Publikationer

Communication | Formidling

Abstract in English Outreach Work Focuses on the Person Behind Homelessness By Kevin Perry & Steven Arnfjord - Ilisimatusarfik’s Centre for Arctic Welfare This article explores how municipalities can improve outreach social work, focusing on addressing homelessness in Greenland. A central goal of t… Abstract in English Outreach Work Focuses on the Person Behind Homelessness By Kevin Perry & Steven Arnfjord - Ilisimatusarfik’s Centre for Arctic Welfare This article explores how municipalities can improve outreach social work, focusing on addressing homelessness in Greenland. A central goal of the Greenlandic government’s homelessness strategy is the establishment of street units to build trust and provide support to individuals experiencing homelessness. However, institutional challenges, including bureaucratic processes and limited resources, hinder the effectiveness of such efforts. A lack of outreach work often leads to feelings of dehumanization among marginalized individuals, exacerbating stress, depression, and mistrust toward public systems. The article emphasizes that outreach social work is crucial for re-establishing trust and supporting individuals out of homelessness. Recommendations include implementing the Housing First approach, tailoring shelters to specific groups, and focusing on reintegration and education for youth. Municipalities are urged to prioritize trust-building practices and adopt inclusive, human-centered strategies to combat homelessness. The authors highlight these themes in upcoming training modules on street-level and shelter-based outreach, which Ilisimatusarfik will offer for free in 2025-2026. The training aims to equip practitioners with tools for proactive, trust-based outreach work as part of the Greenlandic government’s broader homelessness strategy. Abstract in Danish Opsøgende arbejde fokuserer på mennesket bag hjemløsheden Af Kevin Perry & Steven Arnfjord - Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd Denne artikel undersøger, hvordan kommunerne kan forbedre opsøgende socialt arbejde med fokus på hjemløshed i Grønland. Et centralt mål i Naalakkersuisut hjemløsestrategi er etablering af gadeenheder for at skabe tillid og støtte til mennesker i hjemløshed. Dog står offentlige institutioner overfor udfordringer som bureaukrati og manglende ressourcer, hvilket begrænser indsatsen. Manglende opsøgende arbejde kan føre til, at udsatte borgere føler sig dehumaniserede, hvilket forstærker stress, depression og mistillid til systemet. Artiklen understreger, at opsøgende socialt arbejde er afgørende for at genskabe tillid og hjælpe borgere ud af hjemløshed. Anbefalingerne inkluderer anvendelse af Housing First-metoden, tilpasning af herberger til specifikke målgrupper og fokus på reintegration og uddannelse af unge. Kommuner opfordres til at prioritere tillidsopbyggende praksisser og implementere inkluderende, menneskecentrerede strategier for at bekæmpe hjemløshed. Forfatterne fremhæver disse temaer i kommende kursusmoduler om gadeplan- og herbergsarbejde, som Ilisimatusarfik tilbyder gratis i 2025-2026. Kurset sigter mod at ruste praktikere til proaktivt og tillidsbaseret opsøgende arbejde som en del af Naalakkersuisut hjemløsestrategi. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Et tilfældigt møde mellem forskere fra Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd (ICAV) og Kommuneqarfik Sermersooqs 'Gadeteamet' førte til et igangværende kapacitetsopbyggende forskningssamarbejde. Mødet gav et unikt indblik i gadeteamets arbejdsprocedure og i, hvorledes en vigtig social ydelse m… Et tilfældigt møde mellem forskere fra Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd (ICAV) og Kommuneqarfik Sermersooqs 'Gadeteamet' førte til et igangværende kapacitetsopbyggende forskningssamarbejde. Mødet gav et unikt indblik i gadeteamets arbejdsprocedure og i, hvorledes en vigtig social ydelse målrettes særligt Nuuks udsatte voksne og hjemløse borgere. Gadeteamets teamkoordinator påpegede under mødet, at teamets ansatte manglede relevante kvalifikationer og kompetencer, hvilket forringede gadeteamets faglige indsats. Siden Kommuneqarfik Sermersooq ikke selv kunne forbedre den faglige oplæring af gadeteamet, og et tilsvarende kursusudbud eller uddannelse ikke findes, besluttede vi (ICAV) os for at indgå i et samarbejde med kommunen og udbyde et kursus til gadeteamet. Dermed startede et deltagende aktionsforskningsprojekt for at forstå gadeteamets opkvalificeringsbehov og en styrkelse af gadeteamets kapacitet. I marts 2022 gennemførte vi tre dages grunduddannelse med gadeteamet og to ansatte fra nødherberget i Nuuk Læs mere

Research | Forskning - peer review

Det centrale i denne tekstsamling er diskussioner om socialpolitik og sociale forhold, samt hvordan diskussionerne indvirker på det dagligt. Dette er relevant, fordi at vi fra tid til anden skal huske at få  diskuteret, hvad vi som land og befolkning forstår ved velfærd. Med tiden er velfærd blevet… Det centrale i denne tekstsamling er diskussioner om socialpolitik og sociale forhold, samt hvordan diskussionerne indvirker på det dagligt. Dette er relevant, fordi at vi fra tid til anden skal huske at få  diskuteret, hvad vi som land og befolkning forstår ved velfærd. Med tiden er velfærd blevet et så  offentligt anliggende, at vi tager det for givet og blot administrerer velfærdssystemet i stedet for at stoppe op og få  evalueret, om det velfærdssystem vi havde sat i værk for 20-30  år siden, stadig lever op til de behov som befolkningen har. Bogens samling af tekster har alle tidligere været udgivet. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Atuakkiami qitiutillugu sammineqarpoq isumaginninnikkut politikkip inuuniarnikkullu atigarisat eqqartornissaat, oqallisigineqanerillu ulluinnarni qanoq sunniuteqartarnersut. Tamannalu soqutiginaateqarpoq nunatut inuiaqatigiittullu atugarissaaneq uteqqiasumik eqqartortarnissaa ingerlatiinnassagutsigu… Atuakkiami qitiutillugu sammineqarpoq isumaginninnikkut politikkip inuuniarnikkullu atigarisat eqqartornissaat, oqallisigineqanerillu ulluinnarni qanoq sunniuteqartarnersut. Tamannalu soqutiginaateqarpoq nunatut inuiaqatigiittullu atugarissaaneq uteqqiasumik eqqartortarnissaa ingerlatiinnassagutsigu. Ukiut ingerlanerini atugarissaaneq pisortanit akisussaafigineqalersimavoq, taamaaginnartussatullu isigilersimallugu ingerlatinnalersimallugulu unikaallannata nalilersorunnaarlugulu, ukiut 20-30vit matuma siornagut atugarissaarnermut atortitaasut ullutsinnut suli inuiaqatigiit pisariaqartitaanut naleqquttuunersut. Allakkiat atuakkamiittut siornatigut saqqummersinneqareersimapput. Læs mere

Research | Forskning - peer review

En udsendelse fra Danmarks Radio fremhævede i år alvorlige sociale problemer blandt børn og unge i Tasiilaq i Østgrønland – og udsendelsen fremhævede også alvorlige mangler i den sociale indsats. I udsendelsen hævdes det, at kommunen og dens ansatte ikke reagerede eller ikke reagerede tilstrækkeligt… En udsendelse fra Danmarks Radio fremhævede i år alvorlige sociale problemer blandt børn og unge i Tasiilaq i Østgrønland – og udsendelsen fremhævede også alvorlige mangler i den sociale indsats. I udsendelsen hævdes det, at kommunen og dens ansatte ikke reagerede eller ikke reagerede tilstrækkeligt nok, når de modtog underretninger fra fagfolk. I denne artikel tager vi udgangspunkt i situationen i Tasiilaq gennem DR’s udsendelse ”Byen hvor børn forsvinder” – og med afsæt i en række kvalitative interviews med offentligt ansatte i byen. Vi anlægger et socialpolitisk perspektiv på temaet som en case ved bl.a. at se på situationen fra de offentlige ansattes perspektiv – og gennem analyser af mulige udfordringer i en del af en offentlig socialadministration, som dels skal udføres lokalt i Tasiilaq, og dernæst en distanceret efterbehandling på den anden side af Indlandsisen i Nuuk. Hvilke udfordringer giver det i den fremtidige beskyttelse af byens børn og unge? Læs mere

Research | Forskning - peer review

I rapporten undersøges forekomsten af trivsel og udbrændthed blandt ansatte i Grønlands sociale sektor ved hjælp af et online spørgeskema. Undersøgelsen er den første af sin slags i mere end 10 år. Ud af 348 adspurgte svarede omkring 200 ansatte inden for socialområdet på spørgsmål om trivsel i ar… I rapporten undersøges forekomsten af trivsel og udbrændthed blandt ansatte i Grønlands sociale sektor ved hjælp af et online spørgeskema. Undersøgelsen er den første af sin slags i mere end 10 år. Ud af 348 adspurgte svarede omkring 200 ansatte inden for socialområdet på spørgsmål om trivsel i arbejdslivet med afsæt i en række baggrundsspørgsmål om køn, løn, arbejdssted, kommune osv. Undersøgelsen er udformet som et åbent spørgeskema med en indlagt test om det psykiske arbejdsmiljø, som er baseret på en Maslach Burnout Inventory. Langt størstedelen af de adspurgte inden for det sociale område oplever at de trives i deres arbejde. Det forekommer dog for ca. 1 ud af 4 at de føler sig udkørte når arbejdsdagen er ovre. Undersøgelsen peger endvidere på en lav anciennitet på området og det kan vække bekymring. Lav anciennitet kan resultere i en lav organisationshukommelse og kan kobles til med udfordringer inden for socialområdet omkring kontinuitet i sagsbehandlingen og et for lavt niveau af opfølgninger på socialklienters handleplaner. Anciennitetsniveauet kan være et tegn at man på disse offentlige arbejdspladser må fastholde et fokus på at sikre et godt psykiske arbejdsmiljø til gavn for de ansatte. Fremadrettet er det vigtigt løbende at få undersøgt arbejdsmiljøet inden for det sociale område, da man særligt i børne- og familieforvaltningerne møder ansatte, som til tider arbejder under i et meget omfattende arbejdspres. Læs mere

Research | Forskning

Efter første artikels (TG 2/2017) fokus på Grønlands overtagelse af det socialt administrative område ser vi i denne anden del på nutidens forhold. Nutiden kommer til at handle overvejdende om 1980'erne og 1990'erne. Store tiltag såsom den første socialreformkommission og en egentlig grønlandsk soci… Efter første artikels (TG 2/2017) fokus på Grønlands overtagelse af det socialt administrative område ser vi i denne anden del på nutidens forhold. Nutiden kommer til at handle overvejdende om 1980'erne og 1990'erne. Store tiltag såsom den første socialreformkommission og en egentlig grønlandsk socialrådgiveruddannelse blev centrale faktorer i forståelsen af det socialpolitiske landskab. Sen-90'ernes sparetider og manglende socialpolitisk handlekraft skabte en stilstand, som kom til udtryk i et noget stillestående lovarbejde på det sociale område. 2000'erne handlede om at rette Grønland ind på sporet af et moderne velfærdssamfund blandt andet med en meget professionaliseret socialreformkommission. Her ses nye organisationer som MiO, men også en ny socialstyrelse og en revitaliseret socialrådgiverforening. Artiklen afrundes med en problematisering af de fortsatte sociale udfordringer samt bud på fremtidige løsninger. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Kapitlet undersøger udsatte unges adgang til netværk, deltagelse og lokalsamfund og på, hvad det betyder for socialt arbejde med unge, hvis det aktivt skal fokusere på relationer, netværk og deltagelse i de lokalsamfund, de unge lever i. Kapitlet udfordrer en traditionel, professionel hjælperrolle o… Kapitlet undersøger udsatte unges adgang til netværk, deltagelse og lokalsamfund og på, hvad det betyder for socialt arbejde med unge, hvis det aktivt skal fokusere på relationer, netværk og deltagelse i de lokalsamfund, de unge lever i. Kapitlet udfordrer en traditionel, professionel hjælperrolle og peger i retning af netværksarbejde og brobygning som nødvendige faglige styrker, der må udvikles. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Artiklen peger – med fokus på børn og unge – på potentielle udviklingsmuligheder for community-baseret socialt arbejde i Grønland. Der er i øjeblikket et øget fokus på at vende interessen hen mod strukturelle og lokalsamfunds-orienterede metoder i det sociale arbejde. Nogle af disse metoder henter i… Artiklen peger – med fokus på børn og unge – på potentielle udviklingsmuligheder for community-baseret socialt arbejde i Grønland. Der er i øjeblikket et øget fokus på at vende interessen hen mod strukturelle og lokalsamfunds-orienterede metoder i det sociale arbejde. Nogle af disse metoder henter inspiration i oprindelige folks viden om og former for social støtte. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Socialforskningen i Grønland har gennem årtier dokumenteret sociale problemer. Populært sagt har socialforskningen i Grønland indtil for nylig kun bestået af beskrivende, kvantitativ elendighedsforskning. Der eksisterer således (modsat fx socialforskning med canadisk inuit) stort set ikke nogen kval… Socialforskningen i Grønland har gennem årtier dokumenteret sociale problemer. Populært sagt har socialforskningen i Grønland indtil for nylig kun bestået af beskrivende, kvantitativ elendighedsforskning. Der eksisterer således (modsat fx socialforskning med canadisk inuit) stort set ikke nogen kvalitativ eller deltagerorienteret forskning om vilkår for indsatser og praksis i forhold til at håndtere de sociale udfordringer. Der har således manglet sociologisk og handlingsorienteret praksisviden, der kan understøtte professionel og organisatorisk kapacitetsopbygning i det socialpolitiske felt. Denne artikel handler om empowerment og aktionsforskning med socialarbejdere i Grønland og bygger på Steven Arnfjords ph.d. projekt fra 2014. Læs mere

Research | Forskning

Ph.d.-projektet er sagt med en kort sætning: - et deltagende aktionsforskningsprojekt om socialrådgiverprofessionens muligheder og forudsætninger for at lave socialt arbejde samt deres positionering i det socialpolitiske felt. I projektet arbejdes der med socialrådgiverprofessionens faglige vilkår.… Ph.d.-projektet er sagt med en kort sætning: - et deltagende aktionsforskningsprojekt om socialrådgiverprofessionens muligheder og forudsætninger for at lave socialt arbejde samt deres positionering i det socialpolitiske felt. I projektet arbejdes der med socialrådgiverprofessionens faglige vilkår. Faglighed indbefatter dels socialrådgivernes mulighed for at arbejde fagligt og dels deres muligheder for at organisere sig som en profession, hvor professionsbegrebet her anvendes bredt. Vi har ingen tidligere professionsstudier, som giver et indblik i arbejdsgrundlaget for at de store velfærdsprofessioner (socialrådgivere, skolelærer, pædagoger og sygeplejesker). Dermed eksisterer der et manglende indblik i, hvilken faglig og organisatorisk kapacitet velfærdssamfundet har i forhold til den omfattende mængde af sociale udfordringer, som vi står overfor. Projektet er undervejs blevet todelt i et etnografisk- og delvist deltagerorienteret studie og i et deltagende aktionsforskningsstudie om en begyndende landsdækkende faglig organisering af socialrådgivere. Projektets første del var et etnografisk feltarbejde med 15 socialrådgivere i Kommuneqarfik Sermersooq’s afdeling for børn- og familier. Det var landets største. Socialrådgiverne deltog, forud for en række møder, i kvalitative interviews, observationer, en temadag om anerkendelse, to fokusgrupper og et fremtidsværksted. Analyserne fra denne første del viste tegn på en engageret men disorganiseret og disempoweret profession. Selvom om planen hos mig oprindeligt var at skride direkte til empowerment-tiltag var det nødvendigt med en konkret analyse, en baseline, som kunne fremskrive tingenes tilstand. Der var tale om en gruppe socialrådgivere, som beskrev kaotiske tilstande i sagsbehandlingen af børnesager, en høj personaleomsætning, flere indikatorer på stress og en generel mangel på anerkendelse fra deres ledelse og fra de tværfaglige netværk. Det blev vurderet, at det ville være vanskeligt alene at fokusere på problemløsningsmetoder i afdelingen da flere af problematikkerne berørte temaer, som hørte til på et overordnet fagligt organisatorisk (meso) niveau. Det etnografiske feltarbejde blev konkluderet med en artikel, hvor jeg fremstillede de ovenstående problematikker og foreslog kommende aktiviteter omkring øget faglig organisering og fokus på empowerment af socialrådgiverprofessionen som et overordnet tiltag. Socialrådgiverne er den eneste af de fire velfærdsprofessioner, som for tiden ikke er fagligt organiseret med egen forhandlingsret. Projektets anden del er en operationalisering af disse forslag. Der blev indledt et samarbejde med en gruppe socialrådgivere, som var gået sammen om at danne en landsdækkende socialrådgiverforening NIISIP (Nunatsinni Inunnik Isumaginninermi Siunnersortit Ilinniarsimasut Peqatigiiffiat). Samarbejdet har været efter alle kunstens regler i deltagende aktionsforskning. Indledningsvist spurgte jeg "Er der noget I vil kunne bruge mig til?" Efterfølgende har vi holdt en række koordinationsmøder, hvor jeg har fungeret dels som facilitator, som naiv spørger og som ekspert. Foreningen havde ambitioner om at øge deres medlemstal og opnå selvstændig forhandlingsret samt at være en tydelig stemme i den socialpolitiske debat, som har været ført fra et politisk synspunkt, et NGO synspunkt og et civilsamfundssynspunkt men kun i et meget begrænset omfang fra et fagligt perspektiv. Gennem aktionsforskningsforløbet har foreningen fået formuleret fem mærkesager. De har fået en hjemmeside, været i medierne og har fået udvidet deres medlemstal fra 8 til 43. Vi har gennem bestyrelsesmedlemmerne fået indblik i, hvor mange socialrådgiver-stillinger der er på landsbasis (Estimatet er lige under 100. Det besværliggøres ved, at mange stillinger er besat af folk med en kontoruddannelse). I aktionsforskningsprojekter vil det være illoyalt overfor en kritisk aktionsforskningsepistemologi at konkludere ud fra en deduktiv argumentationslogik. Projektets konklusioner kommer derfor til at dreje som om beskrivelser af de empowerment-processer og den aktion, som der er dokumentation for. Når aktionsforskningsprocessen i sin epistemologi er ufærdig skyldes det en konstant bevægelse mod ny erkendelse. Denne bevægelse vil i projektets analyse blive til refleksioner over, hvorledes projektets teoretiske udgangspunkt, som i overvejende grad er sociologisk marxisme, har bidraget analytisk til at realisere det metodiske arbejde med praksis for at forandre praksis. Konkluderende har projektet bidraget på tre niveauer: Det videnskabelige som er aktionsforskning, det praktiske som er socialrådgiverprofessionen og det socialpolitiske niveau. Aktionsforskningen har målrettet fokuseret på forandrings- og frigørende processer. Det har ført til, at der i forskningsforløbet er arbejdet med empowerment på et vertikalt og et horisontalt niveau. Socialrådgiverne har gennem forskningssamarbejdet fået styrket deres muligheder for at øge organiseringen af det socialfaglige arbejde. Det har skabt forandringsprocesser på et demokratisk grundlag. Endvidere har dette bidraget til en grad af tillid til forskningsprocessen som kan føre til øget forskning i fremtiden. Det socialpolitiske niveau kan i sidste ende blive styrket positivt ved at modtage indlæg fra en bedre organiseret aktør, som kan indgå i debatten om udviklingen af fremtidens velfærdssamfund. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Bog indeholdende artikler skrevet af Therese Halskov 1984-2008, samt artikler skrevet af personer, der har samarbejdet med Therese i socialt arbejdes praksis, undervisning omkring socialt arbejde og/eller forskning i perioden 1970-2010.