Publikationer

Communication | Formidling

Antallet af slædehunde i Grønland er faldet drastisk, og snescooteren har overtaget som det primære transportmiddel. Ph.d.-studerende Emma Vitale byggede en tro kopi af en gammel hundeslæde på egen hånd, for det er vigtigt at bevare kulturen.

Communication | Formidling

Kan rekonstruktionen af en knap 100 år gammel hundeslæde afsløre ny viden om byggeteknikker og arkæologisk fortolkning? Hundeslæden er et symbol på den grønlandske kulturarv. Den var en af de vigtigste transportformer i det forhistoriske Grønland og var en central forudsætning for udbredelsen af præ… Kan rekonstruktionen af en knap 100 år gammel hundeslæde afsløre ny viden om byggeteknikker og arkæologisk fortolkning? Hundeslæden er et symbol på den grønlandske kulturarv. Den var en af de vigtigste transportformer i det forhistoriske Grønland og var en central forudsætning for udbredelsen af præ-Inuitkulturen på tværs af det nordamerikanske Arktis. Alligevel er forskning i hundeslædekulturen et overset felt, især den materielle del. Og det er på trods af at slæde- og hundeudstyr ofte ses i arkæologiske sammenhænge og i etnografiske samlinger. Derfor satte jeg mig for at forsøge at udfylde et af hullerne i vores viden ved at bygge og teste en traditionel hundeslæde. Hvordan det gik – og hvordan det kan gøre os bedre til at forstå hundeslædekulturen – vil jeg fortælle om i denne artikel. Læs mere

Communication | Formidling

Qimuttoqarnermi qimussertarnermilu periutsip oqaluttuarisaanera qanoruna ilisimasaqarfigitigigipput?Assorsuunngitsoq. Qimuttummi atortua pingaarnerpaaq - qamutit - pillugit misissuisoqarpallaarsimanngilaq. Taamaammat itsarnisarsiooq aamma Ilisimatusarfimmi Københavns Universitetimilu ph.d.-mut ilinn… Qimuttoqarnermi qimussertarnermilu periutsip oqaluttuarisaanera qanoruna ilisimasaqarfigitigigipput?Assorsuunngitsoq. Qimuttummi atortua pingaarnerpaaq - qamutit - pillugit misissuisoqarpallaarsimanngilaq. Taamaammat itsarnisarsiooq aamma Ilisimatusarfimmi Københavns Universitetimilu ph.d.-mut ilinniartoq, Emma Vitale,qamutit oqaluttuarisaanerilu misissorniarlugit aalajangersimavoq. Læs mere

Communication | Formidling

Center for folkesundhed i Grønland har brugt Sharing Circles som metode ved to forskellige projekter, i henholdsvis 2019 og 2020. Ved det første projekt ”Brugernes oplevelse af det Grønlandske sundhedsvæsen” indgik fokusgruppeinterviews oprindeligt i det kvalitative undersøgelsesdesign. Men da under… Center for folkesundhed i Grønland har brugt Sharing Circles som metode ved to forskellige projekter, i henholdsvis 2019 og 2020. Ved det første projekt ”Brugernes oplevelse af det Grønlandske sundhedsvæsen” indgik fokusgruppeinterviews oprindeligt i det kvalitative undersøgelsesdesign. Men da undersøgelsen om brugeres oplevelser af sundhedsvæsenet Olesen et al. (2020) havde fokus på folks oplevelser og perspektiver, både gode og dårlige, forekom det vigtigt at skabe en kulturelt tryg og sproglig inkluderende situation for deltagerne, samt have forståelse for en kulturelt forankret opfattelse af sundhed. Formålet med denne håndbog er at beskrive hvordan vi i de nævnte forskningsprojekter har anvendt Sharing Circles som metode i håb om at kunne inspirere andre til at anvende metoden i fremtidige forskningsprojekter i Grønland. Derudover beskrives erfaringer og observationer fra de to undersøgelser. Denne håndbog vil forhåbentlig kunne inspirere, vejlede og understøtte studerende og forskere i deres arbejde med sundhedsfaglige- og sociale aspekter i dialog med den grønlandske befolkning. Læs mere

Research | Forskning

Denne artikelbaserede ph.d.- afhandling omhandler hvordan den vestgrønlandske kvindedragt bliver brugt til branding og iscenesættelse i det grønlandske samfund, men også hvordan dragten gennem tiden er blevet brugt som et symbol i Grønland. Ph.d.- afhandlingen fokuserer på, hvordan det grønlandske s… Denne artikelbaserede ph.d.- afhandling omhandler hvordan den vestgrønlandske kvindedragt bliver brugt til branding og iscenesættelse i det grønlandske samfund, men også hvordan dragten gennem tiden er blevet brugt som et symbol i Grønland. Ph.d.- afhandlingen fokuserer på, hvordan det grønlandske samfund igennem tiden har reageret på udviklingen og moderniseringen af kvindedragten ud fra præmissen om, at denne repræsenterer en særegen grønlandskhed. Afhandlingen er centreret omkring fire artikler, som er med til at vise den vestgrønlandske kvindedragts historie med henblik på at vise, hvordan kvindedragten både har ændret form og udseende i takt med grønlændernes kontakt med europæerne, herunder den dansk/norske mission fra 1721. Afhandlingen belyser, hvordan den tyske brødremenigheds, herrnhuternes, tilstedeværelse i et hundrede og syvogtres år har sat dybe kulturelle spor i det grønlandske samfund. Det kan blandt andet observeres i den vestgrønlandske kvindedragts udseende og farvebrug. Desuden er det markant at se hvordan diasporadesignerne fra København anvender deres identitet til at skabe designs med nordiske/globale og grønlandske referencer, akkurat som det er tilfældet med den vestgrønlandske kvindedragt. Afhandlingen stiller spørgsmål ved, om den grønlandske mode sker uden en ’samtale’ med fortiden og om moden forandres uden grund. Desuden stilles der spørgsmål ved, hvordan den grønlandske mode bruges i dag. Herunder fokuseres der på inspirationer fra den vestgrønlandske kvindedragt som vi ser at det lokale, den nationale kultur, går i spil ved at bruge det som en del af ens iscenesættelse på globalt plan, for at vise ens tilhørsforhold – ens grønlandskhed gennem den vestgrønlandske kvindedragt eller gennem de kulturelle symboler i moden. Afhandlingen argumenterer for, at den vestgrønlandske kvindedragt og den grønlandske mode gennem tiden følger strømningerne om nationsdannelsen og identitetsspørgsmålet i Grønland. Det empiriske materiale i afhandlingen er metodisk indsamlet via de skrevne kilder fra den grønlandske litteratur, aviser, forskningsartikler og ikke mindst kvalitative interviews med forskere, designere, syersker og relevante personer med viden om dragthistorien samt den grønlandske mode. Det skal også understreges, at deltagende observation som metode er anvendt i betydeligt omfang i f.eks. fashion week i København (2015, 2017) og Toronto (2018), projekter indenfor sælskinddesign, seminarer, paneldebat, møder, events og debatfora i de sociale medier igennem de sidste fem år. Læs mere

Research | Forskning

På baggrund af et resume af resultaterne fra projektet 'Hverdagsliv med sygdom - patienters kulturelle perspektiver på sundhedspraksis i Grønland' fremhæves de professionelles mangelfulde muligheder for at inddrage patienterne i professionel praksis trods hensigter om det modsatte. Ud fra projektets… På baggrund af et resume af resultaterne fra projektet 'Hverdagsliv med sygdom - patienters kulturelle perspektiver på sundhedspraksis i Grønland' fremhæves de professionelles mangelfulde muligheder for at inddrage patienterne i professionel praksis trods hensigter om det modsatte. Ud fra projektets teoretiske tilgang til 'hverdagsliv' skitseres en model for, hvad en professionel samtale må indeholde, hvis patienterne skal inddrages i praksis på deres egne præmisser. Læs mere