Handelsbetingelser
Her følger en gennemgang af vores handelsbetingelser i forbindelse med bestilling og betaling i vores webshop
Betalingsmiddel & pris
I webshoppen benyttes udelukkende danske kroner (DKK) som betalingsmiddel. Alle priser er eksklusiv fragt.
Alle priserne er dagspriser og gældende på bestillingsdagen. Der kan principielt forekomme prisændringer, omend priserne normalt ikke er genstand for løbende justering.
Ved valg af forsendelse vil de forventede forsendelsesomkostninger udregnes efter det af køberens oplyste leveringssted og fremgå under feltet ”Leveringsområde” og medregnes i den samlede købspris.
Der kan anvendes følgende betalingskort: dankort, visa/dankort, visa samt mastercard.
Produktinformation
I webshoppen oplyses varernes væsentligste egenskaber. For yderligere oplysninger kan der sendes en e-mail til Ilisimatusarfik på mail@uni.gl.
Leveringsmetode & leveringstid
Alle køb via webshoppen leveres med skibsfragt fra Ilisimatusarfik til Grønland og Europa. Fragt til det øvrige udland leveres med fly. I den forbindelse må der påregnes en vis leveringstid grundet de arktiske vejrforhold og den begrænsede skibstrafik. Køber kan også vælge at afhente de bestilte varer ved personlig henvendelse til Ilisimatusarfik i Nuuk.
Ilisimatusarfik benytter sig af TUSASS og dennes samarbejdspartnere til levering af varerne.
Ønskes der yderligere oplysninger om forsendelsestider henvises der til deres hjemmeside.
Når Ilisimatusarfik har afsendt varen, vil køber blive underrettet om dette pr. e-mail og vil, såfremt det er muligt, blive oplyst track&trace-nummer og den forventede leveringstid.
Leveringsstabilitet
Der tages forbehold for udsolgte varer og designs, og der vil kunne forekomme, at bestilte varer vil blive afvist af denne årsag.
Bestilling
Præsentation af varer sammen med en pris er ikke et bindende tilbud, men derimod en opfordring til at gøre tilbud. Købers bestilling af varer overfor Ilisimatusarfik udgør ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til Ilisimatusarfik om at købe varen på de oplyste vilkår. En bindende aftale mellem køber og Ilisimatusarfik er således først indgået, når Ilisimatusarfik ved en ordrebekræftelse accepterer det af køber afgivne tilbud.
Ordrebekræftelse
Køber vil snarest muligt, og gerne inden for 1-3 arbejdsdage, modtage en ordrebekræftelse på den af køber oplyste e-mailadresse. Der tages forbehold for, at der kan fremkomme perioder, hvor denne periode af administrative årsager kan blive forlænget.
Betaling
De kontooplysninger der indtastes ved køb af varerne, bliver sendt direkte til PBS i krypteret form (SSL), så kun køber og PBS kan læse dem. Ved køb med dankort eller øvrige kreditkort trækkes beløbet fra kontoen, når varen afsendes fra Ilisimatusarfik.
Risiko for hændelig undergang eller forringelse
Først på det tidspunkt hvor de bestilte varer er kommet i købers besiddelse, overgår risikoen for at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold til køber.
Reklamation
Ilisimatusarfik yder jf. købeloven 2 års reklamationsret fra fakturadatoen på fabrikations- og materialefejl (mangler). Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Fakturaen skal fremvises til Ilisimatusarfik i forbindelse med anvendelse af reklamationen. Eventuel reklamation over mangler på leverede produkter skal efter køber har eller burde have opdaget manglen ske til Ilisimatusarfik snarest muligt og inden rimelig tid. I forbrugerkøb er reklamation inden for 2 måneder, efter at manglen er opdaget inden for rimelig tid. Sker dette ikke, mister køber sin ret til at påberåbe sig manglen. Køber skal på forlangende angive, hvori manglen består.
Fortrydelsesret
Meddeler køber Ilisimatusarfik, at køberen har fortrudt sit køb inden 14 dage efter levering, tilbagebetaler Ilisimatusarfik det modtagne beløb. Varer der returneres UFRANCO eller på efterkrav, nægtes modtagelse.
Ved returnering bedes der anvendes en pakkedistributør, der gør det muligt at spore varen, hvis den skulle blive væk under returforsendelse. Send varen forsvarligt emballeret - sammen med en kopi af fakturaen, og skriv venligst tydeligt at der ønskes at gøre brug af fortrydelsesretten, og at varens pris skal tilbageføres. Vi beder dig endvidere om at oplyse årsagen til, at du fortryder dit køb (hvilket ikke er et krav). Bemærk, at der er særlige vilkår for fortrydelsesret, hvad angår bestilling af tekstiler med tryk.
Har køberen valgt at afhente varen hos Ilisimatusarfik, og sælger skriftligt har oplyst til køberen, at varen er klar til afhentning, forbeholder sælger sig retten til at hæve købet, såfremt køber ikke inden for 14 dage har afhentet varen, eller såfremt et andet leveringstidspunkt er aftalt, ved en overskridelse af denne dato med 14 dage. Hæves købet af sælger af denne grund, vil sælger tilbageføre beløbet til køberen til den konto, som køber benyttede ved købet. Såfremt køber ønsker at foretage købet alligevel, kan denne foretage en ny bestilling. Bemærk, at der er særlige vilkår for fortrydelsesret, hvad angår bestilling af tekstiler med tryk.
Ansvarsfraskrivelse og garanti
Ilisimatusarfik er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af, at de bestilte varer kommer for sent frem til køber, eller at de bestilte varer lider af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes købers handling eller undladelse eller forhold, som ligger uden for Ilisimatusarfik kontrol, f.eks. indgreb fra staten eller Selvstyret, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende.
Forbehold for ændringer
Ilisimatusarfik forbeholder sig ret til at ændre og opdatere handelsbetingelserne, der gælder for webshoppen uden forudgående varsel.
Særlige betingelser for køb af tekstiler med tryk
Først ved modtagelsen af bestillingen fra køberen vil sælger få trykt logoer mv. på de varer, som køber har valgt, såfremt at sælger ikke i forvejen har færdigproducerede varer med påtryk. Køber er dog fortsat berettiget til at reklamere ved fejl og mangler på varen, som var tilstede ved modtagelse af den.
Ved køb hvor køber har oplyst at ville afhente tekstiler med tryk hos Ilisimatusarfik, og køber efterfølgende ikke afhenter disse, vil Ilisimatusarfik ikke hæve købet, men fastholde købet. Ilisimatusarfik vil derefter opbevare varen for køber på købers regning, og såfremt omkostninger for opbevaring overstiger varens pris, vil Ilisimatusarfik forbeholde sig retten til at sælge varen videre til en anden køber eller destruere varen.
Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Ilisimatusarfik på mail@uni.gl, hvorefter vi vil gøre alt for at finde en løsning.
Skulle resultatet heraf ikke være tilfredsstillende kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet. Se mere herom på Forbruger- og Konkurrencestyrelsens hjemmeside.