Kultur- & samfundshistorie

bachelor

kandidat

Verdenshistorie I er et oversigtskursus, hvor den studerende bibringes et overblik over den globale udvikling fra oldtiden og til ca. 1750.

På udvalgte punkter bibringes de studerende gennem inddragelse af kilder og speciallitteratur en mere dybtgående forståelse af de forskellige syn på, hvad der har været bestemmende for den historiske udvikling.

I kurset inddrages de oprindelige befolkningers historie inden for nationalstaterne set i et bredere internationalt perspektiv.

I kurset gennemgås forskningsmetoder i antropologiske fag. Ud over den klassiske etnografiske feltarbejdsmetodik behandler kurset en række af de andre teknikker der i nyere antropologi komplementerer det traditionelle lokalsamfundsstudie, f.eks. historiske, kvantitative og survey-anlagte tilgange, kvalitativ interviewteknik, problematikker i forbindelse med egenkulturstudier og multilokalt feltarbejde. Formålet med kurset er at gøre de studerende i stand til at kombinere relevante metodevalg med bestemte teoretiske problemstillinger og ift. specifikke empiriske genstandsområder, herunder de etiske problemstillinger der knytter sig til antropologisk forskning.

I det samlede kursusforløb planlægger og udfører den studerende en undersøgelse baseret på feltarbejdsmetodik. I forbindelse med kursets praktiske øvelse skal der ud over kendskab til etnografisk metode demonstreres kompetence til problemformulering, projektbeskrivelse og udfærdigelse af rapport om øvelsens forløb, arbejdsmetode og -teknik, samt vigtigste resultater. For at kunne indstille sig til eksamen skal den studerende have formidlet resultaterne heraf til fælles gennemgang på holdet. Denne undersøgelse, samt formidlingen, godkendes af underviseren.

Dette kursus fortsætter på forårssemesteret 2025.

Kurset introducerer og drøfter centrale antropologiske og kultur- og samfundsvidenskabelige teorier og begreber, set i lyset af både deres historie, kerneeksemplificeringer, diskussioner de har affødt og deres aktuelle relevans. Kurset forløber som en almen og dækkende gennemgang af væsentlige teoretiske synspunkter på sociokulturelle forhold (feks. økologi, økonomi, social organisation, politik, religion, verdensopfattelser og forandringsprocesser), og som en tematisk koncentration om aktuelle problemstillinger (f. eks. etnicitet, identitet, relationer mellem lokale og globale systemer).

Kurset er bredt anlagt ved at inddrage antropologiske og andre kultur- og samfundsvidenskabelige teorier og emner i forhold til både synkrone og diakrone perspektiver. Kurset er komparativt i gennemgangen af de empiriske belægsmaterialer som teorierne er søgt afprøvet på og fokuseret i gennemgangen af udvalgte temaer af relevans for bachelorstudiet i sin helhed.

Dette kursus fortsætter på forårssemesteret 2025.

Ud fra læsning af oversigtslitteratur og en bred gennemgang af historiografi og historie i Kalaallit Nunaat set i international sammenhæng, bibringes der de studerende et overblik over fagets udvikling og aktuelle faglige profil. I denne lægges der vægt på at give et overblik over forskellige syn og forklaringer på ændringer i Kalaallit Nunaats samfundsudvikling fra 1600-tallet til Anden Verdenskrig. Pensum i Kalaallit Nunaats historie er oversigtsværker samt speciallitteratur, der belyser et eller flere centrale forhold og/eller tematiske aspekter. I kurset behandles desuden spørgsmålet om historie- og kulturbevidsthedens dannelse og funktion i samfundet.

Formålet med faget er at give de studerende indblik i samfundets opbygning, udvikling og virke i et samtids- og historisk perspektiv. Hovedvægten lægges på en beskrivelse og analyse af samfundet i Kalaallit Nunaat, dets befolkning, kulturer, erhverv og institutioner og udviklingen på disse områder siden Anden Verdenskrig.

Beskrivelsen og analysen af samfundet i Kalaallit Nunaat vil tage udgangspunkt i en model for samfundsopbygning, der opererer med elementerne staten, markedet, det civile samfund og kulturverdenen og relationerne mellem disse elementer.

Gennem læsning og diskussion af oversigtslitteratur, hovedværker (evt. dele heraf), artikler og anmeldelser studeres en emnekreds, der i et synkront og/eller diakront perspektiv belyser kultur- og samfundsudvikling i perioden 1500-1900.

Ét af emnefagene kan afløses af et semesters praktikophold, hvor udbyttet dokumenteres gennem udarbejdelse af emnefagsopgave.

Afdelingen fastsætter nærmere vilkår for det enkelte tilfælde af praktik, herunder godkendelsen af det tilknyttede pensum.

Virksomheden skal skriftligt, over for Afdelingen, bekræfte, at der er en praktikplads til den studerende, og at praktikanten tildeles en kontaktperson med en faglig relevant baggrund.

Den studerende skal have en af afdelingens lærere eller en af afdelingen godkendt person som vejleder.

En hjemmeopgave på 70-100 A-4 s. indenfor et selvvalgt historisk og/eller etnologiskantropologisk emne fra Grønland og/eller de nordamerikanske inuitregioner.

Såfremt der i tilknytning til institutionen findes kvalificeret vejleder kan emnet vælges fra en anden region.

Specialeafhandlingen skal vise den studerendes fortrolighed med videnskabelig metodik og analyse, og vise at den studerende har et indgående kendskab til litteraturen og kilderne til emnet.

Selve specialestudiet former sig som et 6 måneders studieforløb under vejledning.

Specialeemnet aftales med vejlederen, og den endelige titel aftales ligeledes mellem den studerende og vejlederen.

Når titlen er aftalt har den studerende en frist på 3 måneder, inden specialet skal afleveres.