Publikationer

Communication | Formidling

The Kialaaq Drop-in Centre in Qaqortoq was established as a significant municipal initiative aimed at supporting vulnerable adults, including the homeless. Despite initial enthusiasm and governmental financial backing, the centre has frequently been inaccessible due to repeated closures, staffing is… The Kialaaq Drop-in Centre in Qaqortoq was established as a significant municipal initiative aimed at supporting vulnerable adults, including the homeless. Despite initial enthusiasm and governmental financial backing, the centre has frequently been inaccessible due to repeated closures, staffing issues, and inadequate planning. Problems were compounded by improper recruitment practices, insufficient staff training, unclear user guidelines, and safety concerns. These organisational shortcomings highlight systemic management deficiencies within the municipality. The case underlines the necessity for comprehensive planning, clear operational strategies, and qualified personnel in social service delivery, emphasising that effective social work requires meticulous preparation and structured implementation. Læs mere

Communication | Formidling

Abstract The article "Homelessness in Qaqortoq: Grassroots Help Amidst Municipal Apathy" examines the pressing issue of homelessness in Qaqortoq, Southern Greenland. Drawing from ethnographic research, it highlights the systemic challenges faced by the Kujalleq Municipality, including limited resou… Abstract The article "Homelessness in Qaqortoq: Grassroots Help Amidst Municipal Apathy" examines the pressing issue of homelessness in Qaqortoq, Southern Greenland. Drawing from ethnographic research, it highlights the systemic challenges faced by the Kujalleq Municipality, including limited resources and insufficient housing, alongside the remarkable grassroots efforts of local citizens who fill the gaps in the welfare system. The chronicle sheds light on the broader context of homelessness in Greenland, comparing it to similar issues in remote regions like Nunavut, Canada. It emphasizes the need for sustainable, long-term solutions such as legal reforms, structured support systems, and affordable housing initiatives. The article also critiques the municipality’s limited capacity to address homelessness while acknowledging the recent promise of a day shelter in Qaqortoq as a small but important step forward. Resumé Artiklen "Hjemløshed i Qaqortoq: Hjælp fra Græsrødder midt i Kommunal Apati" undersøger den presserende problematik omkring hjemløshed i Qaqortoq i det sydlige Grønland. Baseret på etnografisk forskning fremhæves Kujalleq Kommunes systemiske udfordringer, herunder begrænsede ressourcer og manglende boliger, samtidig med de bemærkelsesværdige græsrodsindsatser fra lokale borgere, der udfylder hullerne i velfærdssystemet. Kronikken belyser den bredere kontekst for hjemløshed i Grønland og sammenligner med lignende problematikker i fjerntliggende regioner som Nunavut, Canada. Den understreger behovet for bæredygtige, langsigtede løsninger såsom lovgivningsreformer, strukturerede støttesystemer og billige boligløsninger. Artiklen kritiserer kommunens begrænsede kapacitet til at håndtere hjemløshed, men anerkender samtidig det nyligt annoncerede værested i Qaqortoq som et lille, men vigtigt skridt fremad. Læs mere

Research | Forskning

Nysgerrighed omkring børn og unges fritids- og medievaner i et Grønland, hvor ikke engang hovedstaden Nuuk i midten af 1990’ern havde en biograf og hvor cafeer, ungdomsklubber og andre af de unges fritidssteder var begrænsede, fik mig til at spekulerer over, hvad de unge egentlig lavede i deres frit… Nysgerrighed omkring børn og unges fritids- og medievaner i et Grønland, hvor ikke engang hovedstaden Nuuk i midten af 1990’ern havde en biograf og hvor cafeer, ungdomsklubber og andre af de unges fritidssteder var begrænsede, fik mig til at spekulerer over, hvad de unge egentlig lavede i deres fritid. Der var selvfølgelig sportshaller og mange muligheder for udendørs aktiviteter afhængig af årstiden, men var det også medierne, der fyldte fritiden ud for de unge i Grønland? Og hvis ja, så med hvad? Eftersom medieforskning om unge i Grønland i 90’erne nærmest var ikke-eksisterende, måtte der startes fra bunden. Med basis i humaniora blev inspirationen fra grounded theory (Glaser & Strauss, 1965) og induktiv forskning et startpunkt for en bred interesse for empiriske data om unges medievaner. Baseret først på ”convenience” etnografiske observationer (Bryman, 2012: 201-202) i hjembyen Nuuk, der kunne danne grundlag for relevante spørgsmål til et spørgeskema, blev det første kvantitative pilotprojekt omkring børn og unges medievaner distribueret i papirform til skoler i Nuuk i 1996. Inspiration fra andre landes medie- ungdomsforskning og især fra forskningsprojektet BUM (Børn, Unge og Medier, finansieret fra NorFa fra 1997-1999) i Danmark, som jeg blev tilknyttet, gjorde en bred deduktiv teoridannelse om unge og medier til et sæt løse formodninger om de unges medieliv, snarere en end egentligt hypotese, der skulle testes, som det ofte er tilfælde i kvantitativ forskning (Bryman, 2012: 161). Hensigten var hurtigt at få en bred kortlægning af fritidssituationen, især med henblik på mediebrug og -vaner. Den første pilot-spørgeskemaundersøgelse i Nuuk blev startskuddet til flere spørgeskemaundersøgelser i 1997 og 2004 i papirform, og i 2015 som webbaseret survey i Relationswise. Alle disse spørgeskema-undersøgelser var landsdækkende. Inspiration fra grounded theory om at se ungdomslivet fra så mange vinkler som muligt og for at skabe ”rich-data” (Geertz, 2000), blev hurtigt til interessen for mixed methods og triangulering. I de følgende år kom derfor også indimellem kvalitative undersøgelser i 1997og 2001 som opfølgning på spørgeskemaundersøgelserne og i 2000 en visuel antropologisk undersøgelse, der gentoges som undervisning i studenterprojekter i 2003 og 2006. Indimellem var mindre forskningsprojekter og forskning omkring film, medieforekomster som sociale medier og dele af ungdomskulturer – alle relaterede til undervisning på et lille universitet med få ansatte, der krævede stadig fornyelse for at de studerende kunne have valgmuligheder. Metodemæssigt udviklede hele projektet: Mediespejlet: Medier, ungdom, identitet og globalisering i Grønland - kvantitative og kvalitative undersøgelser over 12-25-åriges liv med medier i grønlandske byer 1996-2016 sig i løbet af disse 20 år fra at være et projekt baseret på grounded theory over mixed methods (Tashakkori & Teddlie, 2010), triangulering (Denzin, 1970; Bryman, 2012), transgressive methods og post-feminisme (Lather, 1991, Staunæs & Petersen, 2000), indigenous methods (Denzin, Lincoln & Smith, 2008, Smith, 1999) til visuel antropologi (Pink, 2006; Mitchell, 2011; Rose, 2011). Det er denne både teoretiske og metodemæssige rejse, som denne afhandling vil søge at dække med 17 artikler fordelt på de temaer der manifesterede sig i løbet af forskningen, som grounded theory dekreterer og som løbende blev til forskningsspørgsmål eller ”kategorier” (Bryman, 2012: 570). Alle handlede de om unges mediebrug i bred forstand: Hvilke medier bruger de unge i deres hverdag? Hvad interesserer dem? Hvad er hovedudfordringen for de unge i relation til deres medieforbrug som for eksempel ’adgang’? Hvordan forsøger de at få så meget som muligt ud af deres medieliv/ungdomsliv, hvor end de end bor? Andre spørgsmål var: Hvordan bruger disse unge mennesker medier til at optimere deres identitet og deres livsvilkår som unge lokale i en globaliseret verden? Hvordan er deres hverdagsliv i urbane centre så vel som i små byer med hensyn til familieliv, ungdomsliv, medier og fritidsmuligheder? Temaerne udmøntede sig til det, der nu, på basis af artiklerne, er blevet kapitler i denne afhandling: En visuel kultur i et globalt perspektiv (kapitel 4.1); KNR2 - Public service i Grønland (kapitel 5); Unge, medier og urbanisering og postkolonialisme (kapitel 6); Unge, medier og identitet (kapitel 7); Unge medier og globalisering (kapitel 8). Kapitlerne 1, 2 og 3 giver en Præsentation af afhandlingen og artiklerne (kapitel 1), af Børn, medier og socialisering (kapitel 2) og af Perspektiver på grønlandske byer (kapitel 3). Kapitel 4 beskriver Metodiske og videnskabsteoretiske refleksioner og endelig er kapitel 9 et forsøg på at trække de store linjer og give et overblik over Ungdom og medieforbrug fra 1996-2016. Grønland har nu fået biografer, TV-situationen har bedret sig i byerne og Internettet i mange af de store byer har betydet et helt nyt liv: Muligheder for virkeligt at være globale unge, for at købe ting på nettet, som byerne ikke umiddelbart har på lager og muligheder for nu på afstand at holde kontakt med venner og familie som aldrig før med mobiltelefoner, IPads, face time, sociale medier og Skype, uanset en dyr og besværlig infrastruktur. Sådan er det mange steder! Som mine undersøgelser imidlertid vil vise er Grønland stadig et land præget af geografiske forskelle, som selv ikke en digital revolution endnu har udbedret – helt! Læs mere