Publikationer

Research | Forskning - peer review

In this article, we present the history of social work education in Greenland, from a professional training school in 1985 to a university BA-level education in 2008 and onwards to the present day. Mainly, we discuss how the education of Greenlandic social workers continually reflects on the decolon… In this article, we present the history of social work education in Greenland, from a professional training school in 1985 to a university BA-level education in 2008 and onwards to the present day. Mainly, we discuss how the education of Greenlandic social workers continually reflects on the decolonising elements of the curriculum. Læs mere

Research | Forskning - peer review

In order to understanding public attitudes towards people with disabilities in Greenland and analyse how to facilitate further empowerment, a national survey was produced in 2020. The results from the survey showed a clear difference in attitudes towards people with either physical or mental disabil… In order to understanding public attitudes towards people with disabilities in Greenland and analyse how to facilitate further empowerment, a national survey was produced in 2020. The results from the survey showed a clear difference in attitudes towards people with either physical or mental disabilities. The survey ‘Holdninger til Handicap’ (attitudes towards disabilities), which was carried out by Tilioq (the spokesperson institution for people with disabilities) and Ilisimatusarfik Centre for Arctic Welfare, included almost 1,000 responses. Respondents had a more positive view of people with physical disabilities than those with mental disabilities. Furthermore, the survey highlights a prejudice among respondents in relation to dating or having intimate relationships with a person with a disability or mental disability. Despite the respondents’ divided view of having an intimate relationship with people with disabilities, there was more openness to accepting people with a physical disability in a position of power (e.g. politicians or managers). However, the respondents were not willing to accept people with mental disabilities in positions of power. The study in Greenland is the first to explore barriers and attitudes towards people with disabilities in non-intimate and intimate social relationships and power relationships. The study provided knowledge to support decision-makers and NGOs in informing society in general about physical and mental disabilities and the rights of disabled people in Greenland in relation to empowerment and further inclusion. Læs mere

Research | Forskning - peer review

In order to understanding public attitudes towards people with disabilities in Greenland and analyse how to facilitate further empowerment, a national survey was produced in 2020. The results from the survey showed a clear difference in attitudes towards people with either physical or mental disabil… In order to understanding public attitudes towards people with disabilities in Greenland and analyse how to facilitate further empowerment, a national survey was produced in 2020. The results from the survey showed a clear difference in attitudes towards people with either physical or mental disabilities. The survey ‘Holdninger til Handicap’ (attitudes towards disabilities), which was carried out by Tilioq (the spokesperson institution for people with disabilities) and Ilisimatusarfik Centre for Arctic Welfare, included almost 1,000 responses. Respondents had a more positive view of people with physical disabilities than those with mental disabilities. Furthermore, the survey highlights a prejudice among respondents in relation to dating or having intimate relationships with a person with a disability or mental disability. Despite the respondents’ divided view of having an intimate relationship with people with disabilities, there was more openness to accepting people with a physical disability in a position of power (e.g. politicians or managers). However, the respondents were not willing to accept people with mental disabilities in positions of power. The study in Greenland is the first to explore barriers and attitudes towards people with disabilities in non-intimate and intimate social relationships and power relationships. The study provided knowledge to support decision-makers and NGOs in informing society in general about physical and mental disabilities and the rights of disabled people in Greenland in relation to empowerment and further inclusion. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Socialforskningen i Grønland har gennem årtier dokumenteret sociale problemer. Populært sagt har socialforskningen i Grønland indtil for nylig kun bestået af beskrivende, kvantitativ elendighedsforskning. Der eksisterer således (modsat fx socialforskning med canadisk inuit) stort set ikke nogen kval… Socialforskningen i Grønland har gennem årtier dokumenteret sociale problemer. Populært sagt har socialforskningen i Grønland indtil for nylig kun bestået af beskrivende, kvantitativ elendighedsforskning. Der eksisterer således (modsat fx socialforskning med canadisk inuit) stort set ikke nogen kvalitativ eller deltagerorienteret forskning om vilkår for indsatser og praksis i forhold til at håndtere de sociale udfordringer. Der har således manglet sociologisk og handlingsorienteret praksisviden, der kan understøtte professionel og organisatorisk kapacitetsopbygning i det socialpolitiske felt. Denne artikel handler om empowerment og aktionsforskning med socialarbejdere i Grønland og bygger på Steven Arnfjords ph.d. projekt fra 2014. Læs mere

Research | Forskning

Ph.d.-projektet er sagt med en kort sætning: - et deltagende aktionsforskningsprojekt om socialrådgiverprofessionens muligheder og forudsætninger for at lave socialt arbejde samt deres positionering i det socialpolitiske felt. I projektet arbejdes der med socialrådgiverprofessionens faglige vilkår.… Ph.d.-projektet er sagt med en kort sætning: - et deltagende aktionsforskningsprojekt om socialrådgiverprofessionens muligheder og forudsætninger for at lave socialt arbejde samt deres positionering i det socialpolitiske felt. I projektet arbejdes der med socialrådgiverprofessionens faglige vilkår. Faglighed indbefatter dels socialrådgivernes mulighed for at arbejde fagligt og dels deres muligheder for at organisere sig som en profession, hvor professionsbegrebet her anvendes bredt. Vi har ingen tidligere professionsstudier, som giver et indblik i arbejdsgrundlaget for at de store velfærdsprofessioner (socialrådgivere, skolelærer, pædagoger og sygeplejesker). Dermed eksisterer der et manglende indblik i, hvilken faglig og organisatorisk kapacitet velfærdssamfundet har i forhold til den omfattende mængde af sociale udfordringer, som vi står overfor. Projektet er undervejs blevet todelt i et etnografisk- og delvist deltagerorienteret studie og i et deltagende aktionsforskningsstudie om en begyndende landsdækkende faglig organisering af socialrådgivere. Projektets første del var et etnografisk feltarbejde med 15 socialrådgivere i Kommuneqarfik Sermersooq’s afdeling for børn- og familier. Det var landets største. Socialrådgiverne deltog, forud for en række møder, i kvalitative interviews, observationer, en temadag om anerkendelse, to fokusgrupper og et fremtidsværksted. Analyserne fra denne første del viste tegn på en engageret men disorganiseret og disempoweret profession. Selvom om planen hos mig oprindeligt var at skride direkte til empowerment-tiltag var det nødvendigt med en konkret analyse, en baseline, som kunne fremskrive tingenes tilstand. Der var tale om en gruppe socialrådgivere, som beskrev kaotiske tilstande i sagsbehandlingen af børnesager, en høj personaleomsætning, flere indikatorer på stress og en generel mangel på anerkendelse fra deres ledelse og fra de tværfaglige netværk. Det blev vurderet, at det ville være vanskeligt alene at fokusere på problemløsningsmetoder i afdelingen da flere af problematikkerne berørte temaer, som hørte til på et overordnet fagligt organisatorisk (meso) niveau. Det etnografiske feltarbejde blev konkluderet med en artikel, hvor jeg fremstillede de ovenstående problematikker og foreslog kommende aktiviteter omkring øget faglig organisering og fokus på empowerment af socialrådgiverprofessionen som et overordnet tiltag. Socialrådgiverne er den eneste af de fire velfærdsprofessioner, som for tiden ikke er fagligt organiseret med egen forhandlingsret. Projektets anden del er en operationalisering af disse forslag. Der blev indledt et samarbejde med en gruppe socialrådgivere, som var gået sammen om at danne en landsdækkende socialrådgiverforening NIISIP (Nunatsinni Inunnik Isumaginninermi Siunnersortit Ilinniarsimasut Peqatigiiffiat). Samarbejdet har været efter alle kunstens regler i deltagende aktionsforskning. Indledningsvist spurgte jeg "Er der noget I vil kunne bruge mig til?" Efterfølgende har vi holdt en række koordinationsmøder, hvor jeg har fungeret dels som facilitator, som naiv spørger og som ekspert. Foreningen havde ambitioner om at øge deres medlemstal og opnå selvstændig forhandlingsret samt at være en tydelig stemme i den socialpolitiske debat, som har været ført fra et politisk synspunkt, et NGO synspunkt og et civilsamfundssynspunkt men kun i et meget begrænset omfang fra et fagligt perspektiv. Gennem aktionsforskningsforløbet har foreningen fået formuleret fem mærkesager. De har fået en hjemmeside, været i medierne og har fået udvidet deres medlemstal fra 8 til 43. Vi har gennem bestyrelsesmedlemmerne fået indblik i, hvor mange socialrådgiver-stillinger der er på landsbasis (Estimatet er lige under 100. Det besværliggøres ved, at mange stillinger er besat af folk med en kontoruddannelse). I aktionsforskningsprojekter vil det være illoyalt overfor en kritisk aktionsforskningsepistemologi at konkludere ud fra en deduktiv argumentationslogik. Projektets konklusioner kommer derfor til at dreje som om beskrivelser af de empowerment-processer og den aktion, som der er dokumentation for. Når aktionsforskningsprocessen i sin epistemologi er ufærdig skyldes det en konstant bevægelse mod ny erkendelse. Denne bevægelse vil i projektets analyse blive til refleksioner over, hvorledes projektets teoretiske udgangspunkt, som i overvejende grad er sociologisk marxisme, har bidraget analytisk til at realisere det metodiske arbejde med praksis for at forandre praksis. Konkluderende har projektet bidraget på tre niveauer: Det videnskabelige som er aktionsforskning, det praktiske som er socialrådgiverprofessionen og det socialpolitiske niveau. Aktionsforskningen har målrettet fokuseret på forandrings- og frigørende processer. Det har ført til, at der i forskningsforløbet er arbejdet med empowerment på et vertikalt og et horisontalt niveau. Socialrådgiverne har gennem forskningssamarbejdet fået styrket deres muligheder for at øge organiseringen af det socialfaglige arbejde. Det har skabt forandringsprocesser på et demokratisk grundlag. Endvidere har dette bidraget til en grad af tillid til forskningsprocessen som kan føre til øget forskning i fremtiden. Det socialpolitiske niveau kan i sidste ende blive styrket positivt ved at modtage indlæg fra en bedre organiseret aktør, som kan indgå i debatten om udviklingen af fremtidens velfærdssamfund. Læs mere

Research | Forskning - peer review

The social worker profession in Greenland has to some extent been overlooked in Greenlandic social research the last 50 years. Perhaps it is because the professionals have not had a voice in the social political debate, or it may be due to the fact that the majority of social research conducted in G… The social worker profession in Greenland has to some extent been overlooked in Greenlandic social research the last 50 years. Perhaps it is because the professionals have not had a voice in the social political debate, or it may be due to the fact that the majority of social research conducted in Greenland has a traditional approach to research as an objectifying activity. To counter-act these hypotheses, this research project is inspired by the work of Paulo Freire, modern Marxism, and critical theory. An analysis of how current working conditions and structures disempower the possibility of doing what social workers in Greenland view as good social work is followed by a discussion of how we have designed this study as a participatory action research project. Participation is about inviting social workers to collaborate with us during the project - a process we believe will result in democratic sustainable research. Moving from problem identification via participatory collaboration and on to problem solving through the transformative methodologies of focus groups and workshops, the empirical findings will guide the next steps of the research process towards creating a better understanding of social workers’ working conditions. Læs mere