Center for kriminologi & kriminalpolitik i Grønland

Gennem de seneste 2-4 år har Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik oplevet en større intensivitet i henvendelser udefra med henblik på at udføre myndighedsrekvireret evaluerings- og forskningsprojekter fra bl.a. Grønlands Selvstyre, Kriminalforsorgen i Grønland og Grønlands Politi.

Dertil kommer, at der fra politisk side er fokus på det kriminalpolitiske område, og om hvorvidt der sanktioneres hårdt nok i kriminalsager.

Politikerne ønskede at debattere, om der her i landet skal indføres strafferammer, og om længstetiden for en tidsbestemt anstaltsdom skal øges fra de nuværende 10 år til 16 år eller mulighed for livstidsdomme.

Gerningsmandsprincippet har været det bærende element i den oprindelige kriminallov fra 1954. Men da den nuværende kriminallov i 2010 trådte i kraft, blev der valgt en model der sidestiller gernings- og gerningsmandsprincippet.

Med indførelse af strafferammer og tidsbestemte anstaltsdomme på op til 16 år vil den sidste rest af den centrale faktor i grønlandsk retspleje blive brudt. Og med det sker et endeligt opgør med arven fra 1950-ernes kriminallovgivning, og måske en overflødiggørelse af en særlig grønlandsk kriminallov.

Interessen for det kriminalpolitiske felt er stor.

I det lys ønsker vi med et Center for Kriminologi & Kriminalpolitik i Grønland at arbejde på at opbygge systematisk viden på området og indsamle litteratur, lovgivning og retskilder. Ligesom det er hensigten at forankre indkomne projekter i centeret.

Overordnet har vi to mål med centeret:

1. Formidle fælles forståelse for hvad Grønland står for på det kriminalpolitiske område: Hvilken vej ønsker man at gå i forhold til professionalisering af rettens aktører. Og hvad Grønland ”står på” med arven fra Den juridiske Ekspedition.
2. Etablering af et ekspertnetværk bestående af praktikere fra det grønlandske retssystem og evt. politikere, der kan pejle vejen frem for, hvor Grønland er på vej hen rent kriminalpolitisk.