Arkæologisk fund i Kitsissut kaster nyt lys over de tidligste mennesker i Arktis

Et nyt arkæologisk studie fra den afsides øgruppe Kitsissut i det høje Arktis i Kalaallit Nunaat peger på, at mennesker har opholdt sig i området for næsten 4.500 år siden - midt i en periode, hvor det vigtige havområde Pikialasorsuaq polynya var under dannelse.

Fundene udfordrer dermed vores forståelse af, hvor tidligt og hvor langt de første arktiske samfund bevægede sig i landskaber og havmiljøer, der i dag fremstår som noget af det mest utilgængelige.

Ifølge forskerne bag studiet - Matthew Walls, Mari Kleist og Pauline Knudsen - har Kitsissut aldrig været et sted, man bare er kommet forbi.

Øgruppen ligger så isoleret, at adgang kun er mulig via en krævende sejlads over åbent hav.

Det betyder, at gentagne ophold i området sandsynligvis vidner om avancerede søfartsteknologier og stærke navigationsfærdigheder hos de tidlige Paleo-Inuit samfund.

Forskerne peger på, at disse tidlige bosættere ikke blot overlevede i Arktis, men aktivt udnyttede både havets og landets ressourcer i et komplekst samspil med miljøet.

Dermed tegner der sig et billede af samfund med stor mobilitet og betydelig viden om de dynamiske arktiske økosystemer.

Studiet rejser samtidig nye spørgsmål om menneskets rolle i udformningen af de tidlige arktiske landskaber - og om i hvilken grad oprindelige samfund har været med til at påvirke udviklingen af de økosystemer, vi kender i dag.