Studiet omfatter historie og antropologi. Desuden indgår samfundsfaglige og arkæologiske elementer.
Man kommer hele jorden rundt både i historie- og antropologidelen, men efterhånden som studierne skrider frem, koncentrerer de fleste discipliner sig om det grønlandske nærområde, men altid med baggrund i internationale problemstilinger og forskning.
Du kan vælge mellem to studier:
- Enten et 5-årigt studium i kultur- og samfundshistorie, hvor antropologiske og historiske elementer vejer lige tungt
- eller et studium i historie i forening med et andet gymnasierelevant fag (grønlandsk f.eks.)
Sidstnævnte tofagsstudium - som også varer 5 år - (3½ år på hovedfag, 1½ år på sidefag), er tilrettelagt med særligt henblik på undervisning inden for de gymnasiale uddannelser.
Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for efterårssemestret 2023. Download studieordningen for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.
1. & 2. årgang
Idéhistorie & videnskabsteori ( 15 ECTS )
Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder. Der lægges især vægt på forskellige samfunds opståen, forholdet mellem by-, landbo- og jæger/fiskerisamfund, forholdet mellem stat og religiøse institutioner, ideer bag forskellige typer af statsdannelser, politiske og økonomiske ideer, internationale institutioner, samt etiske problemer i politik, økonomi og mellem mennesker.
Idehistorien skal handle om tanker og emner der har betydning for alle i et samfund som det grønlandske. Det skal omhandle inuits syn på verden og livet både materielt og åndeligt. Kurset omhandler også menneskerettighedernes opståen og udvikling, herunder specielt oprindelige folks rettigheder. Disse tankesæt skal formuleres, således at de studerende ser dem som relevante for forståelse af det grønlandske samfunds historie, udvikling og aktuelle situation og ikke mindst ser dem som relevante for deres eget fagstudium.
Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund. Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning et universitetsstudium og skal også være relevant for den enkelte studerendes forståelse af sit eget fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden.
Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfund.
Underviser: Povl Götke
Historisk metode ( 15 ECTS )
Kursets pensum og aktiviteter skal målrettet styrke de studerendes kendskab til og færdigheder i, at bearbejde historiske, kulturanalytiske problemstillinger. Dette sker gennem en introduktion til faghistorien, fagets skoledannelser og dertil knyttede metodiske tilgange, herunder især en introduktion og øvelse i at anvende kildekritik. Der lægges særlig vægt på de kultur- og samfundshistoriske fagtraditioner og metoder, herunder historiefagets og antropologiens indbyrdes faglige indflydelse.
De studerende præsenteres for kildekritikken gennem en række introducerende tekster samt praktiske øvelser omfattende både skriftlige og ikke-skriftlige kilder. Endvidere præsenteres de studerende for historiefagets udvikling og aktuelle faglige profil med særlig vægt på de kultur- og samfundsvidenskabelige fags indflydelse på historievidenskabens genstandsfelter og metoder.
Underviser: Jens Heinrich
Arktisk arkæologi ( 10 ECTS )
I kurset bibringes de studerende kendskab til litteraturen vedrørende Grønlands forhistorie herunder de kulturelle forbindelser til Canada og Alaska. Den norrøne kulturs forudsætninger gennemgås summarisk. Der lægges vægt på, at der opnås oversigt over periodeinddelingerne, diagnostiske kulturelementer (redskaber, redskabsmaterialer, anlæg), dateringsmetoder og med teorier og modeller for en forståelse af kulturhistoriske forhold i perioden.
Underviser: Pauline K. Knudsen
Inuitkulturer I ( 10 ECTS )
Kurset rummer en generel indføring, som præsenterer inuit- og yupik-kulturer og -samfund, fra Grønland til Sibirien, i komparative etnografiske og historiske perspektiver. Sammen- ligningsperspektivet inddrager yderligere en oversigt over problemstillinger blandt andre oprindelige folk i det cirkumpolare område.
Desuden tilstræbes, gennem læsning og diskussion af speciallitteratur, en dyberegående behandling af temaer i inuit- og yupik-etnografi. En særlig vægt lægges her på undersøgelser af disse samfunds verdensbilleder/kosmologi, videnssystemer, moral, menneske- og samfundssyn.
Underviser: Mari Kleist
3. årgang
Kultur- & samfundsforhold efter kolonitiden ( 10 ECTS )
Kursusbeskrivelse kommer snart ..
Underviser: Klaus Georg Hansen
Historie & historiografi i Kalaallit Nunaat ( 10 ECTS )
Kursusbeskrivelse kommer snart ..
Kandidatuddannelsen
Emnefag B ( 20 ECTS )
Kursusbeskrivelse kommer snart ..
Underviser: Silke Reeploeg
Emnefag D ( 20 ECTS )
Kursusbeskrivelse kommer snart ..
Underviser: Kennet Pedersen
Praktikophold ( 20 ECTS )
Ét af emnefagene kan afløses af et semesters praktikophold, hvor udbyttet dokumenteres gennem udarbejdelse af emnefagsopgave.
Afdelingen fastsætter nærmere vilkår for det enkelte tilfælde af praktik, herunder godkendelsen af det tilknyttede pensum.
Virksomheden skal skriftligt, over for Afdelingen, bekræfte, at der er en praktikplads til den studerende, og at praktikanten tildeles en kontaktperson med en faglig relevant baggrund.
Den studerende skal have en af afdelingens lærere eller en af afdelingen godkendt person som vejleder.
Speciale ( 30 ECTS )
En hjemmeopgave på 70-100 A-4 s. indenfor et selvvalgt historisk og/eller etnologiskantropologisk emne fra Grønland og/eller de nordamerikanske inuitregioner.
Såfremt der i tilknytning til institutionen findes kvalificeret vejleder kan emnet vælges fra en anden region.
Specialeafhandlingen skal vise den studerendes fortrolighed med videnskabelig metodik og analyse, og vise at den studerende har et indgående kendskab til litteraturen og kilderne til emnet.
Selve specialestudiet former sig som et 6 måneders studieforløb under vejledning.
Specialeemnet aftales med vejlederen, og den endelige titel aftales ligeledes mellem den studerende og vejlederen.
Når titlen er aftalt har den studerende en frist på 3 måneder, inden specialet skal afleveres.