveau i Grønland opslår Grønlands Naturinstitut hermed ph.d.-stipendier (3-årige) eller postdoc-stipendier (2-årige) til besættelse. |
Skibsreder Kraemer og Hustru Mathielde Kraemer´s Grønlandsfond | Kraemers Grønlandsfond yder fortrinsvis støtte til formål i Grønland tilknyttet erhvervsmæssige, kulturelle og andre samfundsgavnlige områder. Fondens midler er begrænset. |
Spejdernes Fond | Spejderhjælpens opgave er at hjælpe børn og unge, som har det svært, både i Danmark, herunder Grønland og Færøerne, og i resten af verden. |
The Lego Foundation | The Connecting Play and Education programme aim is to reach millions of children with learning through play in different parts of the globe where there is an opportunity to scale our work and make a difference. |
Tips- og Lottomidlerne | Støtter almennyttige formål - se website for komplet liste. |
UArctic | Applications must involve three Nordic countries. One or more non-Nordic countries may participate in the partnership, if they are from one of the other Arctic states such as Canada, Russia or the US. The lead partner must be from one of the Nordic countries. Projects must, where possible, be carried out with the participation of inhabitants and stakeholders in the Arctic, including indigenous people. |
Vestnordisk Hovedstadsfond | Nuuk, Reykjavík og Tórshavns byråd bevilger årligt midler til fonden, som har til formål at yde støtte til aktiviteter, som kan styrke samarbejdet og forståelsen mellem de tre kommuner og deres borgere inden for kultur, uddannelse og idræt. Det fremmer mulighederne for at få bevilget støtte, hvis alle tre byer deltager i ansøgningen. |
Villum Fonden og Velux Fonden | VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er almennyttige fonde, der støtter forskning, miljø, sociale og kulturelle formål i ind- og udland.< |
Det videnskabsetiske udvalgs opgave er en bedømmelse af biomedicinske forskningsprojekter og sundhedsforskning, der planlægges gennemført i Grønland.
Læs mere på deres hjemmeside.
Du kan kontakte vores forskningskontor på clss@uni.gl.