Projektplanen for Historisk Udredning er klar
Fire forskningsprojekter skal undersøge adoption, juridisk faderløse, skole og sprog, samt befolkningsflytninger og arbejdsforhold i Kalaallit Nunaat. Projektplanen er nu forelagt projektets følgegruppe.
Historisk Udredning er et uafhængigt forskningsprojekt om forholdet mellem Kalaallit Nunaat og Danmark fra tiden efter Anden Verdenskrig og frem til i dag.
Projektplanen samler arbejdet i fire projekter. De undersøger adoptionsforløb og deres konsekvenser; erfaringerne hos mennesker, der voksede op som juridisk faderløse; skolens betydning for sprog og identitet; samt hvordan blandt andet nedlukninger af bosteder, befolkningsflytninger og udviklingen på arbejdsmarkedet påvirkede mennesker og samfund.
»Vi begynder med fire vigtige projekter, der hver især belyser konkrete beslutninger og deres konsekvenser. Samtidig kan de hjælpe os med at forstå sammenhænge på tværs af perioden - for eksempel mellem skole, bosætning, arbejde og menneskers muligheder for at forme deres eget liv,« siger forskningsleder Tenna Jensen.
Bidrag til udvikling
Historisk Udredning er forankret på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og projektet indgår i universitetets udvikling af sikker digital infrastruktur, administrative processer og støtte til forskningssamarbejde på tværs af Kalaallit Nunaat og Danmark.
»Som arktisk universitet udvikler Ilisimatusarfik sig sammen med den forskning, vi huser. De systemer og kompetencer, vi opbygger gennem Historisk Udredning, kommer allerede nu vores forskere og studerende til gode og skal styrke universitetet også efter projektets afslutning,« siger rektor Mari Kleist.
Fokus på borgerinddragelse
Historisk Udrednings forskningsledelse, som består af Daniel Thorleifsen og Tenna Jensen, blev udpeget i februar 2024, og har siden arbejdet sammen med en faggruppe af eksperter om at definere udredningens delprojekter - og med Ilisimatusarfik om at opbygge projektsekretariat og etablere nødvendig infrastruktur. Ud over at beskrive projekternes indhold, indeholder projektplanen tidsplan, budget og ramme for borgerinddragelse.
»Historiske dokumenter kan fortælle os, hvad der blev besluttet. Menneskers beretninger kan vise, hvordan beslutningerne blev oplevet og fik betydning i hverdagen. Begge dele er nødvendige i dette følsomme arbejde, og derfor bliver borgerinddragelse afgørende for hele projektet,« siger forskningsleder Daniel Thorleifsen.
For yderligere - kontakt HU-presse@uni.gl.
Formål
Historisk Udredning skal skabe forskningsbaseret viden om forholdet mellem Kalaallit Nunaat og Danmark fra tiden efter Anden Verdenskrig og frem til i dag. Den skal belyse beslutninger, handlinger og forløb, der prægede udviklingen i Kalaallit Nunaat og fik konsekvenser for den grønlandske befolkning.
De fire forskningsprojekter
Adoptionsområdet: Undersøger adoption af grønlandske børn, navnlig i perioden 1945–1980. Forskerne vil belyse, hvordan adoptionerne blev tilrettelagt og gennemført, og hvordan adopterede, familier og andre berørte oplevede forløbene og deres konsekvenser. Arbejdet omfatter blandt andet arkivstudier, lovgivning og beretninger.
Juridisk faderløse: Bygger videre på den tidligere historiske udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab. Projektet vil især undersøge supplerende juridiske perspektiver og belyse de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser gennem samtaler med berørte og fagpersoner.
Skole, sprog og identitet: Undersøger omlægningen af det grønlandske skolesystem, dansk som undervisningssprog og grønlandske børns skoleophold i Danmark. Projektet vil belyse baggrunden for beslutningerne og deres betydning for børn, familier, sprog og identitet.
Bosætning, erhverv og infrastruktur: Undersøger nedlukninger af bosteder, befolkningsflytninger, udsendt arbejdskraft, løn og arbejdsforhold i reformperioden efter Anden Verdenskrig. Projektet ser på, hvordan politiske beslutninger blev gennemført, og hvilke konsekvenser de fik for menneskers liv og for samfundet.
Hvorfor kommer projektplanen nu?
Naalakkersuisut og den danske regering besluttede at iværksætte udredningen i 2022, og kommissoriet blev aftalt i 2023. Tenna Jensen og Daniel Thorleifsen blev udpeget som forskningsledelse i februar 2024. Forskningsledelsen blev ansat i august 2025. En projektplan blev afleveret i februar 2026, men nåede ikke at blive forelagt følgegruppen på grund af det danske valg. Forskningsledelsen blev efterfølgende bedt om at revidere planen, blandt andet på baggrund af nye oplysninger om forskningsbudgettet samt regeringsgrundlaget for den danske regering. Den reviderede plan er nu forelagt følgegruppen.
Hvem leder og huser arbejdet?
Forskningslederne er Tenna Jensen og Daniel Thorleifsen. Udredningen er forankret på Ilisimatusarfik og gennemføres med fagpersoner fra blandt andet Kalaallit Nunaat og Danmark.
Hvem bestemmer over forskningen?
Projektplanen er blevet til i et samarbejde mellem en tværfaglig gruppe af fagpersoner og forskningsledelsen. Forskerne har fuld forskningsfrihed og vælger selv deres faglige tilgange, metoder og konklusioner. En departemental følgegruppe med embedsfolk fra Kalaallit Nunaat og Danmark følger fremdrift og overordnet budget.
Hvordan kan borgere bidrage?
Borgerinddragelse er en del af udredningens opdrag. Berørte mennesker i Kalaallit Nunaat og Danmark skal kunne bidrage med viden og personlige beretninger. De konkrete muligheder for at henvende sig offentliggøres, når de er klar.
For yderligere – kontakt HU-presse@uni.gl.
FACEBOOK
LINKEDIN
Kopier link
