Grønlandsk sprogforskning vakte stor interesse i Montréal
Vores kollega Therese Lind-Benhardt var i dette forårssemester på forskningsophold ved Université de Montréal som en del af sin ph.d.-uddannelse
Vores kollega Therese Lind-Benhardt var i dette forårssemester på forskningsophold ved Université de Montréal som en del af sin ph.d.-uddannelse.
Her holdt hun oplægget Kalaallisut legal terminology: Understanding the work of language pioneers in Greenland today, hvor hun præsenterede sit ph.d.-projekt for et internationalt publikum.
I sit oplæg satte Therese fokus på udviklingen af juridisk terminologi på grønlandsk og på det vigtige arbejde, som sprogpionerer i Grønland udfører i dag.
Med udgangspunkt i både sprogvidenskab og samfundsmæssige perspektiver gav hun indblik i, hvordan terminologi ikke blot er et teknisk redskab, men også spiller en central rolle i retssikkerhed, vidensdeling og kulturel selvforståelse.
Det stærke fremmøde og engagementet fra publikum vidner om en voksende international interesse for grønlandsk sprog og de særlige udfordringer og muligheder, der knytter sig til udviklingen af fagsprog i mindre sprogsamfund.
FACEBOOK
LINKEDIN
Kopier link