Publikationer

Research | Forskning

Afhandlingens formål og fokus er at give en stemme til dé grønlandske børn der er anbragt på døgninstitutioner. Spørgsmålet som afhandlingen søger at besvare, er: Hvordan oplever grønlandske børn det at blive og være anbragt på en døgninstitution? Der findes 22 døgninstitutioner fordelt over hele… Afhandlingens formål og fokus er at give en stemme til dé grønlandske børn der er anbragt på døgninstitutioner. Spørgsmålet som afhandlingen søger at besvare, er: Hvordan oplever grønlandske børn det at blive og være anbragt på en døgninstitution? Der findes 22 døgninstitutioner fordelt over hele landet med plads til 329 børn. Det svarer til at der på et hvert givent tidspunkt er plads til at anbringe 2,39 pct. af de grønlandske børn på en døgninstitution. Da der er børn der i løbet af et år fraflytter en døgninstitution, og nye børn der flytter ind, kan det reelle anbringelsestal være højere når alle døgninstitutionspladser anvendes. I alt bliver ca. 4,5 pct. af alle grønlandske børn anbragt uden for hjemmet, enten på døgninstitution eller i plejefamilie. Disse anbringelsestal er væsentligt højere end anbringelsestallene i sammenlignelige lande. Det er veldokumenteret at anbragte børn klarer sig dårligere end børn der ikke har været anbragt, samt at anbringelser i stort omfang øger sandsynligheden for negative livssituationer som voksen. Undersøgelsen har derfor en betydelig samfundsmæssig relevans. Der er ikke tidligere forsket i børnenes egne oplevelser af at blive anbragt i Grønland med udgangspunkt i børnenes livsverden. Afhandlingen belyser de aspekter og facetter af anbringelserne der ikke kan afdækkes af kvantitativ forskning eller statistik. Børnenes livsverdner vises gennem fænomenologiske samtaler med børn der har oplevet anbringelserne på egen krop og i eget liv. Oplevelserne bliver yderligere belyst gennem fænomenologiske fortællinger fra tidligere anbragte og pårørende. Det primære empiriske materiale er samtaler med 38 børn der er fordelt på 17 af landets døgninstitutioner. Beretningerne i afhandlingen er blevet til gennem semi-strukturerede interview og analyseret i en fænomenologisk og hermeneutisk fortolkningsramme. Der er mange aspekter af at blive anbragt og være anbragt, og det viste sig ofte at være to forskellige oplevelser for børnene. I forhold til at blive anbragt uden for hjemmet, eller flyttet mellem anbringelsesstederne (inkl. plejefamilier), er der 26 ud af 38 børn (68,4 pct.) der ikke oplever at de er blevet hørt eller inddraget i deres egen sag. Hvilket igen kan føre til at børnene får en oplevelse af lavt selvværd, lav selvtillid og magtesløshed. I forhold til at være anbragt på den nuværende institution er ca. halvdelen glade for, eller i det mindste tilfredse med, selve anbringelsesstedet mens den anden halvdel hellere ville bo et andet sted. Det er primært savn af familien der er afgørende for at børnene ikke er tilfredse med at bo på institutionerne, men også personalets pædagogiske indsats spiller en stor rolle. Analysens resultater peger overordnet på tre ting: For det første ved børnene som regel ikke hvorfor de er anbragt, hvor længe de skal være anbragt, eller hvor længe de kan blive boende der hvor de bor. For det andet udtrykker børnene ønsker om mere engagerede medarbejdere på institutionerne. For det tredje savner børnene deres familier meget, ikke mindst fordi de oftest bliver anbragt langt væk fra hjemmet og derfor kun har mulighed for at se familien få gange om året. Døgnanbringelser uden for hjemmet har store konsekvenser for børnene og er en særdeles indgribende foranstaltning for barnet såvel som for resten af familien. Undersøgelsens overordnede anbefaling er derfor at inddrage barnet i sin egen anbringelse – i langt højere grad end det sker i dag – både før, under og efter anbringelsen. Læs mere

Research | Forskning - peer review

I denne tekst vil der blive taget afsæt i en beskrivelse af udendørs udstillinger af fotoportrætter i Atammik og Maniitsoq i august 2019. Denne beskrivelse vil føre til refleksioner over disse udstillinger og præsentere et udkast til en teori om betydningen af dem som fællesskabende æstetiske proces… I denne tekst vil der blive taget afsæt i en beskrivelse af udendørs udstillinger af fotoportrætter i Atammik og Maniitsoq i august 2019. Denne beskrivelse vil føre til refleksioner over disse udstillinger og præsentere et udkast til en teori om betydningen af dem som fællesskabende æstetiske processer. Jeg vil starte med overvejelser omkring portrættet. Dernæst vil jeg reflektere over portrætternes særlige betydning som fællesskabende set i lyset af udvalgte teorier om fotografi. Artiklen her er en del af forskningsprojektet Kunst og Fællesskab: Synlighed, Oprejsning, Udsyn, der handler om at undersøge betydningen af kunst mht. at skabe fællesskaber i grønlandske byer og bygder. Gennem projektet vil vi undersøge, hvordan kunst kan skabe refleksion og åbne nye perspektiver gennem fælles oplevelser – og dermed give konkrete visioner for at fremme det fællesskab og den samhørighed, som man i lokalsamfundene ønsker at videreføre og udvide på en kulturskabende og bæredygtig måde. Læs mere

Communication | Formidling

I denne artikel beskriver vi, hvordan vi i projekterne Siunissaq og Kunst og Sociale Fællesskaber sammen med børn og unge i lokalsamfund i Grønland har udformet og gennemført en række workshops, der bygger på en enhed af psykosociale aktiviteter og æstetiske processer, som vi betegner som kunst i vo… I denne artikel beskriver vi, hvordan vi i projekterne Siunissaq og Kunst og Sociale Fællesskaber sammen med børn og unge i lokalsamfund i Grønland har udformet og gennemført en række workshops, der bygger på en enhed af psykosociale aktiviteter og æstetiske processer, som vi betegner som kunst i vores omtale af dem, da ordet kunst for mange mennesker giver mening, mens æstetiske processer ofte kræver uddybende forklaringer. Det vigtige for os er at skabe social bæredygtighed og dermed social resiliens gennem den nævnte helhed af psykosocial læring og kreative, æstetiske processer. Det foregår sammen med børn i skoleklasser, oftest børn/unge i aldersgruppen 13-15 år, men også nogle gange med yngre elever og andre gange med unge i aldersgruppen 16-25 år. Denne artikel beskriver et forløb sammen med ældste-trinnet i skolen i bygden Atammik (12-14 år) og 9-10 klasser i skolen i Maniitsoq (13-15 år). Vi vil her beskrive nogle af de tanker, der er blevet udviklet i løbet af projektet gennem dialog med de deltagende børn og unge. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Pædagogen som aktivist for social bæredygtighed

Kapitlet beskriver og diskuterer social støtte blandt unge i forbindelse med deltagerbaseret samskabelse af social bæredygtighed.

Research | Forskning

Nabo–unges stemmer om social inklusion i Grønland

Nabo er et projekt, der blev lanceret under det svenske formandskab i Nordisk Ministerråd 2018. Projektet ledes af den svenske Myndigheten för ungdoms- och civilsamhällesfrågor i perioden 2018-2020 og sigter mod at skabe nordiske unges perspektiver på det sociale inklusion. Unges stemmer høres i spø… Nabo er et projekt, der blev lanceret under det svenske formandskab i Nordisk Ministerråd 2018. Projektet ledes af den svenske Myndigheten för ungdoms- och civilsamhällesfrågor i perioden 2018-2020 og sigter mod at skabe nordiske unges perspektiver på det sociale inklusion. Unges stemmer høres i spørgsmål om deres liv. og baseret på denne viden, får de muligheden for at deltage i og påvirke politiske beslutninger. Unge mennesker bliver bedt om at beskrive deres hverdag og hvordan de oplever deres muligheder og forhindringer. Fra deres historier bygger Nabo en ramme af succesfaktorer for social integration i de nordiske lande. Denne rapport er baseret på fokusgruppeinterviews med unge mennesker forskellige steder i Grønland. Lignende undersøgelser gennemføres i de andre nordiske lande på Færøerne og Åland. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Kapitlet undersøger udsatte unges adgang til netværk, deltagelse og lokalsamfund og på, hvad det betyder for socialt arbejde med unge, hvis det aktivt skal fokusere på relationer, netværk og deltagelse i de lokalsamfund, de unge lever i. Kapitlet udfordrer en traditionel, professionel hjælperrolle o… Kapitlet undersøger udsatte unges adgang til netværk, deltagelse og lokalsamfund og på, hvad det betyder for socialt arbejde med unge, hvis det aktivt skal fokusere på relationer, netværk og deltagelse i de lokalsamfund, de unge lever i. Kapitlet udfordrer en traditionel, professionel hjælperrolle og peger i retning af netværksarbejde og brobygning som nødvendige faglige styrker, der må udvikles. Læs mere

Research | Forskning - peer review

The article presents and analyses 20 photographs taken by ten young people in Paamiut, Greenland. The photographs were taken as a part of workshop facilitated by photographer Tina Enghoff and journalist Anette Molbech and later published as part of a book. The workshop was one of the many activities… The article presents and analyses 20 photographs taken by ten young people in Paamiut, Greenland. The photographs were taken as a part of workshop facilitated by photographer Tina Enghoff and journalist Anette Molbech and later published as part of a book. The workshop was one of the many activities in the community mobilization program Paamiut Asasara. The photos, their titles and narrative texts are analyzed, using the method of a close reading with a clear focus on the photos themselves, combined with a contextual analysis of the photos. Transparency into the step-by-step analysis is used to secure plausibility of the results. The study shows that the photographs present the following themes: (1) searching for strength; (2) moving forward (to be on the move); (3) the will to choose and to make changes; (4) a longing for close relationship; and (5) valuing love, i.e. to love and to be loved. These themes are understood in the context of traditional Inuit story-telling and in the present situation of the young people in Paamiut as part of the Paamiut Asasara program. Læs mere

Research | Forskning - peer review

I denne artikel undersøges indhold i og betydningen af unges teater monologer – som de fandt sted i forbindelse med C:ntact’s teater-opsætning med en gruppe unge i Paamiut. Forestillingen bestod af 8 monologer, der blev fremsat af de unge. Da der var tale om monologer undersøges det, hvad der er det… I denne artikel undersøges indhold i og betydningen af unges teater monologer – som de fandt sted i forbindelse med C:ntact’s teater-opsætning med en gruppe unge i Paamiut. Forestillingen bestod af 8 monologer, der blev fremsat af de unge. Da der var tale om monologer undersøges det, hvad der er det specifikke i netop monologen som udtryksform i denne bestemte kontekst. Det undersøges her, hvordan monologen i form af fortælling har indgået i Inuits kultur i fortællinger af myter, sagn og eventyr. Dernæst undersøges indholdet i de unges nutidige dialoger. Der afsluttes med en refleksion over betydningen af de unges dialoger i den konkrete kontekst samt mere generelt som en bestemt udtryksform. Artiklen bygger på interviews med de unge deltagere og med andre borgere i Paamiut samt på et spørgeskema og statistik om udviklingen i Paamiut. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Paamiut Youth Voice (PYV) er et deltagende aktions forskningprojekt (Participatory Action Research, PAR), gennemført med de unge i Paamiut, Kalaallit Nunaat (Grønland). Målet med projektet er at undersøge de unges visioner om og ønsker til hvordan trivsel og deltagelse kan øges. Projektet blev udvik… Paamiut Youth Voice (PYV) er et deltagende aktions forskningprojekt (Participatory Action Research, PAR), gennemført med de unge i Paamiut, Kalaallit Nunaat (Grønland). Målet med projektet er at undersøge de unges visioner om og ønsker til hvordan trivsel og deltagelse kan øges. Projektet blev udviklet og iværksat som en del af det overordnende community mobiliseringsprojekt, Paamiut Asasara, og blev baseret på et lokalt formuleret ønske om viden om - og inddragelse af - de unge. Der blev efterspurgt forskning i, hvordan man bedre kan integrere de unge i samfundet, øge deres generelle trivsel, mindske social eksklusion, samt øge deres oplevelse af samhørighed i samfundet. 61 unge i alderen 12-24 deltog i forskningsprojektet. De unges opfattelse og oplevelse af trivsel blev undersøgt, med særlig fokus på individuelle og community styrker og ressourcer, samt deres ideer og drømme om hvordan trivsel og deltagelse kan øges. De unge deltog i fokusgruppeinterviews, individuelle interviews, udfyldelse af et spørgeskema, arrangering af et borgermøde samt i overvejelser omkring undersøgelsens metode og design og analysen af data. Analysen af data pegede på en række vigtige betingelser for at øge de unges trivsel, og de unges ønsker om social samhørighed, social støtte og åben kommunikation, samt fritidsaktiviteter. Desuden udtrykte de unge ønsker om muligheder for rådgivning, samt bedre muligheder for arbejde og uddannelse lokalt. Manglende deltagelse blev begrundet af de unge med manglende erfaring, støtte, færdigheder og selvtillid og manglende synlig ledelse og initiativ blandt de voksne. Læs mere

Communication | Formidling

Bibliografien er et lettere revideret uddrag af en kommenteret bibliografi: ’Befolkningsundersøgelser, levevilkårsundersøgelser, samt undersøgelser af udvalgte gruppers sociale problemer, udfordringer m.m. i Grønland – herunder sårbarhed og sårbare grupper’, som blev udarbejdet til Kalaallit Røde K… Bibliografien er et lettere revideret uddrag af en kommenteret bibliografi: ’Befolkningsundersøgelser, levevilkårsundersøgelser, samt undersøgelser af udvalgte gruppers sociale problemer, udfordringer m.m. i Grønland – herunder sårbarhed og sårbare grupper’, som blev udarbejdet til Kalaallit Røde Korsiats Sårbarhedsundersøgelse (maj 2018) og til BUFFI, Ilisimatusar¬fiks Børne- og Ungeprojekt (november 2018). Denne version (juni 2019) er målrettet Ilinniarfissuaq, Institut for Lærings undervisning om grønlandske børn og unges vilkår og livskvalitet. Læs mere

Communication | Formidling

Nærværende bibliografi er et lettere revideret uddrag af en kommenteret bibliografi: ’Befolkningsundersøgelser, levevevilkårsundersøgelser, samt undersøgelser af udvalgte gruppers sociale problemer, udfordringer m.m. i Grønland – herunder sårbarhed og sårbare grupper’, som blev udarbejdet til Kalaal… Nærværende bibliografi er et lettere revideret uddrag af en kommenteret bibliografi: ’Befolkningsundersøgelser, levevevilkårsundersøgelser, samt undersøgelser af udvalgte gruppers sociale problemer, udfordringer m.m. i Grønland – herunder sårbarhed og sårbare grupper’, som blev udarbejdet til Kalaallit Røde Korsiats Sårbarhedsundersøgelse (maj 2018) og til BUFFI, Ilisimatusarfiks Børne- og Ungeprojekt (november 2018). Denne version (juni 2019) er målrettet Ilinniarfissuaq, Institut for Lærings undervisning om grønlandske børn og unges vilkår og livskvalitet. Læs mere