Lån af lokale
Prioritering af undervisning
Undervisning af Ilisimatusarfiks egne studerende har altid førsteprioritet.
Hvis et lokale ikke er i brug til undervisning eller til andre af Ilisimatusarfiks kerneaktiviteter, kan eksterne søge om lån af lokale.
Bemærk: Du kan ikke låne lokaler til private fester, receptioner eller arrangementer med social, politisk, religiøs eller lignende karakter.
Ansøgningsprocedure
Forespørgsel om lån af lokale sendes ved at udfylde formular, som er tilgængelig herunder på denne side.
Afdeling for Internationalisering & Kommunikation behandler herefter forespørgslen, og ansøger vil modtage svar hurtigst muligt.
Gratis & mulig brugerbetaling
Det er gratis at låne lokaler på Ilisimatusarfik.
Der er dog brugerbetaling, hvis man ønsker at gøre brug af følgende:
- Tolkeanlæg m. 20 headset (DKK 1250)
- Teknisk medarbejder (DKK 500 pr. time)
Hvis forespørgsel om lån af lokale imødekommes, og låntager ønsker tolkeanlæg og / eller teknisk medarbejder, så sender vores Regnskabsafdeling faktura til de kontaktoplysninger, der blev angivet ved forespørgsel om lån af lokale.
Ændring eller afbestilling
Eventuel ændring eller afbestilling af lån af lokale skal meddeles i god tid til Afdeling for Internationalisering & Kommunikation.
Oprydning
Efter brug af det lånte lokale er det låners ansvar at sikre, at det efterlades ryddeligt og i samme stand som ved ibrugtagning.
Disse retningslinjer er gældende pr. 1. januar 2024.