Invitation til lanceringen af Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd
Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd er et nyt tværfagligt forskningscenter forankret ved Afdeling for Socialt Arbejde på Ilisimatusarfik
Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd er et nyt tværfagligt forskningscenter forankret ved Afdeling for Socialt Arbejde på Ilisimatusarfik.
Centeret skal samle og promovere forskning i velfærdsrelaterede emner.
Dette vil vi gøre gennem oprettelse af et forskernetværk, et ph.d.-netværk, en specialebank og -klub samt hjælpe til ved udgivelse af publikationer og formidling af forskning og specialer i velfærdsrelaterede emner foretaget ved Ilisimatusarfik.
I inviteres hermed til centerets kick-off seminar d. 27. oktober fra kl. 13.00 til kl. 17.00 i auditoriet på Ilisimatusarfik.
På seminaret præsenterer vi centerets formål og vision samt en række af den nye spændende velfærdsrelaterede forskning, der er foretaget ved Ilisimatusarfik.
Seminaret afsluttes med en reception.
Program
13.00 - 13.30: Åbning af rektor Gitte Adler Reimer. Velkomst og præsentation af Steven Arnfjord & Tenna Jensen: Velfærdsbegrebet, velfærdsforskning, samfundsrelevansen, studenterengagementet & centerets opgave og funktion
13.30 - 13.40: Inge Seiding, Institutleder for Institut for Kultur, Sprog & Historie: Arktisk Velfærd - og det historiske perspektiv
13.40 - 14.00: Tone Huse: Urban transformations and the Nordic colonialism
14.00 - 14.20: Kort kaffepause
14.20 - 14.40: Ingelise Olesen: Figuren - Vores Sundhed
14.40 - 15.00: Kamilla Nørtoft: Møder mellem borgere og kommune på ældreområdet
15.00 - 15.20: Nanna Lund Hansen: Kinguaariit Inuunerissut - Intergenerationelle trivselsfremmende camps
15.20 - 15.30: Kort kaffepause
15.30 - 15.50: Dida Heilmann: Socialt udsatte borgeres selvopfattelse - efter en ydre makeover
15.50 - 16.10: Unni Jakobsen og Kevin Perry: Gadeplansarbejde med Sermersooqs myndighedsafdeling
16.15 - 16.30: Afrunding
16.30 - 17.00: Reception