Videnskabsetik i sundhedsforskning i et postkolonialt samfund med en lille befolkning
Sundhedsforskning i Grønland rummer udfordringer som vestlige videnskabsetiske retningslinjer har svært ved at håndtere på en måde så forskningen kan medvirke til at forbedre befolkningens sundhedstilstand. Koloniseringen i Grønland har, ligesom kolonisering blandt oprindelige befolkninger andre ste…
Sundhedsforskning i Grønland rummer udfordringer som vestlige videnskabsetiske retningslinjer har svært ved at håndtere på en måde så forskningen kan medvirke til at forbedre befolkningens sundhedstilstand. Koloniseringen i Grønland har, ligesom kolonisering blandt oprindelige befolkninger andre steder i verden, medført sociale problemer som følge af blandt andet tab af identitet og værdier samt ansvarsfratagelse. Vestligt orienterede sundhedssystemer, med deres fokus på helbred og behandling, kan vanskeligt inddrage sociokulturelle faktorers betydning for livskvalitet, og tilgangen stemmer dårligt overens med befolkningens værdier og opfattelser af et godt liv.
Ligesom sundhedsvæsenet er også sundhedsforskningen behandlingsorienteret. Derfor er der brug for at uddanne grønlandske forskere fordi de med deres kendskab til landet og befolkningen kan sætte helbredsproblemer ind i deres sociokulturelle sammenhænge og på den måde forske på et etisk forsvarligt grundlag. Denne forskningsmæssige kapacitetsopbygning foregår bl.a. i samarbejde med udenlandske forskere i regi af Grønlands Center for Sundhedsforskning ved Ilisimatusarfik.
Læs mere
Årstal:
2020
Emner:
Sundhedsforskning; Videnskabsetik; Sociokulturelle faktorer; Sundhed og et godt liv; Lokal kapacitetsopbygning
Publikationssted:
Aarhus
Publikationsland:
Danmark
Udgave:
1. udgave
Udgiver:
Klim
ISBN nummer:
978 87 7204 631 0