Kultur- & samfundshistorie

bachelor

kandidat

Kurset er tænkt i en tæt sammenhæng med kurset Inuitkulturer I.

Dog kan der med hensyn til fordybelse og forskningsbasering lægges fokus på særlige emner indenfor Inuit- og Yupik-kulturer og -samfund såvel som problemstillinger blandt andre oprindelige folk.

Kursets pensum og aktiviteter skal målrettet styrke de studerendes kendskab til og færdigheder i, at bearbejde historiske, kulturanalytiske problemstillinger. Dette sker gennem en introduktion til faghistorien, fagets skoledannelser og dertil knyttede metodiske tilgange, herunder især en introduktion og øvelse i at anvende kildekritik og arkivstudier. Der lægges særlig vægt på de kultur- og samfundshistoriske fagtraditioner og metoder, herunder historiefagets og antropologiens indbyrdes faglige indflydelse.

De studerende præsenteres for kildekritikken gennem en række introducerende tekster samt praktiske øvelser omfattende både skriftlige og ikke-skriftlige kilder. Endvidere præsenteres de studerende for historiefagets udvikling og aktuelle faglige profil med særlig vægt på de kultur- og samfundsvidenskabelige fags indflydelse på historievidenskabens genstandsfelter og metoder.

Dette kursus er en fortsættelse fra efterårssemesteret 2025.

Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder. Der lægges især vægt på forskellige samfunds opståen, forholdet mellem by-, landbo- og jæger/fiskerisamfund, forholdet mellem stat og religiøse institutioner, ideer bag forskellige typer af statsdannelser, politiske og økonomiske ideer, internationale institutioner, samt etiske problemer i politik, økonomi og mellem mennesker.

Idéhistorien skal handle om tanker og emner der har betydning for alle i et samfund som Kalaallit Nunaats. Det skal omhandle Inuits syn på verden og livet både materielt og åndeligt. Kurset omhandler også menneskerettighedernes opståen og udvikling, herunder specielt oprindelige folks rettigheder. Disse tankesæt skal formuleres, således at de studerende ser dem som relevante for forståelsen af Kalaallit Nunaats samfundshistorie, udvikling og aktuelle situation og ikke mindst ser dem som relevante for deres eget fagstudium.

Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund. Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning for et universitetsstudium og skal også være relevant for den enkelte studerendes forståelse af sit eget fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden.

Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfund.

Dette kursus er en fortsættelse fra efterårssemesteret 2025.

This bachelor course is taught in English.

The course covers descriptive quantitative methods that shed light on data within cultural and social history. Emphasis is placed on the theoretical understanding of basic statistical concepts and their application to specific empirical problems that put Kalaallit development potential into perspective.

Kurset varetages af afdelingens undervisere og afholdes i 6. semestrets første halvdel. Gennem læsning og kritisk diskussion af udvalgte antropologiske, historiske og kulturvidenskabelige tekster, der behandler kalaallit eller cirkumpolare emnekredse og afprøver forskellige videnskabelige metoder og teorier (f.eks. kritisk kildeanalyse, arkivstudier, deltagerobservation, interview-teknikker, diskursanalyse, tekst- og billedanalyse) gøres de studerende i denne undervisningsfase bekendte med principperne i den fagvidenskabelige behandling af et problem. De gøres fortrolige med videnskabelige arbejdsmetoder og valget af disse. Derudover undervises og vejledes de studerende i grundprincipperne i skriftlig, akademisk argumentation og øves i selvstændig problemformulering.

I den efterfølgende projektfase bearbejder den studerende et nærmere aftalt problemområde ud fra disse principper og vejledes i denne fase efter aftale individuelt af en af afdelingens faste undervisere. Emnet for bacheloropgaven aftales mellem den studerende og dennes vejleder.

Fagets formål er, at de studerende får undervisning i at bruge retorikkens redskaber til at formidle overbevisende budskaber, der bygger på argumenter, der holder. I undervisningen arbejder de studerende med, hvordan andre i samfundslivet bruger argumentationen som redskab og således lærer at arbejde med at styrke måden at bruge argumentationen i det journalistiske og samfundsvidenskabelige arbejde. Derudover introduceres de studerende i retorikkens historie og får øvelser i at bruge kernebegreberne i retorik og formidling.

This graduate course is taught in English.

Through reading and discussion of overview literature, major works (or parts thereof), articles, and reviews, students study a range of topics that, from a synchronic and/or diachronic perspective, shed light on cultural and social developments in the period 1500-1900.

Gennem læsning og diskussion af oversigtslitteratur, hovedværker (evt. dele heraf), artikler og anmeldelser studeres en emnekreds, der i et synkront og/eller diakront perspektiv belyser kultur- og samfundsudvikling i perioden 1850-1945.