Årsfest: 3 nye æresdoktorer & 2 nye ph.d.-grader

Carl Christian (Puju) Olsen er ny æresdoktor ved Ilisimatusarfik for sit enestående bidrag til inuit-sprogene - og for sin store dedikation til at styrke rettighederne for grønlandsktalende.

Gennem hele sit liv har han været engageret i forskning inden for inuit-sprogene og har arbejdet utrætteligt for at bevare og fremme deres kulturelle og lingvistiske arv.

Hans dybtgående studier og publikationer om inuit-sprogene har bidraget væsentligt til vores forståelse af disse unikke sprog.

Marianne Stenbæk har gennem sin formidling skabt vedvarende forbindelser mellem universitetsforskning og samfundet - og mellem kunstnere og forskere i Grønland og Canada og i hele Arktis.

Mariannes måde at skabe forskning og formidling, der aktivt bidrager til de arktiske samfunds fortsatte udvikling hen mod øget selvbestemmelse og kulturel bæredygtighed begrunder tildelingen af titlen af æresdoktor ved Ilisimatusarfik, hvor vi netop i vores værdisæt lægger vægt på, at universitetet skal bidrage til udviklingen af samfundet her i Grønland og samfundene i Arktis - med et særligt fokus på bæredygtighed og oprindelige folks rettigheder.

Minik Rosing er en international anerkendt geolog og videnskabsmand, hvis forskning har kastet lys over Jordens tidlige historie.

Hans opdagelser og teorier om Jordens tidlige udvikling har haft en global betydning for forståelsen af vores planets oprindelse.

Minik Rosing er ny æresdoktor ved Ilisimatusarfik for sin ekstraordinære indsats inden for geologien og for sin evne til at forklare og formidle komplicerede videnskabelige emner på en letforståelig måde.

Christine Ingemann tildeles ph.d.-graden for ph.d.-projektet “Putting families and local professionals at the heart of implementation research - a qualitative implementation study on Greenland's universal parenting program MANU 0-1 Year” ved Institut for Sundhed & Natur.

Anna Maria Andersson tildeles ph.d.-graden for ph.d.-projektet “Investigation of atopic dermatitis in Greenland; distinct genotypes, phenotypes and immunotypes” ved Institut for Sundhed & Natur.

Kære Naalakkersuisoq, kære Ilisimatusarfiks bestyrelse, kære ansatte og studerende, kære ærede gæster;

Hjertelig velkommen til denne årsfest, hvor vi fejrer Ilisimatusarfik og Ilisimatusarfiks virke. Jeg vil også i dagens anledning byde særligt velkommen til vores nye studerende og ansatte.

I dag er vi samlet her for at fejre vores grundlæggelse, vores triumfer, sætte pris på vores sjove øjeblikke og måske endda glemme de gange, vi forsøgte at trække i stedet for at skubbe døren.

Det har været et år fyldt med undervisning, forskning, oplevelser og nogle få uforudsete hændelser.

Vi har set vores studerende dykke ned i bøgerne og indimellem ud ad vinduerne. Men allervigtigst har de studerende fået viden og lærdom som vil gavne deres videre rejse i deres karriere.

Kære studerende.

I er Grønlands og Ilisimatusarfiks fremtid og vigtigste ressource uden jer vil det grønlandske samfund ikke fungere.

Vores forskere har arbejdet døgnet rundt for at besvare store spørgsmål i verden især store spørgsmål i forhold til det arktiske og grønlandske samfund som der er stor international interesse og bevågenhed over.

Udover det vigtige spørgsmål, så har vores forskere igen i år bedrevet rigtig god forskning.

Det har man kunne læse om i de mange internationale forskningsmagasiner - men også i vores helt eget Ilisimatusaat og vores tidsskrift Grønlands- Kultur og Samfundsforskning. Med hver udgivelse dykker Ilisimatusaat og vores tidsskrift ned i Grønlands skatkammer af viden. Det er ikke kun en platform for at dele den seneste forskning, men også et vindue ind i det grønlandske samfund.

Ilisimatisarfiks forskning er vigtig for det grønlandske samfund - ligesom Ilisimatusarfik er. Ilisimatusarfik er som en nøgle til den grønlandske viden og muligheder. Det er et sted, hvor nysgerrige sind kan udforskes, udfordres og udvikles. 

Gennem undervisning, forskning og samarbejde hjælper Ilisimatusarfik med at forme fremtidige medarbejdere og ledere - og forske og løse komplekse samfundsproblemer. 

Ilisimatusarfik er stedet, hvor ideer bliver født, og hvor samfundet trækker på den intellektuelle rigdom for at skabe fremskridt og innovation.

Ilisimatusarfik er grundstenen i det grønlandske vidensamfund - og vi er med til at bygge bro mellem generationer, kulturer og globale udfordringer.

Men Ilisimatusarfik er intet uden vores fantastiske medarbejdere i teknisk-administrative personale, undervisere og forskere.

Lad os derfor heller ikke glemme vores fantastiske medarbejdere, som holder universitetet kørende, selv når kopimaskinen beslutter sig for at strejke på eksamenstidspunktet.

I er de sande hverdagshelte!

Men i dag handler det ikke kun om at se tilbage på de øjeblikke som prægede det forgangne år.

Det handler i lige så høj grad om at fejre vores fælles indsats, vores uendelige nysgerrighed og vores evne til at finde glæde selv i de mest udfordrende øjeblikke.

Så lad os lykønske os for alle de sene nætter og tidlige morgener, for alle bøgerne der blev læst og dem, der blev brugt som underlag til kaffe.

Lad os lykønske os for venskaberne, der blev skabt - for viden, der blev delt - og for den urokkelige tro på, at vi kan gøre en forskel for Grønland og hele Arktis.

Lad os fejre det kommende år med lige så meget entusiasme.

Tillykke med det forgangne år, tillykke med det kommende år - og lad Årsfesten begynde!

Tak for opmærksomheden - og tak fordi I vil fejre dagen med os - og god årsfest til alle.

Naalakkersuisoq, medlemmer af Inatsisartut; kære gæster; kære ansatte og kære studerende.

Det er mig en stor ære og glæde at få lov til at tale her ved Ilisimatusarfiks årsfest.

Intet er så vigtigt for et land som viden og uddannelse! Uddannelse og viden har betydning for alle dele af et samfund, for sundhed, livsvilkår, bruttonationalprodukt, integritet, politik og meget andet - derfor er det en stor dag, når vi i dag fejrer Ilisimatusarfik Grønlands universitet - stedet for den højeste viden, en samfundsbærende institution - flotte ord som nemt kan siges, men hvad betyder det egentligt?

Ilisimatusarfiks virke er samfundsbærende, ved helt konkret at have indflydelse på og bidrage til store dele af samfundet:

Vi uddanner de folkeskolelærere som vil præge dit barns skolegang, de sygeplejersker du møder når du bliver syg, de jurister som vil være med til at bære retssystemet, de historikere som sikrer os viden om tidligere tider, de sprogkyndige som kan sikre sproget bevarelse og udvikling, dem der kan oversætte fra og til andre sprog, de journalister du ser i dit tv, de økonomer der skal sikre finansiel bæredygtighed, de teologer du møder i kirken, de socialrådgivere der tager sig af borgere med hjælp behov, vi uddanner dem der har viden om hvordan et samfund fungere, vi uddanner forskere -du møder vores dimittender i private, styreejede og offentlige virksomheder, departementer, styrelser og kommuner, og jeg kunne blive ved. Alle vegne i samfundet møder du, de mennesker, borgere, fagpersoner som er uddannet på Ilisimatusarfik.

Ilisimatusarfik bidrager med viden - ikke blot gennem uddannelse, men også gennem forskning - forskning der helt konkret skaber viden om, hvordan vi sikre vores ældre en god alderdom i omskiftelig tid, hvordan vi skal behandle dit barn med børneeksem, hvilken betydning storpolitiske beslutninger vil få for os i Arktis, hvilken undervisning der er den bedste til vores børn,  hvad der rent faktisk skete og blev besluttet da unge piger i hobetal fik opsat spiral, hvordan vi sikre os mod social ulighed, hvilket økonomisk udkomme politiske beslutninger, vil få for os almindelige mennesker, osv osv.

Så at være en samfundsbærende uddannelsesinstitution har betydning for os alle og det pålægger Ilisimatusarfik et stort ansvar, vi bidrager til samfundets fremtidige udvikling.

Ilisimatusarfik er sig dette ansvar fuld bevist og derfor er ordet kvalitet et helt centralt omdrejningspunkt i bestyrelsens virke. Kvalitet kan ses på flere niveauer, inden for selve uddannelserne og forskningen, hvor ledelsen gennem div. Styregrupper, aftagerpaneler og institut -og akademisk råd til stadighed sikrer uddannelsernes samfundsrelevans og internationale niveau.

Men kvalitet i uddannelse handler også om international anerkendelse, derfor ser vi frem til at man i departementet får nedsat det kvalitetssikringsråd med internationale eksperter, som kan sikre at Ilisimatusarfik gennemgår den samme proces og anerkendelse, som vi har set på udenlandske universiteter.

Kvalitet handler også om, at sikre de sprog vi anvender i forskning og uddannelser, derfor har indførelsen af en sprogpolitik været overordentlig vigtig, den sikrer en bevidst kvalificering af området og det er en glæde af de første erfaringer med at tolkebistand ved eksaminer er gjort og kan evalueres.

Men mangt og meget handler om økonomi og om at have de nødvendige ressourcer. Derfor har det været af høj prioritet for bestyrelsen at sikre en omfattende opkvalificering af hele det økonomiske område, det er blevet trimmet og helt transparant således, at alle beslutninger og prioritering sker på et helt veloplyst grundlag.  

Foruden den årlige finanslovsbevilling modtager Ilisimatusarfik ganske betydelige eksterne bevillinger til forskning og udvikling, derfor er det meget væsentligt at vi har en sikker og gennemskuelig forvaltning af de økonomiske ressourcer og vi er helt klar til at varetage endnu større bevillinger fremtiden. 

Ilisimatusarfiks fortsatte udvikling er af stor værdi for samfundet ikke blot inden uddannelse og forskning men også på det økonomiske område, eksterne bevillinger fra udlandet til forskning og udvikling, skaber arbejdspladser og understøtter samfundet. Det skal vi være helt bevidste om og det er vi i bestyrelsen.

Et af Ilisimatusarfiks meget væsentlige fokus nu og i de næste år fremover, er at sikre bedre og ikke mindst større rammer for alle de mange studerende og forskere som har deres dagligdag her på Ilimmarfik. Den positive udvikling, som vi har været gennem de seneste 15 år har øget studenter massen ganske betydeligt, vi har fået flere uddannelser og Institut for læring er flyttet her ud på det fælles campus – så der er udfordringer med pladsen. Derfor arbejder bestyrelsen og ledelsen for at der rejses midler til et campus 2. det er en omfattende proces, der er nedsat en arbejdsgruppe med professor Morten Meldgaard i spidsen som arbejder målrettet frem på at kunne søge eksterne finansiering, pt arbejdes på prospektet og bestyrelsen har allokeret 200.000 kr. til seedmoney og meget generøst har vi modtaget en bevilling fra Aage V. Jensens fonde på 650.000 kr. til dette arbejde. Det er overordentlig vigtigt at vi har den politiske støtte og opbakning i dette vigtige arbejde frem mod i første omgang en fondsansøgning og dernæst videre arbejde frem mod bygningen af campus. Jeg vil derfor appellere til det politiske niveau og embedsværket om at støtte op om arbejdet. Dette er et projekt der kræver en indsats på alle niveauer.

Ilisimatusarfik er en samfundsbærende institution, men samtidig skal universitetet bevare sin integritet og det er bestyrelsen, der er øverst ansvarlig for ilisimatusarfik. Derfor er det vigtigt at bestyrelsen har frihed til at formulere strategi og udviklingsmål. Også når der skal indgås en udviklingskontrakt.

Men hvad med de studerende og hvad med uddannelserne? Dem har jeg jo slet ikke nævnt?

Det hele handler jo om at skabe gode vilkår for uddannelse og forskning, at sikre de studerende får optimale vilkår for læring og dannelse, I er vores råstof det er jer der skal bygge samfundet. Derfor skal alt det grundlæggende være i orden., fundamentet skal følge med udviklingen. Ilisimatusarfik skal tiltrække internationale forskere og undervisere, som sikrer at I som studerende får input fra det internationale universitetsmiljø. Ilisimatusarfik tilbyder en bred vifte af uddannelser, senest kom Jurauddannelsen til og lige om hjørnet venter biologiuddannelsen. Uddannelsestilbud som sikrer at vi kan beholde flere af jer ungemennesker i landet mens I er under uddannelse. Men uddannelse og læring er ikke kun for unge mennesker- det er en livslang proces. Derfor er det vigtigt at Ilisimatusarfik hele tiden er i overensstemmelse med samfundets behov. Senest er der tilbudt et særforløb for voksne som ikke helt kom i mål med deres kandidatuddannelsen og hvor hverdagen med arbejde og andre forpligtigelser tog over. Dem fik Ilisimatusarfik tag i og det førte frem til færdiggørelse af uddannelsen og dermed nye kandidater.

Livslang læring stiller krav til fleksibilitet både i udbud og i form. Coronaen havde den gode effekt at flere blev opmærksomme på internettets muligheder inden for uddannelse. Ilisimatusarfik har som målsætning at etablere mere fleksibel uddannelse og understøtte samfundets behov for livslang læring.  

Læring, uddannelse, forskningsbaseret viden, kvalitet på alle niveauer, samfundsansvar og integritet er nogle af de nøglebegreber jeg har valgt at fremdrage i denne tale om Ilisimatusarfik som samfundsbærende institution. Væsentlige begreber der danner baggrund og skal gennemsyre arbejdet på Ilisimatusarfik.

Og med disse ord vil jeg takke for ordet og sende et stort tillykke til Ilisimatusarfik.

Carl Christian Olsen (Puju) blev født i 1943 i Sisimiut, og efter han havde gået i skole i Sisimiut, blev han elev på realskolen i Nuuk. Derefter blev han student fra Høng Gymnasium i Danmark, og så blev han, som den anden grønlænder, magister i eskimologi ved Københavns Universitet i 1975. I forbindelse med hans magisteruddannelse studerede han vores frænders sprog i Alaska, især Yupits sprog, og han har også været med til at samle leksika for at opbygge ordbogen og tilmed læst sprogteorier ved Chicago University. Han var den første studerende, hvis afhandling omhandlede det grønlandske sprog i en magisteruddannelse, og under hele hans uddannelse studerede han Inuitternes og de arktiske folks sprog. Efter han blev færdiguddannet, vendte han hjem til Grønland, hvor han i første omgang var underviser på Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut. Da han var underviser ved Lærerseminariet i Nuuk, oprettede han, i samarbejde med Robert Petersen, Inuit Instituttet, som vi i dag kalder Ilisimatusarfik, og der blev han underviser. Han var, på vegne af landsrådet, med til at oprette ICC i 1980, hvor han samarbejdede med Inuit Taperisat fra Canada og med Inuit fra Alaska. Efterfølgende hans arbejde hos ICC blev han pensioneret. I forbindelse med hans funktion ved ICC, har han i 17 år også arbejdet for Arktisk Råd, derudover var han med til at arrangere Inuit Studies Conference. Han var en del af teamet, der arbejdede ihærdigt for, at de arktiske lande skulle sammensluttes, særligt i henseende til hans indsats hos UNESCO rettet mod, at oprindelige folk i Sovjetunionen skulle inkluderes som ICC-medlemmer.

Puju har været med til at registrere Inuitternes sprog i Sibirien, Alaska, Canada og Grønland. Desuden har han gennem sit arbejde hos ICC været med til at arbejde for menneskerettighederne og kulturbevarelse. Som sekretariatschef ved Grønlands Sprogsekretariat var han med til at opstarte sprognævnets, stednavnenævnets og sprogtjenestens arbejde m.m. Og da Ilisimatusarfik blev oprettet som Inuit Institut, stræbte han efter, at vores sprog skulle studeres - dermed har han været med til at forme sproglinjerne ved Ilisimatusarfik gennem flere år.

I de seneste år har han modtaget hæderspriser - bl.a. i 2014 for sit arbejde hos ICC angående menneskerettigheder. I 2017 blev han også livsvarig æresmedlem hos IASSA (International Arctic Social Association), hvor han blev tildelt, det man på engelsk kalder Honorary Lifetime Membership. I maj måned i år, blev han udpeget som kulturambassadør i Qeqqata Kommunia, hvor nogle af hans mangeartede arbejdsopgaver består af formidling af historien af vores sprog og kultur.

Puju er en indflydelsesrig pioner og forbillede for de unge. En af de unge mennesker som vi har spurgt ad, sagde, at hun altid holder sig til Pujus udsagn og hans historieviden, idet man ikke kan finde en omfattende del af de samme kilder fra Google. Puju ”har nemlig altid svar på hvilke som helst spørgsmål, og han har altid tid til at uddybe sine svar. Man kan mærke på hans væremåde og engagement, hvor meget han finder det vigtigt at skulle videregive viden til de yngre generationer samt, hvor meget tillid han har til unge folk, når han tildeler dem omfangsrige arbejdsopgaver. For Puju stiger værdien af viden, når viden videregives. Således sikrer Puju, at viden gives videre til de næste generationer. Pujus værdifulde viden og erfaringer, som han fortsat deler med andre, hans tillidsfulde rådgivning til de yngre generationer, og hans internationale medvirken på vegne af kalaallit og Inuit, er en af de imponerende og inspirerende sider af ham. Disse er kundskaber, der gør ham påskønnelsesværdig. Han arbejder ikke for sig selv, han arbejder derimod ihærdigt for vores samfund - selv efter han blev pensioneret. Det er ikke uden grund, at vi ved, at vi kan henvende os til Puju, når som helst.” (Sådan lød det fra Kattie Frederiksen, vi siger mange tak til Kattie). Med det sagt, vil jeg af hjertet lykønske Puju med hans æresdoktorgrad.

Først og fremmest stort tillykke med udnævnelsen til æresdoktor ved Ilisimatusarfik. Det er en stor glæde at for mig at holde denne tale til dig, som jeg kender som både en god ven og en rigtig god kollega i vores gode samarbejde i UArctic Thematic Network on Children in the Arctic, som vi har skabt og leder sammen.

Det er en stor ære for os ved Ilisimatusarfik at du nu udnævnes til æresdoktor.  Begrundelsen for udnævnelsen er at du igennem 50 år beskrevet og formidlet den levende kulturproduktion hos Inuit i Canada, her i Grønland og tvær-arktisk. Igennem din forskning og formidling har du skabt et nuanceret billede af litteratur, såvel romaner som poesi, filmproduktion, billedkunst og skulptur, der viser styrken i den kulturelle produktion. Du har altid sat de kunstneriske udtryk ind i en større sammenhæng med sociale forhold, oprindelige folks rettigheder, kolonihistorie, og retten til selvbestemmelse.

Du har igennem årtier utrætteligt formidlet kulturlivet her i Grønland til Canada og til den øvrige verden. Dette er sket gennem film, bøger, udstillinger, artikler og interviews i medierne. Desuden er du kendt af mange her, nok af alle, for dine fine rapporter i KNR-nyhederne om den politiske og kulturelle situation for Inuit og andre oprindelige folk i Canada. Vi kender dig alle som Marianne Stenbæk, Montreal, Canada – en stemme, der altid taler for social retfærdighed, lighed, selvbestemmelse og rettigheder. I dine rapporter har du altid formidlet et opdateret indblik i den aktuelle udvikling hen mod øget selvbestemmelse i Inuits lande og fortalt historien i et dekoloniserende lys, der viser fortidens – og iblandt også nutidens – overgreb og forbrydelser mod oprindelige folk, mod kvinder og mod børn, men som også altid har et blik for Inuit kulturens styrker og politiske kamp for selvbestemmelse og rettigheder til eget land, kultur og sprog. Du var den, der i radioen her fortalte os om afsløringen af de mange skjulte grave for oprindelige folks børn, der var blevet tvangsfjernet fra hjem og familie og anbragt på kostskoler og der slået ihjel af savn af familie, sygdom, mishandling og mord. På den måde har du bidraget til at beskrive den historiske og kulturelle udvikling i mangfoldige perspektiver, der belyser og bidrager til kultur bæredygtighed i Arktisk, herunder såvel i Inuits lande som i forholdet til tidligere kolonimagter og nuværende majoritetssamfund. Kunst ses som en del af udviklingen for at bevare kulturelle landskaber og for at bidrage til kulturel og social bæredygtighed, der skaber kulturel identitet og fællesskab.

Du har altid forsket sammen med mennesker, ikke ”i” eller ”om” mennesker. Din forskning er i sig selv en aktiv del den kulturelle og politiske kamp for selvbestemmelse og for oprindelige folks rettigheder. Du arbejder tæt sammen med oprindelige folks organisationer og formilder kontakt mellem disse og universiteter, herunder i særlig grad McGill, men også med et stort netværk til andre universiteter i Arktis, ikke mindst os her på Ilisimatusarfik. Dette samarbejde er altid kendetegnet ved din menneskelige varme og dit engagement. Det er præget af din gode sans for humor og for alt det glædelige i livet – men også med styrken og viljen til at stå sammen i solidaritet og sige fra overfor magtmisbrug, undertrykkelse, og social uretfærdighed, når det er nødvendigt.

Du har igennem årene modtaget mange betydningsfulde kulturpersonligheder her fra Grønland som gæster, såvel på universitetet, i kunstner kredse, og i dit eget hjem. Du har skabt vedvarende forbindelser mellem universitetsforskning og samfundet samt mellem kunstnere og forskere i et godt samarbejde Grønland og Canada.

Din måde at bedrive forskning på bidrager til samfundets udvikling hen mod øget selvbestemmelse og kulturel bæredygtighed begrunder tildelingen af titlen af Æresdoktor ved Ilisimatusarfik. I vores værdisæt lægges der stor vægt på at forskningen bidrager til udviklingen af samfundet her i Grønland og samfundene i Arktis. Du har igennem dit lange virke i praksis vist et lysende eksempel på hvordan universitetet kan bidrage til en sådan udvikling.  

Marianne, du er et smukt, varmt, nærværende og engageret menneske, der bidrager med nyttig viden til udviklingen i Arktis og i hele verden hen mod øget social retfærdighed, selvbestemmelse og rettigheder.

Det vil jeg sige dig stor tak.

Stor velkommen som æresdoktor her ved Ilisimatusarfik.

Kære Minik.

Først og fremmest stort tillykke med udnævnelsen til æresdoktor ved Ilisimatusarfik. Det er en stor ære for mig at holde denne tale til dig, fordi du er jo fuldstændig enestående, som person - men også indenfor dit felt.

Begrundelsen for udnævnelsen er, at Minik Rosings store indsats i sin karriere har været til gavn for Grønland.

Miniks videnskabelige gennembrud skete i 1996 ved hans opdagelse og nyfortolkning af planetens ældst kendte stratigrafiske sekvenser fra jordens tidlige historie. Det var under feltarbejde i Miniks hjemegn i Nuup Kangerlua i Isua, at han opdagede klippeblokke med uforstyrrede 3,7 mia. år gamle lag-serier, der dokumenterer Jordens tidligste miljøhistorie.

Miniks studier af disse sten har afstedkommet en række fundamentale nye indsigter om vores planet Jorden og dens liv. Ved at undersøge de sjældne lag i blokkene opdagede han aflejrede kulstofpartikler, der afslørede kulstof i en form, der kan genfindes i nulevende organismer. Den geologiske kontekst viste, at der gennem millioner af år havde været en stadig og jævn aflejring af disse partikler på datidens havbund. Kun biologisk aktivitet kunne forklare tilstedeværelsen af kulstofmaterialet. Miniks videnskabelige opdagelse og hans publicering af den krævede mod og overblik, for konklusionen om livets opståen var på det tidspunkt højest kontroversiel. I dag er den anerkendt som det ældste pålidelige bevis på liv her på Jorden - og senere er opdagelsen blevet bekræftet gennem andre forskningsmetoder. Men det store spørgsmål om hvilken form for liv kulstoffet repræsenterede var stadig ubesvaret.

Minik mente, at det aflejrede kulstof bedst kunne ses som et produkt af stofskifteprocesser drevet ved fotosyntese, og ved at bruge forskellige geokemiske og kronologiske markører lykkedes det at påvise stærke kontraster i de tidlige oceaners redox-balancer, som var et resultat af netop fotosynteseaktivitet. Dermed var det sandsynliggjort, at livet havde udviklet fotosyntetiske strategier allerede for 3,7 mia. år siden. Denne opdagelse forkastede tidligere forestillinger om livets tidlige udvikling og førte til en ny hypotese om kontinenternes oprindelse. Minik foreslog således, at fotosyntesens indflydelse på Jordens geokemiske cyklus havde været gennemgribende - og i 2006 viste han, at de kræfter som fotosyntesen genererede, skabte de kontinenter som vi nu bebor, og senere at fotosyntesen gav livet mekanismen til at kontrollere kulstofkredsløbet og atmosfærens CO2 niveau.

For denne internationalt banebrydende geologiske forskning har Minik høstet megen anerkendelse - bl.a. Nersornaat i 2002 og Danmarks Geologi Pris i 2008.

Som en rød tråd gennem Miniks arbejde og forskning går ønsket om, at det skal være til gavn for Grønland og derigennem til gavn for planeten. Med formuleringen af initiativet ”Greenland Perspective” søgte Minik at operationalisere sin og andres viden til gavn for Grønland. Afsættet var rapporten ”Til Gavn for Grønland” fra 2014, hvor et udvalg udpeget af Ilisimatusarfik og Københavns Universitet med Minik som formand afdækkede mulighederne for en samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer. Det var en rapport med kontroversielle konklusioner, fordi den viste hvor vanskeligt det ville være for Grønland at skabe en bæredygtig økonomi, der hvilede på indtægter fra minedrift og olieudvinding alene. Behovet for at finde nye veje i udviklingen af Grønlands økonomi ligger Minik meget på sinde, og gennem de seneste 10 år har han sat fokus på de enorme mængder af ”gletsjermel”, som indlandsisens smeltevand hvert år lader aflejre i de tilgrænsende grønlandske fjorde og søer. Gletsjermelets positive gødningseffekt på plantevækst er påvist ved forsøg i Ghana og Danmark - og med økonomisk støtte fra Novofonden arbejder Minik i disse år på at undersøge gletsjermelets forekomster, sammensætning, egenskaber og samfundsøkonomiske perspektiver.

For det mod og de innovative evner der skal for at aktivere den forskningsbaserede viden og løse centrale samfundsmæssige behov har Minik modtaget flere priser, herunder Amalienborg Prisen i 2009 og Thøger Seidenfaden Prisen for Civil Courage i 2014.

Minik har altid delt gavmildt ud af sin viden, gennem bøger, film, udstillinger, foredrag, ted-talks mv. - og altid har der været et grønlandsk afsæt og et globalt perspektiv. I 2012 kuraterede Minik den Danske Pavillion i Venedigs Arkitektur Bienniale med udstillingen ”Possible Greenland”, hvor han præsenterede en vidensbaseret platform, hvor Grønland og Arktis kunne mødes med verden om forvaltningen af Jordens fælles ressourcer. I 2014, 2015 og 2018 gennemførte Minik sammen med Olafur Eliasson den spektakulære og tankevækkende installation ”Icewatch”, hvor grønlandske isfjelde smeltede på gaderne i København, Paris og London - en markant kommentar til nødvendigheden af handling på de menneskeskabte klimaforandringer.

Minik har således taget den grønlandske fortælletradition til et verdenspublikum, og for det har han modtaget en række anerkendelser og priser, herunder Rosenkjærprisen for formidling i 2013, Ørsted Prisen i 2017, Rungstedlund Prisen i 2018 og Svend Bergsøe Fondens formidlingspris i 2019.

Minik rager på alle måder op i landskabet. Hans grønlandske ståsted, faglige styrke og overblik og store formidlingsmæssige gennemslagskraft betyder, at hans indflydelse rækker ud over hele verden, hvor han da også fungerer som rådgiver for tænketanke, fonde, regeringer og i internationale fora.

Med det sagt, vil jeg af hjertet lykønske Minik med hans æresdoktorgrad.

Kære medstuderende, universitetsundervisere og ansatte ved Ilisimatusarfik.

Jeg byder jer alle sammen velkommen til denne årlige begivenhed. Og tusinde tak fordi jeg måtte holde tale på vegne af mine medstuderende.

Mit navn er Ulla Fleischer. Jeg er lige startet på 3. semester på Sprog, Litteratur- og Medier uddannelsen, som jeg er meget begejstret for.

Ilisimatusarfik åbner op for muligheden for grønlandske borgere at tage akademiske uddannelser, universitetet lægger tilmed vægt på at opretholde sit internationale netværk. Man kan gennemføre sit akademiske drømmestudie her, uden at nødvendigvis forlade Grønland, men allervigtigst, er linjerne bygget på viden i samfunds- og sundhedsområdet.

Ilisimatusarfik blev oprettet i september 1981 som følge af Landstingets forslag i 1973 om, at der oprettes et universitetslignende institut. I 1983 blev Professor Robert Petersen ansat som leder, og i 1984 startede de første studerende på Ilisimatusarfik.

Lige siden universitetets oprettelse, har universitet tilpasset sig nutiden. Og med de faktiske forhold som udgangspunkt, gør universitet sig tidssvarende uden at ændre ved sine akademiske grundsten.

Et eksempel herpå, er ændringen ved Sprog, Litteratur- og Medier uddannelsen.

I 2022 startede de sidste studerende på SLM (Sprog, Litteratur- og Medier uddannelsen). Sprog, Litteratur- og Medier uddannelsen er nemlig nedlagt. Årsagen er, at der ikke er meget faglig interesse for uddannelsen, samt frafaldet af grønlandskkyndige undervisere, oversættere, og fagpersoner, som kan arbejde med det grønlandske sprog.

I 2011 startede i alt 23 nye studerende på Sprog, Litteratur- og Medier uddannelsen på bachelor- og kandidatniveau. Og i 2022 var der kun 11 nye studerende. Det viser tal fra Ilisimatusarfik.

Dermed er der midlertidigt lukket for muligheden om at kunne søge om optagelse på den pågældende sproguddannelse. Glædeligvis, åbner man for ansøgningsmuligheden til uddannelsen igen i 2024, som nu vil hedde Grønlandsk- og Sprogstudier.

Som studerende inden for sprog, litteratur- og medier, håber vi, at vi i fremtiden vil se flere studerende, nemlig vores fremtidige kolleger. Det er vigtigt for os at samarbejde med henblik på at bevare det grønlandske sprog.

Det er trygt at læse på Ilisimatusarfik. Man kan føle, at opbakningen mellem universitetsundervisere, studievejledere, medstuderende og andre ansatte, er stor her på Ilisimatusarfik. Idet vi ved, at vi i fremtiden kommer til at arbejde som grønlandske akademikere, og vil derved videreformidle vores opnåede viden til gavn for samfundet. Derfor varmer det, når man får opbakning og vejledning.

På den anden side kan det være hårdt at være studerende. Jeg er sikker på, at vi alle sammen har hørt det før. Men når man selv har oplevet at være studerende og gået gennem udfordrende perioder, kan man først selv fortælle, hvorfor tanker som at give op, gråd og følelser af håbløshed forekommer. Der er flere grunde til det; det kan være svært at lære nye emner, så er der sygdomme, personlige hindringer, økonomiske hindringer osv.

Når man støder ind i disse hindringer, er det ikke ensbetydende med, at man er svag eller modvillig. Enhver kan gennemgå svære tider i sit liv, hvor man får lyst til at bare give op. Lige meget, hvilke omstændigheder bevirker dit liv, hvor du føler dig udsigtsløs eller går svære tider i møde, er du ikke er alene.

Jeg har selv oplevet det. Jeg betvivlede, om jeg virkelig skulle fortsætte på mit studie. Jeg har endda droppet ud, da jeg læste SLM første gang i 2017. Til trods for det, vendte jeg tilbage til studiet i 2022, fordi jeg brænder for emnet. Denne gang følte jeg, at jeg var mere følelsesmæssigt parat.

Jeg kan nævne, at jeg var blevet nødt til at sygemelde mig under 2. semester. Jeg har i flere år døjet med depression og angst. Selvom det ikke går så meget ud over mit hverdagsliv, er der nogle perioder, hvor det rammer mig hårdt. Dermed har jeg oplevet følelsen af uoverkommelighed mere end én gang. Især under 2. semester. MEN JEG GAV IKKE OP!

Lige før eksamensperioden startede, tænkte jeg grundigt på fremtiden og fik mig selv til at tage mine eksamener. Derfra begyndte jeg at arbejde ihærdigt.

I løbet af kort tid, indhentede jeg mine studier fra 2. semester gennem de materialer jeg kunne finde på Lectio, internettet og notater fra mine medstuderende.

Jeg læste materialet, lavede research og stillede spørgsmål. Og da det blev tid til at tage mine eksamener, tvivlede jeg på, om jeg overhovedet var klar. Men jeg havde dette i mine tanker: ”Hvis jeg ikke prøver, så finder jeg ikke ud af, hvor jeg står henne”. Derfor tog jeg mine eksamener. Og jeg bestod dem alle.

Med det sagt, fandt jeg ud af, hvor meget det betaler sig at være målbevidst. Og ikke mindst, fandt jeg ud af, at det er vigtigt at have viljestyrke. Vi starter på Ilisimatusarfik for at opbygge viden. Vores universitetsundervisere og studievejledere giver os redskaber. Men vi skal selv, som studerende, være stemt for at tilsigte at opnå viden. Vi starter ikke på vores uddannelser, som studerende, der allerede ved alt. Derfor er vi studerende, vi er akademikere.

Her er nogle gode råd, som jeg gerne vil give jer: Læs dit pensum, mød op til undervisningen, hvis du er i tvivl om noget, spørg dine medstuderende og lektorer, hvis du går gennem en vanskelig periode, henvend dig til dine studievejledere, hvis du ikke består en eksamen, vær ikke så skuffet og prøv igen.

På vegne af vores medstuderende, ønsker jeg jer held og lykke med jeres studier og god vind fremover. Man udvikler sig ikke kun som studerende på universitet, man udvikler sig også som person, så tag en dag ad gangen.