Publikationer

Communication | Formidling

I denne artikel beskriver vi, hvordan vi i projekterne Siunissaq og Kunst og Sociale Fællesskaber sammen med børn og unge i lokalsamfund i Grønland har udformet og gennemført en række workshops, der bygger på en enhed af psykosociale aktiviteter og æstetiske processer, som vi betegner som kunst i vo… I denne artikel beskriver vi, hvordan vi i projekterne Siunissaq og Kunst og Sociale Fællesskaber sammen med børn og unge i lokalsamfund i Grønland har udformet og gennemført en række workshops, der bygger på en enhed af psykosociale aktiviteter og æstetiske processer, som vi betegner som kunst i vores omtale af dem, da ordet kunst for mange mennesker giver mening, mens æstetiske processer ofte kræver uddybende forklaringer. Det vigtige for os er at skabe social bæredygtighed og dermed social resiliens gennem den nævnte helhed af psykosocial læring og kreative, æstetiske processer. Det foregår sammen med børn i skoleklasser, oftest børn/unge i aldersgruppen 13-15 år, men også nogle gange med yngre elever og andre gange med unge i aldersgruppen 16-25 år. Denne artikel beskriver et forløb sammen med ældste-trinnet i skolen i bygden Atammik (12-14 år) og 9-10 klasser i skolen i Maniitsoq (13-15 år). Vi vil her beskrive nogle af de tanker, der er blevet udviklet i løbet af projektet gennem dialog med de deltagende børn og unge. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Pædagogen som aktivist for social bæredygtighed

Kapitlet beskriver og diskuterer social støtte blandt unge i forbindelse med deltagerbaseret samskabelse af social bæredygtighed.

Research | Forskning - peer review

Kapitlet undersøger udsatte unges adgang til netværk, deltagelse og lokalsamfund og på, hvad det betyder for socialt arbejde med unge, hvis det aktivt skal fokusere på relationer, netværk og deltagelse i de lokalsamfund, de unge lever i. Kapitlet udfordrer en traditionel, professionel hjælperrolle o… Kapitlet undersøger udsatte unges adgang til netværk, deltagelse og lokalsamfund og på, hvad det betyder for socialt arbejde med unge, hvis det aktivt skal fokusere på relationer, netværk og deltagelse i de lokalsamfund, de unge lever i. Kapitlet udfordrer en traditionel, professionel hjælperrolle og peger i retning af netværksarbejde og brobygning som nødvendige faglige styrker, der må udvikles. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Kapitlet giver en introduktion til community psykologien ud fra teori og ud fra forfatterens egen forskning.

Research | Forskning - peer review

Kapitlet giver en introduktion til krise- og traumepsykologi dels på baggrund af teorier dels ud fra forfatterens egen forskning.

Research | Forskning - peer review

Artiklen beskriver, hvordan inklusion udvikles gennem systemer, der sætter muligheder for deltagelse i fællesskaber, der skaber trivsel og vækstmuligheder. Disse fællesskaber har bestemte kendetegn, som vi først nu er ved at kunne beskrive og dermed kunne fremme. Det er i samspillet mellem mennesker… Artiklen beskriver, hvordan inklusion udvikles gennem systemer, der sætter muligheder for deltagelse i fællesskaber, der skaber trivsel og vækstmuligheder. Disse fællesskaber har bestemte kendetegn, som vi først nu er ved at kunne beskrive og dermed kunne fremme. Det er i samspillet mellem mennesker i et stort system med mange deltagende over- og subsystemer at muligheden for inklusion findes. Inklusion er indlejret i sociale systemer, der ikke blot taler om, men også praktiserer måder at være sammen på, der skaber ressourcefremmende grupper. Artiklen fremlægger resultaterne af undersøgelser af sådanne gruppers oplevede kendetegn. Læs mere

Communication | Formidling

Den seneste evalueringsrapport om projekt Paamiut Asasara fremlægger konkrete tal, der viser virkningen af projektet. Projektet er formuleret ud fra lokale værdier og visioner samt er lokalt forankret og gennemført af befolkningen og lokale ildsjæle i Paamiut. Det er opbygget omkring et godt og prod… Den seneste evalueringsrapport om projekt Paamiut Asasara fremlægger konkrete tal, der viser virkningen af projektet. Projektet er formuleret ud fra lokale værdier og visioner samt er lokalt forankret og gennemført af befolkningen og lokale ildsjæle i Paamiut. Det er opbygget omkring et godt og produktivt samarbejde med de kommunale institutioner og lokale forretningsdrivende i Paamiut samt en befolkning, der aktivt støtter projektet. Igennem en række kulturelle, sportslige og sociale aktiviteter har projektet opnået, at folk oplever at byen er blevet revitaliseret og at den er et godt sted at bo, ikke mindst for børnefamilier og unge. Paamiut Asasara er støttet af BikubenFonden samt udført i et tæt samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq. Igennem de senere år har projektet iværksat en række teater-, foto- og sportsaktiviteter for unge og resultaterne viser sig nu ved, at de unge i interview giver udtryk for, at byen er blevet et bedre sted at være ung i - samt at de unge føler sig mere aktivt engagerede i byens udvikling. Der er nu over 35 studerende på Piareersarfik i Paamiut – en udvikling, som mange forhold og aktive indsatser har ført til, herunder også Paamiut Asasara’s satsning på de unge. Kriminaliteten er siden projektets start i begyndelsen af 2008 faldet med 45 % - i hele Grønland er faldet på 3 %. Antal husspektakler er faldet med 47 % - i hele Grønland er faldet på 17 %. Paamiut fremhæves i Politidirektøren for Grønlands årsstatistik for 2010 pga. denne gode udvikling. Det kan konkluderes, at faldet i kriminaliteten er markant i Paamiut og at projektets mål om et fald på 50 % over fem år næsten er nået indenfor de første tre år ved en fælles indsats af politi og borgere, hjulpet på vej også af de aktiviteter, som Paamiut Asasara har sat i værk omkring styrkelse af børnefamilier og unge mødre, samt for unge og børn i byen. Både borgere og professionelle i institutionerne nævner i de kvalitative interviews at Paamiut Asasara har medvirket til denne gode udvikling og at Paamiut opleves som et fredeligere sted at bo i nu – og som et godt sted at bo. Dette hænger også sammen med at det sociale netværk opleves som meget bedre nu end ved projektets start. Især omtalte folk dengang ved borgermøder og i aktiviteterne i Paamiut Asasara, at de kunne føle sig alene, når de havde problemer eller sorger i livet. En stikprøveundersøgelse omfattende 34 tilfældigt udvalgte borgere i Paamiut viser, at dette har forandret sig. I forhold til en lignende undersøgelse i 2006 er antallet af positive svar mht. at have nogen, man kan betro sig til, nogen, der vil lytte til én og prøve at hjælpe én med gode råd, steget med 84 % fra 2006 til 2011. Dette viser, at der er sket en stor stigning i oplevelsen af at have adgang til social støtte – dvs. medmenneskelig omsorg – når man har brug for det. Paamiut er blevet et godt sted at være – 91 % svarer at de altid eller som oftest har adgang til en person, der viser dem kærlighed – i 2006 svarede blot 76 % ja til dette. Familiehuset Tilioq har for mange familier betydet en mulighed for gennem mødet med andre familier at åbne for gensidig social støtte og har gennem fokus på de mange ressourcer, familierne har, givet større trivsel, tryghed og livsglæde. Paamiut Asasara er et projekt, der er bygget på lokale værdier og visioner, og som nu kan dokumentere de gode resultater gennem konkrete tal om uddannelse, faldende kriminalitet og gensidig social støtte. Læs mere