Publikationer

Communication | Formidling

Fredag 15. marts åbner Europa-Kommissionen sit længe ventede kontor i Nuuk. Men på trods af EU's vigtighed for Grønland spiller EU en relativt afdæmpet rolle i Grønlands nye udenrigspolitiske strategi.

Research | Forskning - peer review

Da Grønland i 2013 blev enig med sydkoreanske myndigheder om assistance til at kortlægge Grønland, var det både en kulmination på mange års dansk nedprioritering af deres myndighedsansvar mht. kortlægningen af Grønland, en udfordring for Rigsfællesskabets suverænitet og et udtryk for den stigende gl… Da Grønland i 2013 blev enig med sydkoreanske myndigheder om assistance til at kortlægge Grønland, var det både en kulmination på mange års dansk nedprioritering af deres myndighedsansvar mht. kortlægningen af Grønland, en udfordring for Rigsfællesskabets suverænitet og et udtryk for den stigende globale interesse for Arktis. Aftalen med Sydkorea materialiserede sig aldrig i konkret kortlægning. I stedet blev et nyt dansk-grønlandsk projekt lanceret få år efter aftalen med Sydkorea. Det nye kortlægningsprojekt af Grønland skulle erstatte de gamle kort, der ikke var opdateret siden før den kolde krigs afslutning. Rapporten her sætter den nye kortlægningsindsats ind i en historisk kontekst, som demonstrerer, hvordan der altid har været skiftende suveræne interesser involveret i kortlægning. Dette går helt tilbage til 1605, hvor de første små topografiske kort fra Grønland tjente til at markere dansk suverænitet. Senere, under 2. Verdenskrig, begyndte USA at kortlægge for at kunne anvende Grønland som en militærstrategisk ressource. I takt med at Grønland selv overtog ansvaret for egen udvikling og efterspurgte bedre kort, gik den danske kortlægning i stå. Siden afslutningen på den kolde krig har danske myndigheder ikke lavet nye kort over Grønland før det igangværende projekt blev lanceret i 2015. Set i det lys, foreslår rapporten her, at den igangværende kortlægning skal ses i kontekst af Grønlands voksende geostrategiske betydning, som samler både amerikanske, grønlandske og danske interesser. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Hvad mener grønlænderne om de ændrede geopolitiske dynamikker i Arktis, udenrigs- og sikkerhedsmæssige udfordringer samt om forskellige internationale samarbejdspartnere? Disse og lignende spørgsmål bliver ofte stillet, men for første gang har vi data til at analysere et repræsentativt udsnit af den… Hvad mener grønlænderne om de ændrede geopolitiske dynamikker i Arktis, udenrigs- og sikkerhedsmæssige udfordringer samt om forskellige internationale samarbejdspartnere? Disse og lignende spørgsmål bliver ofte stillet, men for første gang har vi data til at analysere et repræsentativt udsnit af den grønlandske befolknings holdninger til den omverden, der i de senere år i højere og højere grad har rettet blikket mod Arktis og Grønland. Artiklen præsenterer og diskuterer de væsentligste fund fra en survey-undersøgelse foretaget ultimo 2020 med fokus på aktuelt trusselsbillede, grønlændernes syn på stormagterne og især internationale samarbejdspartnere og organisationer. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Denne undersøgelse ser på om retterne i Grønland lever op til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav om tolkning. Undersøgelsen dækker tolkning i kriminalsager i grønlandsk dansk, men også i begrænset omfang andre sprog. Der sættes fokus på følgende forhold: 1. De rammer, som det grønlan… Denne undersøgelse ser på om retterne i Grønland lever op til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav om tolkning. Undersøgelsen dækker tolkning i kriminalsager i grønlandsk dansk, men også i begrænset omfang andre sprog. Der sættes fokus på følgende forhold: 1. De rammer, som det grønlandske retsvæsen tilbyder for at sikre den rette tolkebistand. 2. I hvilket omfang der tages hensyn til nord- og østgrønlandske brugere af retten. 3. Tolkenes kompetencer med hensyn til sprog, tolketekning og professionalisme. Læs mere

Research | Forskning - peer review

This article discusses the potential impact of Greenlandic independence on Greenland’s media system and suggests initiatives necessary for maintaining strong Greenlandic media in the future. Using Manuel Puppis' (2009) theory of the characteristics of small media systems, the Greenlandic media syste… This article discusses the potential impact of Greenlandic independence on Greenland’s media system and suggests initiatives necessary for maintaining strong Greenlandic media in the future. Using Manuel Puppis' (2009) theory of the characteristics of small media systems, the Greenlandic media system is described. It is shown that it is built with the following aim in mind: the media should support the Greenlandic society by being independent and diverse, strengthening the Greenlandic language, and providing quality journalism that can heighten the public debate. However, as a small media system it is vulnerable to global tendencies where legacy media lose users and advertisers to digital platforms like Facebook and streaming services. The article argues that the vulnerability of the Greenlandic media system could increase if independence leads to a tighter public economy, impeding the media's ability to support Greenlandic society and culture. An interventionist media regulation could, therefore, be a prerequisite for a strong Greenlandic media system that can act as a unifying and nation-building institution. Læs mere

Research | Forskning - peer review

I 2019 forventes Grønlands første fængsel eller lukkede anstalt, som er den officielle betegnelse, at blive taget i brug. Den grønlandske kriminallov bygger på principper om resocialisering af lovbrydere og at undgå indespærringens skadelige virkninger. Hidtil har afsoning fundet sted i såkaldte åbn… I 2019 forventes Grønlands første fængsel eller lukkede anstalt, som er den officielle betegnelse, at blive taget i brug. Den grønlandske kriminallov bygger på principper om resocialisering af lovbrydere og at undgå indespærringens skadelige virkninger. Hidtil har afsoning fundet sted i såkaldte åbne anstalter, hvor hensigten var, at domfældte skulle være beskæftiget i byen mens de afsonede. Med den nye anstalt bliver Grønland som ”landet uden fængsel”, officielt fortid. Desuden slutter en lang tradition med at sende grønlandske forvaringsdømte til afsoning i Danmark. Forvaring er kriminallovens strengeste foranstaltning. Forvaringsdommen kan fuldbyrdes i en grønlandsk anstalt eller ”en psykiatrisk ledet anstalt under Kriminalforsorgen i Danmark”, Herstedvester Fængsel. Næsten en fjerdedel af Grønlands indsatte afsoner en forvaringsdom, og ca. en femtedel af alle indsatte er sendt ud af landet til afsoning i Herstedvester. Denne artikel vil kaste lys på den grønlandske forvaringsdom og dens konsekvenser for de dømte. Desuden vil forventninger til Grønlands nye lukkede anstalt blive undersøgt. Læs mere

Research | Forskning - peer review

Artiklen peger – med fokus på børn og unge – på potentielle udviklingsmuligheder for community-baseret socialt arbejde i Grønland. Der er i øjeblikket et øget fokus på at vende interessen hen mod strukturelle og lokalsamfunds-orienterede metoder i det sociale arbejde. Nogle af disse metoder henter i… Artiklen peger – med fokus på børn og unge – på potentielle udviklingsmuligheder for community-baseret socialt arbejde i Grønland. Der er i øjeblikket et øget fokus på at vende interessen hen mod strukturelle og lokalsamfunds-orienterede metoder i det sociale arbejde. Nogle af disse metoder henter inspiration i oprindelige folks viden om og former for social støtte. Læs mere

Communication | Formidling

Seit 2009 ist Grönland selbstverwaltete Nation im dänischen Königreich. Die jüngsten Parlamentswahlen standen im Zeichen eines Konflikts zwischen Zentrum und Peripherie.

Research | Forskning - peer review

Socialforskningen i Grønland har gennem årtier dokumenteret sociale problemer. Populært sagt har socialforskningen i Grønland indtil for nylig kun bestået af beskrivende, kvantitativ elendighedsforskning. Der eksisterer således (modsat fx socialforskning med canadisk inuit) stort set ikke nogen kval… Socialforskningen i Grønland har gennem årtier dokumenteret sociale problemer. Populært sagt har socialforskningen i Grønland indtil for nylig kun bestået af beskrivende, kvantitativ elendighedsforskning. Der eksisterer således (modsat fx socialforskning med canadisk inuit) stort set ikke nogen kvalitativ eller deltagerorienteret forskning om vilkår for indsatser og praksis i forhold til at håndtere de sociale udfordringer. Der har således manglet sociologisk og handlingsorienteret praksisviden, der kan understøtte professionel og organisatorisk kapacitetsopbygning i det socialpolitiske felt. Denne artikel handler om empowerment og aktionsforskning med socialarbejdere i Grønland og bygger på Steven Arnfjords ph.d. projekt fra 2014. Læs mere

Communication | Formidling

Grønland og Færøerne markerer sig med henholdsvis et meget højt og et meget lavt fangetal, selvom der ikke er fængsler. Artiklen belyser, hvordan frihedsberøvelse fuldbyrdes i de to dele af rigsfællesskabet.

Communication | Formidling

Uretfærdigheder mod den grønlandske befolkning, som eksperimentbørnene i 1951 eller tvangsflytningen af Thules befolkning i 1953, trækker spor helt ind i den nyeste generation af grønlændere.