Indledende erfaringer med Teaching Lab i Grønland

Af: Lars Demant-Poort, adjunkt, ph.d., Institut for Læring, Ilisimatusarfik

Forestil dig en situation, hvor et hold lærerstuderende i naturfag har arbejdet med et tema om fx meteorologi. De studerende har læst om vejret, har selv undersøgt vejret ved hjælp af en række forskellige instrumenter som termometer, barometer og hygrometer. Sædvanligvis har de studerende været vant til at skulle forholde sig fiktivt til hvordan forløbet kunne omsættes i praksis. De har været vant til at skulle skrive en mindre opgave om forløbet – inklusive en undervisningsplan der viser hvordan de forestiller sig teori og forsøg kunne virkeliggøres i et tænkt forløb. I en sådan situation har det ofte lydt fra studerende, at det er svært at koble det fiktive forløb med den reelle virkelighed, hvor elever er målgruppen for undervisningen.

Nu er der på Institut for Læring taget skridt til at give de studerende mulighed for en tættere tilknytning til praksis.

Forsknings- og praksistilknytning

Som led i et forskningsprojekt i linjefaget naturfag, blev der henover sommeren og det tidlige efterår 2016 igangsat en planlægning, der var rettet mod at få studerende i naturfag ud i et tættere samarbejde med skoler i Nuuk – løbende gennem hele deres linjefagsforløb. Målet er at de studerende både får mulighed for at få skolevirkeligheden tæt ind på kroppen gennem en række fælles planlagte undervisningsaktiviteter, og samtidig kan bidrage til pædagogisk og didaktisk forskning inden for naturfag.

Første skridt

Konkret er det første skridt nu taget. Et hold naturfagsstuderende på tredje årgang har netop i oktober måned gennemført instituttets første forsøg med et nyt uddannelseselement – ’Teaching lab’. Begrebet er hentet fra læreruddannelsessteder i Danmark, og dækker over en proces, hvor lærerstuderende på et hold samlet forbereder en til to lektioner inden for et givent emne. Forberedelsen er lang og grundig, og bliver superviseret af holdets fagdidaktiske underviser. I forberedelsen har de studerende overvejet forhold som antal elever, fordeling af piger og drenge, elevernes forudsætninger, hvilke undervisningsmaterialer de har til rådighed på skolen, samt hvornår på dagen lektionerne er placeret. Undervisningen bliver gennemført af to af de studerende. Resten af holdet deltager i undervisningen som observatører med en forudbearbejdet observationsprotokol, dvs. at de studerende der observerer undervisningen gør det målrettet – de har hver især fokus på forskellige forhold i undervisningen – eksempelvis hvilke elever der rækker hånden op, hvordan ’lærerne’ agerer i forhold til forskellige grupperinger i klassen, eller hvordan ’lærerne’ giver feedback på elevspørgsmål.  

Efter undervisningen samles de studerende, deres fagdidaktiske underviser, en underviser fra det pædagogiske område, og en underviser fra de sproglige linjefag, med det formål at evaluere undervisningen ud fra den forudplanlagte observationsprotokol.

Evalueringen er rettet mod den fælles planlagte undervisning i et trygt og sikkert miljø, hvor målet er at klæde de studerende bedre på til at kunne gennemføre en reflekteret og meningsgivende undervisning – ud fra både pædagogiske og fagdidaktiske overvejelser.

Det geologiske kredsløb

I den konkrete situation havde de lærerstuderende planlagt et forløb om det geologiske kredsløb, med begrundelse i de nationale læringsmål for naturgeografi.

De studerende valgte at tilrettelægge undervisningen ud fra en fagdidaktisk model, der er centreret omkring elevers egen undersøgende tilgang. Internationalt bliver det blandt andet beskrevet som Inquiry Based Science Education eller IBSE. Oversat betyder det Undersøgelses Baseret Naturfags Undervisning eller UBNU. Den grundlæggende idé i IBSE er at elevernes selv er med til at definere en undersøgelse af et givent naturfagligt fænomen, designe en metode til undersøgelse og efterfølgende dataindsamling - hvorved de så at sige selv konstruerer viden. Lærerens opgave i et IBSE forløb er for så vidt mere krævende end i en mere traditionel tavle og bogstyret undervisning. Læreren må i et IBSE forløb agere ’guide’ gennem hele det undersøgende forløb; lige fra elevernes undrende spørgsmål, over deres undersøgelsesspørgsmål til deres konkrete undersøgelser, og efterfølgende præsentation af deres undersøgelse. Den sidste del er vigtig, da det er her den viden eleverne opnår gennem undersøgelserne, bliver kommunikeret ud til andre. Med andre ord skal eleverne producere sprog om det de har fundet ud af. Det kan fx være gennem små filmklip, foredrag eller skriftlige beskrivelser. Megen international forskning med et IBSE fokus peger på, at undervisningstilgangen tilbyder en lang række fordele for elevernes læring, bl.a. ud fra den forudsætning at eleverne får ejerskab til undervisningens indhold.

Evaluering

Efterfølgende det første forsøg med Teaching Lab blev der gennemført en timelang evaluering.  Her fik de studerende, der havde fået til opgave at observere undervisningen lejlighed til at diskutere med hinanden, og med de to studerende der havde ageret ’lærere’. De studerendes observationer blev fremlagt og vendt på tværs af holdet.

Set fra sidelinjen var de studerende både positive overfor for at kunne studere rigtig undervisning de selv havde forberedt, og samtidig positive overfor at kunne evaluere i fællesskab på mange forskellige undervisningsforhold.

En studerende vurderer Teaching Lab undervisningen som positiv i forhold til deres praktikforløb, fordi de nu kan vurdere hvad vi skal være opmærksom på i vores undervisningstimer.

En anden studerende siger at Teaching Lab modellen er et godt supplement til den almindelige praktik; hun siger bl.a.: når man er i praktik så er det kun med sin praktikpartner man skal snakke om hvordan det gik. Sådan som en klasse [i Teaching Lab] at være med til undervisning så er der mere at snakke om, derfor fik jeg mere ud af det selvom jeg er observatør.

Herudover, vurderede andre studerende forløbet som havende mere faglig karakter. De bemærkede, at den faglige sikkerhed er altafgørende for undervisningen.

En samlet evaluering fra dette første forsøg med Teaching Lab peger på en række fordele for de studerendes undervisningskompetencer, som de sandsynligvis ikke har erfaret tidligere. For det første giver forløbet mulighed for at de studerende får nogle vigtige erfaringer med faglighed, didaktik og pædagogik i reelle undervisningsmiljøer der er ’sikre’ – de studerende bliver ikke bedømt med en karakter. Det er den meningsgivende undervisning, der er i centrum. For det andet giver forløbet mulighed for at de studerende får erfaringer med at observere undervisning målrettet. De bliver trænet i at have et observationsfokus på både enkelte undervisningsvariabler, samt til dels også et større overblik og hele klassen. Endelig får det teoretiske og praktiske indhold i de studerendes undervisning på instituttet en anden og mere meningsfyldt betydning – målet med undervisningen bliver nu ikke længere fiktive undervisningsforløb – men virkelige mindre forløb i rigtige skoleklasser, med virkelige elever.

Fremtid

Dette første skridt med Teaching Lab vil i de kommende måneder blive fuldt op af flere Teaching Lab forløb med andre hold, og andre linjefag. På Institut for Læring vil erfaringer med Teaching Lab løbende blive evalueret, og på sigt vil Teaching Lab blive et element i flere og flere linjefag.