Studie- & praktikophold i udlandet
Som studerende på Ilisimatusarfik har du mulighed for at tage et semesterophold i udlandet som en del af din uddannelse. Det kan enten være ved at studere på et andet universitet eller ved at tage et praktikophold.
Flere og flere studerende vælger at tage et semesterophold i udlandet - og det er der mange gode grunde til.
Hvis du er interesseret i at tage et semesterophold i udlandet, så kan vores Afdeling for Internationalisering & Kommunikation hjælpe dig gennem hele processen.
Ved et semesterophold på et andet universitet vil du:
- få eftertragtede faglige færdigheder og kompetencer
- få en faglig profil, der adskiller dig fra dine medstuderende
- få et internationalt netværk
- lære en ny måde at løse problemer på
- lære at forstå andre kulturer, og måske lære et nyt sprog
- opdage, at hvad du synes er normalt, kan være præcis det modsatte i et andet land
- opleve at en anden kultur er et minde for livet
Ved et praktikophold ved en virksomhed eller organisation vil du:
- få mulighed for at komme helt tæt på en anden virksomhedskultur (eller organisationskultur)
- få praktisk international erfaring til dit CV
- få relevant erhvervserfaring og nye kompetencer
- få en faglig profil, der adskiller dig fra dine medstuderende
- få et internationalt netværk
- lære en ny måde at løse problemer på
- lære at forstå andre kulturer, og måske lære et nyt sprog
- opdage, at hvad du synes er normalt, kan være præcis det modsatte i et andet land
- opleve at en anden kultur er et minde for livet
Skal du på et studieophold på et andet universitet anbefales det at tjekke de forskellige universiteter, som Ilisimatusarfik har partnerskabsaftaler med.
Ved disse universiteter kan Ilisimatusarfik hjælpe med ansøgningsprocessen, og der kan være en reduktion i dine udgifter som studerende.
Du kan også benytte muligheden for at studere i udlandet, hvis der ikke er en partnerskabsaftale med dit ønskede universitet. Du er så selv ansvarlig for tilrettelæggelsen og ansøgning, samt andre krav der kan være. Du kan også være nødt til at organisere betaling for studieafgift.
Skal du på et semesterophold på et andet universitet, skal du som studerende:
- finde kurser på et universitet, hvor Ilisimatusarfik har en partnerskabsaftale
- snakke med din afdelingsleder om kurserne (efterfølgende skal dine kurser godkendes i Institutrådet)
- orientere Afdeling for Internationalisering & Kommunikation (så vi kan nominere dig)
- søge om optagelse på universitetet i udlandet
- når universitetet i udlandet har optaget dig: underskriv 'learning agreement'
- søge om offentlig finansiering (rejse & huslejerefusion)
- søge om ekstern finansiering
Skal du på et praktikophold, så er der her en oversigt over, hvad du som studerende skal gøre:
- find en praktikplads der er relevant for din uddannelse
- snakke med din afdelingsleder om praktikopholdet og praktikpladsen (efterfølgende skal det godkendes i Institutrådet)
- søg om praktikophold på praktikpladsen
- når praktikpladsen accepterer din ansøgning: underskriv 'learning agreement'
- søg om offentlig finansiering (rejse & huslejerefusion)
- søg om ekstern finansiering
Når du tager på udlandsophold som en del af din uddannelse på Ilisimatusarfik, så kan vores Afdeling for Internationalisering & Kommunikation hjælpe med, at du får:
- et officielt dokument der forklarer din økonomiske støtte under dit udlandsophold
- omfattende forsikringskort
- månedlig forøget 'uddannelsesstøtte' (kun ved udlandsophold udenfor Rigsfællesskabet)
Offentlig finansiering
Som studerende på Ilisimatusarfik, er du berettiget til:
- at få din 'uddannelsesstøtte' med mens du studerer eller tager et praktikophold i udlandet
- at få månedlig forøget 'uddannelsesstøtte'
- at ansøge om 'frirejse'
- at ansøge om 'refusion of opholdsudgifter'
Det kræver dog, at du er berettiget til at modtage 'uddannelsesstøtte', og at din afdelingsleder forhåndsgodkender dit ophold i udlandet som et fuldt krediteret ophold - dvs. at opholdet kan erstatte en del af din uddannelse på Ilisimatusarfik.
Udover dette, så kan du også have mulighed for at få tildelt et stipendium fra Ilisimatusarfik - f.eks. et:
- Erasmus+ stipendium (hvis Ilisimatusarfik har en Erasmus+ samarbejdsaftale)
- Nordplus stipendium (hvis Ilisimatusarfik har en Nordplus samarbejdsaftale)
- UArctic stipendium (hvis Ilisimatusarfik har en UArctic samarbejdsaftale)
Bemærk: det er ikke alle Ilisimatusarfik studerende, der kan modtage et stipendium. Det skyldes et øget antal Ilisimatusarfik studerende, der ønsker at studere og tage et praktikophold i udlandet - og en begrænset mængde af stipendier.
Stipendier uddeles efter 'først-til-mølle' princippet.
Ekstern finansiering
Udover offentlig finansiering og stipendier - så kan du også søge om andre finansieringsmuligheder i forbindelse med studieophold og praktikophold i udlandet.
Det at rejse ud kræver en del planlægning - så her er nogle anbefalinger til hvordan man som studerende kommer i gang med processen:
Hvis dit udlandsophold starter i februar:
- indledende kontakt til Afdeling for Internationalisering & Kommunikation: begyndelsen af maj
- ansøgning om merit af kurser eller praktikophold: i midten af juli
- ansøgning sendt afsted til universitet / praktikplads: normalt fra august
Hvis dit udlandsophold starter i september:
- indledende kontakt til Afdeling for Internationalisering & Kommunikation: begyndelsen af december
- ansøgning om merit af kurser eller praktikophold: i midten af februar
- ansøgning sendt afsted til universitet / praktikplads: normalt fra marts
Ved alle udlandsophold anbefales det at tjekke rejsevejledningerne fra Udenrigsministeriet i Danmark.
Download også Udenrigsministeriets app Rejseklar.
Ilisimatusarfik studerende i udlandet siden 2016 - via det Internationale Kontor