Militærbaser: Isolation, nationaløkonomisk vækst eller lokal 'dual use'?

Den ny forsvarsaftale med USA udpeger to nye potentielle forsvarsområder.

Men det er først nu, de præcise betingelser for hvert af dem skal forhandles. Det danske forsvar fylder allerede mere end nogensinde.

De sidste år har nye danske og amerikanske aktiviteter og installationer har været heftigt diskuteret. Hver gang er der tre tilgange: Enten ønsker man militæret langt væk fra civilbefolkningen. Eller man kræver at baser og lignende skal bidrage til landskassen eller samfundsøkonomien. Eller man leder efter muligheder for civil 'dual use' af militære installationer.

Grønland har lang erfaring med danske soldater og amerikanske baser. Men det danske forsvar har mest udført civile kystvagtsopgaver. Og de seneste årtier har den amerikanske tilstedeværelse indskrænket sig til Pituffik, og dermed været usynlig for de fleste.

Erfaringerne fra Pituffik viser, at lokal brug af basen nemt glider i baggrunden. Nuuk, Kangerlussuaq, Narsarsuaq og Mestersvig er vidt forskellige steder. Men skal militære installationer være til gavn og ikke bare i vejen, så kræver det altid både faste forhåndsaftaler og løbende lokal inddragelse.

Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik er vært når Ulrik Pram Gad, seniorforsker på DIIS (Danmarks Institut for Internationale Studier) lægger op til debat på baggrund af en ny analyse (som offentliggøres før arrangementet på kalaallissut og engelsk).