Ledelse i Grønland
Om
Forskningsprojektet sigter på at styrke ledelsespraksissen i Grønland ved at udvikle empiriske beskrivelser, der analytisk kommer tæt på de kollektive praksisser ledere indgår i.
Således bliver projektet relevant i forhold til den fortsatte udvikling af det grønlandske erhverv, både for ledere i de organisationer der studeres, igennem formidling i møder og seminar, og i forhold til at udvikle uddannelse på akademisk niveau.
Aktiviteter
Ledelse i Grønland. Et empirisk studie af mellemleder aktiviteten
For at forsat udvikle forståelsen af ledelse i Grønland, skærper vi yderligere fokus i næste skridt af projektet og retter fokus mod mellemlederaktiviteten. I praksis anses mellemlederaktiviteten som et centralt omdrejningspunkt for at udvikle grønlandske organisationer og mellemlederne omtales som fødesystemet til topposter. Lederne på mellemlederniveau omtales ofte holdledere / holdformænd. Mellemlederaktiviteten er central, eftersom det er her, at mange daglige dilemmaer håndteres, og herigennem skabes organisatorisk udvikling og kvalitet. Men også fordi, at det er her, at ledere udvikler sig og gøres klar til at håndtere større ledelsesmæssige udfordringer. Der rettes fokus mod hvordan dilemmaer og paradokser håndteres i det daglige og hvordan der tages beslutninger. Projektets formål er, at analysere mellemlederaktiviteten som den foregår i de grønlandske organisationer med de problemstillinger der relateres til kvalitet, rekruttering og uddannelse til ledelsesfaglighed. Studiet omfatter en analyse der følger ledernes interaktioner i de relationer som er relevante.
Det empiriske arbejde, i denne del af projekt, har en forankring hos Royal Greenland. Det betyder ikke, at den viden der udvikles kun har relevans for Royal Greenland. De analyser og den viden der udvikles i projektet har en generel interesse og relevans for det grønlandske erhvervsliv. Relevansen bunder i en opmærksomhed fra erhvervslivet mod at udvikle mellemlederaktiviteten, og de muligheder og udfordringer den rummer.
Analysen kredser om følgende spørgsmål:
- Hvordan udvikler lederne deres vertikale og horisontale praksisser?
- Hvordan er konkrete ledelsespraksisser integreret med kvalitetsudvikling?
- Hvordan skaber lederne kvalitet i de enkelte virksomheder?
- Hvordan orienterer lederne sig mod det, der er ved at ske?
- Hvordan genfinder man implikationer af ledernes uddannelse i deres måde at bidrage til organisationen på?
- I hvilket omfang kan man identificere behov for akademisk uddannelse i ledelse?
Se også billeder omkring det empiriske arbejde hos Royal Greenland herunder.
Den 2. juni 2019 afholdtes Ledelsesdebat på Ilisimatusarfik med deltagelse af 15 ledere fra fra Bank Nordik, Brugseni, Grønlandsbanken, Grønlands Erhverv, Katuaq (Kulturhuset), Nukissiorfiit (Forsyningsselskabet), Permagreen, Pisiffik, Royal Greenland og TELE-POST.
Interview og samtaler med 14 grønlandske ledere i perioden 2018 – 2019.
Deltagelse og præsentation af det indledende projekt på konferencen Economics and Development in Microstates, Islands and the Arctic, Nuuk, 2018.