Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Vi har glædet os til at løfte sløret for denne begivenhed!
Tirsdag 29. september klokken 14.00 har vi den store ære at byde velkommen til Anne Louise Bormann, der er Kongeriget Danmarks dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Anne Louise Bormann vil give os et indblik i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og fortælle om, hvordan domstolen fortolker de grundlæggende menneskerettigheder ud fra det, som man kalder "present day conditions".
Hendes oplæg vil derfor kaste lys over, hvordan de gamle og korte tekster kan få stor betydning for bl.a. børn født uden for ægteskab, tvang i psykiatrien, adoption uden samtykke og ofre for kriminalitet.
Hvis du er interesseret i menneskerettigheder i Grønland, arbejder med menneskerettigheder som jurist eller advokat - eller er studerende - er det en mulighed for at høre om menneskerettigheder fra en dommer ved en af de internationale domstole.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, men vi vil sætte pris på en tilkendegivelse, så vi har en idé om, hvor meget kaffe og kage, vi skal stille frem. Du kan skrive til mch@uni.gl, hvis du ved, at du kommer.
Vel mødt fra Juridisk Selskab i Nuuk og Afdelingen for Jura på Ilisimatusarfik.
FACEBOOK
LINKEDIN
Kopier link