Sprog, litteratur & medier

bachelor

kandidat

Formålet med Tekstanalyse I er, at de studerende lærer at nærlæse litterære fiktionstekster.

Indholdsmæssigt ligger hovedvægten på epik (fortælling) og lyrik. Dramatik kan inddrages. De litterære genrer behandles ud fra eksempler på deres undergenrer. Arbejdet med epik, fx roman og novelle, lægger vægt på komposition, (fiktions)verdener, karakterer, forløb, plot, fortællemåder, fortællerforhold og litterær modus. Arbejdet med lyrik omfatter komposition, udsigelsesforhold, retorik, versformer, stilfigurer og billedsprog.

Inden for den dramatiske genre lægges hovedvægten på dramatisk teknik. Kurset giver introduktion til udvalgt litteraturteori. På kurset arbejdes intensivt med udviklingen af den studerendes skriftlige udtryksform.

Formålet med faget er at give den studerende overordnet viden om hvordan sprog, forstået som både sprogbrug og sproglige ideologier/holdninger, indgår i samfundet på mange forskellige måder. Faget introducerer emner som den studerende kan sætte sig mere grundigt ind i senere på studiet.

Faget introducerer den studerende til samfundsrelevante emner inden for sprogvidenskaben. Områder, der fx kan gennemgås i faget, er:

• Sprogpolitik med særligt henblik på Grønland (både i den offentlige sektor og i private organisationer, og med udsyn til andre arktiske egne)
• Flersprogethed (herunder flersprogethed i offentlige institutioner med behov for tolkning og oversættelse, så som sundhedsvæsenet og retsvæsenet, samt andre flersprogede sammenhænge, så som skoler, familier, servicesektoren mv.)
• Dialekter (med fokus på hovedinddelingen af grønlandske dialekter og den historiske baggrund for deres udvikling)
• Sprogholdninger (både som de kommer til udtryk hos offentlige instanser og almindelige sprogbrugere, og der kan være tale om både holdninger til forskellige sprog samt andre former for variation, dialekter, aldersbetinget sprogbrug eller andet)
• Variation og normering (med fokus på hvordan sproglig standardisering har fundet sted i Grønland samt udviklingen af den grønlandske ortografi)
• Forholdet mellem lyd og skrift (med fokus på grønlandsk, men med udsyn til andre sprog som fx dansk og engelsk)

Tilgangen er sociolingvistisk og sproghistorisk. Endvidere er dekolonial metode relevant for flere af områderne og kan inddrages.

Formålet med faget er, at den studerende får viden om og forståelse af elementær sprogbeskrivelse, både generelt og specifikt grønlandsk: ordklasser (verber, nominer mv.), morfologi (ords opbygning og formlære), syntaks (sætningsstruktur), fonetik (lydlære) og semantik (betydningslære).

Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til kvalitative og kvantitative metoder ved tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser af samfundsvidenskabelige problemstillinger. Forskningsprocessen fra problemformulering over dataindsamling og analyse til tolkning og præsentation af resultaterne behandles. Kurset lægger hovedvægten på den kvalitative metode, herunder komparativ metode, men inddrager også simpel tabelmæssig, grafisk og anden præsentation af data. Faget er afgrænset fra faget statistik ved ikke at inddrage sandsynlighedsregning og egentlige statistiske teknikker.

De studerende løser i semestrets løb fire opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede metoder. Disse skal være godkendt af underviseren før den studerende kan indstille sig til eksamen. Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til gældende studieregler.

Rejsebeskrivelser var oprindeligt snævert knyttet til politiske eller forretningsmæssige formål. Man rejste ud tvunget af nødvendighed og med et veldefineret formål. Det ser man for eksempel i Marco Polos (1254-1324) (tilsyneladende) upersonlige, videnskabelige rejsebeskrivelser.

Overfor det man kalder den videnskabelige eller upersonlige rejsebeskrivelse, opstår den følsomme, sentimentale eller personlige rejsebeskrivelse. Man rejser ud for at finde ud af noget om sig selv. Man plejer at sige at det er med Laurence Sternes A Sentimental Journey through France and Italy (1768) at den følsomme rejselitteratur for alvor opstår.

På emnekurset Rejselitteratur skal vi læse eksempler på både den videnskabelige og den sentimentale rejsebeskrivelse, og sammen undersøge hvad der genremæssigt kendetegner rejselitteraturen, og så skal I selv prøve at skrive rejsebeskrivelser.

Udover Marco Polo og Laurence Sterne, skal vi læse uddrag af rejsebeskrivelser og andre tekster af Knud Rasmussen, Robert Louis Stevenson, Werner Herzog, Erika Fatland, Georges Perec, Morten Søndergaard, Pentti Saarikoski og Pia Juul. Alle tekster læser vi på dansk.

Selve undervisningen kommer til at bestå af en kombination af forelæsninger, skriveøvelser hjemme og på stedet, feedback på jeres praktiske arbejder og diskussion i grupper og i plenum.

Undervisningen finder fysisk sted på universitet i uge 38 og 48, og derimellem mødes vi online.

Medierepræsentation dækker over, hvordan medierne afbilder grupper af individer med forskellige karakteristika, institutioner, begivenheder eller fakta. Når det kommer til grupper af individer dækker det over, hvordan nogle aspekter, såsom køn, alder, fysiske evner, alder eller race portrætteres i medierne. Negativ eller faktuel forkert medierepræsentation kan have store konsekvenser. Når en gruppe mennesker fx kun er repræsenteret på en negativ måde, påvirker det den måde, andre ser dem på, såvel som den måde, de ser på sig selv.

I dette fag vil vi dykke ned i forskellige aspekter af medierepræsentation empirisk, teoretisk og metodisk. De studerende vil få mulighed for at undersøge emnet på mangle forskellige måder, fx gennem enkeltstående medietekster eller større corpi af medietekster i form af film, serier, programmer, hashtags, sociale medieplatforme og så videre. Disse tekster kan være professionelt producerede såvel som brugergenererede, ligesom de studerende også kan udføre både produktions-, tekst- og brugerstudier - eller kombinationer heraf. Desuden kan de studerende selv vælge, hvilken type repræsentation de vil undersøge.

I emnefaget undersøger vi sprogbrug på sociale medier.

Sprogbrugen på de sociale medier er en ny og anderledes kommunikationsform, der supplerer de hidtidige domæner i vores sproglige hverdag. Det betyder, at når vi bruger og kommunikerer på sociale medier, så er sprogbrugen på de sociale medier en udvidelse af vores sproglige værktøjskasse, og det vil vi se nærmere på.

Vi skal selvfølgelig beskæftige os med de budskaber, brugere deler på de forskellige sociale medier, og vi skal se på, hvem deres målgrupper/modtagere er.

Derudover skal vi fokusere på den sproglige form, budskaberne har: er budskaberne holdt i en bestemt stil? Er sprogvalget frit eller betinget af det givne medies rammer? Betyder sprogets form noget for budskabets indhold?

Eksamen i faget bliver en fri skriftlig hjemmeopgave, og vi vil arbejde med opgaven løbende gennem kurset.