Publikationer

Research | Forskning - peer review

Hvad er årsagerne til en række sociale udfordringer i Grønland? Hvorfor findes de stadig? Hvordan kommer man videre? Det er spørgsmål og temaer i bogen, som forholder sig til. Den socialpolitiske status, det historiske forløb og særligt nye socialpolitiske temaer er kernefokus. Vi får behandl… Hvad er årsagerne til en række sociale udfordringer i Grønland? Hvorfor findes de stadig? Hvordan kommer man videre? Det er spørgsmål og temaer i bogen, som forholder sig til. Den socialpolitiske status, det historiske forløb og særligt nye socialpolitiske temaer er kernefokus. Vi får behandlet Grønlands Socialpolitik om børn & uddannelse, socialrådgiverne, ældre, arbejde & ledighed, handicap, fattigdom & hjemløshed samt implementering af politikker. Bogen henvender sig til studerende, forskere, undervisere og generelt alle med en interesse i socialpolitiske forhold og Grønland. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Hjemløshedsforskning og aktivistisk aktionsforskning

Artiklen sætter fokus på 10 års arbejde med hjemløshedsforskning, aktivisme og aktionsprojekter i Grønland.

Research | Forskning - peer review

Det centrale i denne tekstsamling er diskussioner om socialpolitik og sociale forhold, samt hvordan diskussionerne indvirker på det dagligt. Dette er relevant, fordi at vi fra tid til anden skal huske at få  diskuteret, hvad vi som land og befolkning forstår ved velfærd. Med tiden er velfærd blevet… Det centrale i denne tekstsamling er diskussioner om socialpolitik og sociale forhold, samt hvordan diskussionerne indvirker på det dagligt. Dette er relevant, fordi at vi fra tid til anden skal huske at få  diskuteret, hvad vi som land og befolkning forstår ved velfærd. Med tiden er velfærd blevet et så  offentligt anliggende, at vi tager det for givet og blot administrerer velfærdssystemet i stedet for at stoppe op og få  evalueret, om det velfærdssystem vi havde sat i værk for 20-30  år siden, stadig lever op til de behov som befolkningen har. Bogens samling af tekster har alle tidligere været udgivet. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Atuakkiami qitiutillugu sammineqarpoq isumaginninnikkut politikkip inuuniarnikkullu atigarisat eqqartornissaat, oqallisigineqanerillu ulluinnarni qanoq sunniuteqartarnersut. Tamannalu soqutiginaateqarpoq nunatut inuiaqatigiittullu atugarissaaneq uteqqiasumik eqqartortarnissaa ingerlatiinnassagutsigu… Atuakkiami qitiutillugu sammineqarpoq isumaginninnikkut politikkip inuuniarnikkullu atigarisat eqqartornissaat, oqallisigineqanerillu ulluinnarni qanoq sunniuteqartarnersut. Tamannalu soqutiginaateqarpoq nunatut inuiaqatigiittullu atugarissaaneq uteqqiasumik eqqartortarnissaa ingerlatiinnassagutsigu. Ukiut ingerlanerini atugarissaaneq pisortanit akisussaafigineqalersimavoq, taamaaginnartussatullu isigilersimallugu ingerlatinnalersimallugulu unikaallannata nalilersorunnaarlugulu, ukiut 20-30vit matuma siornagut atugarissaarnermut atortitaasut ullutsinnut suli inuiaqatigiit pisariaqartitaanut naleqquttuunersut. Allakkiat atuakkamiittut siornatigut saqqummersinneqareersimapput. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Mødet med Danmark har en problematisk indvirkning på en minoritet af socialt udsatte blandt de grønlændere, som hvert år flytter til Danmark. Størstedelen af de grønlændere, der bor i Danmark, har det godt. Artiklens fokus ligger på gruppen af socialt udsatte grønlandske migranter, med få ressourcer… Mødet med Danmark har en problematisk indvirkning på en minoritet af socialt udsatte blandt de grønlændere, som hvert år flytter til Danmark. Størstedelen af de grønlændere, der bor i Danmark, har det godt. Artiklens fokus ligger på gruppen af socialt udsatte grønlandske migranter, med få ressourcer og få planer for flytningen. I artiklen analyserer vi, hvilke strukturelle udfordringer der opstår i mødet med Danmark. Det beskrives i artiklen som strukturel vold med afsæt i et systemisk omsorgssvigt, som skal modarbejdes ved at nedbryde de nuværende systemiske barrierer, og modarbejder skabelsen af parallelle udsattemiljøer, så kræver det et politisk engagement, der ser på forholdene i Grønland. En disharmonisering af servicetilbud, lovgivning, arbejdsgange og ansvarsopdeling modarbejder hinanden og lader i forvejen sårbare mennesker i stikken i et ingenmandsland, som oprindeligt var tænkt som et (Rigs)fællesskab. Læs mere

Research | Forskning - peer review

I Grønland oplever vi som i flere lande i Europa, Canada og Nordamerika en stigning i hjemløs- hed. De sidste fire år har Ilisimatusarfik og Memorial University i Canada arbejdet med at afdække de komplekse sociale problemstillinger, som viser sig i praksis. Gennem en bred metodisk tilgang har vi næ… I Grønland oplever vi som i flere lande i Europa, Canada og Nordamerika en stigning i hjemløs- hed. De sidste fire år har Ilisimatusarfik og Memorial University i Canada arbejdet med at afdække de komplekse sociale problemstillinger, som viser sig i praksis. Gennem en bred metodisk tilgang har vi nærmet os en forståelse af hjemløshed i Grønland. Projektet er begyndt at få lidt politisk opmærksomhed. Hjemløshed fik f.eks. sin egen overskrift i koalitionsaftalen i den grønlandske regering i 2018. Forsknings- mæssigt tillader vi os derfor at påstå, at noget i forskningen er rigtigere end noget andet. Det er først og fremmest et handlingsorienteret fokus på politikernes opgave med at formulere sociallovgivning og socialpolitik på det grøn- landske område omkring udsatte voksne. Læs mere

Research | Forskning

Problemstillingerne omkring hjemløshed og misbrug er velkendte i den socialpolitiske debat i Grønland. Alligevel er der et mærkbart behov for ny socialpolitik på området.

Communication | Formidling

Kan grønlandsk socialpolitik være sexet? Mit oplæg i kronikken er ja. Det er sexet at arbejde for at gode minder bliver til positive fremtider. Det er sexet, at der er en gennemgående tanke fra politik til handling - således at det arbejde der udføres rundt om i kommunerne hænger sammen med langsig… Kan grønlandsk socialpolitik være sexet? Mit oplæg i kronikken er ja. Det er sexet at arbejde for at gode minder bliver til positive fremtider. Det er sexet, at der er en gennemgående tanke fra politik til handling - således at det arbejde der udføres rundt om i kommunerne hænger sammen med langsigtede socialpolitiske visioner. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Det problematiseres at det politiske fokus herhjemme handler om middelklassens ve og vel. Man kunne skabe mere rummelige grønlandske socialpolitkker og fokusere på det brede samfund. Et kritiske modtryk til hvad der her kaldes neokonservatisme bør skabes.

Research | Forskning

I år har Grønland haft en central socialadministration i 50 år. Den blev et historisk vendepunkt for indførelsen af en mere systematisk social forsorg. Denne artikelserie, som er delt i to, beskæftiger sig i den første del med forløbet op til etableringen af den sociale administration, og hvorfor de… I år har Grønland haft en central socialadministration i 50 år. Den blev et historisk vendepunkt for indførelsen af en mere systematisk social forsorg. Denne artikelserie, som er delt i to, beskæftiger sig i den første del med forløbet op til etableringen af den sociale administration, og hvorfor det var så vigtigt at få dette bureaukratiske led i forsorgen. I Grønland havde man på daværende tidspunkt ikke en systematisk eller ligeligt fordelt social indsats, hvilket skulle sikres med en socialadministration. Der kastes også et historisk tilbageblik på de ministerielle og politiske overvejelser, der lå bag formålet med at oprette den tidlige socialfaglige indsats, som ledte frem til uddannelsen af de første grønlandske socialhjælpere i 1966. I anden del af artikelserien (Tidsskriftet Grønland 4, 2017) er fokus på tiden efter hjemmestyrets indførelse med socialreformkommissioner, socialforskning og nutidens BA-uddannede socialrådgivere. Læs mere

Research | Forskning

Efter første artikels (TG 2/2017) fokus på Grønlands overtagelse af det socialt administrative område ser vi i denne anden del på nutidens forhold. Nutiden kommer til at handle overvejdende om 1980'erne og 1990'erne. Store tiltag såsom den første socialreformkommission og en egentlig grønlandsk soci… Efter første artikels (TG 2/2017) fokus på Grønlands overtagelse af det socialt administrative område ser vi i denne anden del på nutidens forhold. Nutiden kommer til at handle overvejdende om 1980'erne og 1990'erne. Store tiltag såsom den første socialreformkommission og en egentlig grønlandsk socialrådgiveruddannelse blev centrale faktorer i forståelsen af det socialpolitiske landskab. Sen-90'ernes sparetider og manglende socialpolitisk handlekraft skabte en stilstand, som kom til udtryk i et noget stillestående lovarbejde på det sociale område. 2000'erne handlede om at rette Grønland ind på sporet af et moderne velfærdssamfund blandt andet med en meget professionaliseret socialreformkommission. Her ses nye organisationer som MiO, men også en ny socialstyrelse og en revitaliseret socialrådgiverforening. Artiklen afrundes med en problematisering af de fortsatte sociale udfordringer samt bud på fremtidige løsninger. Læs mere

Communication | Formidling

Hvert år bliver nye grønlændere hjemløse i Danmark samtidig med, at Grønlands befolkning har negativ vækst. I denne podcastserie undersøges årsager til at en stor gruppe grønlændere lever som hjemløse i Danmark. En dokumentar i 2 afsnit om hjemløshed og manglende socialpolitik i Rigsfællesskabet. E… Hvert år bliver nye grønlændere hjemløse i Danmark samtidig med, at Grønlands befolkning har negativ vækst. I denne podcastserie undersøges årsager til at en stor gruppe grønlændere lever som hjemløse i Danmark. En dokumentar i 2 afsnit om hjemløshed og manglende socialpolitik i Rigsfællesskabet. En podcastserie af Mille Bianco Schiermacher, lavet for Kofoeds Skole i forbindelse med rapporten "Fra Grønland til Gaden" om samme emne. Læs mere