Kunst på campus Ilimmarfik

Kunstværkets historie starter ved billedet i spisesektionen med den grønne oval. Det er en blanding af fortiden og nutiden. Bagerst er et billede fra menneskets skabelse ifølge grønlandsk tro, hvor to børn blev fundet blandt pilekviste. Yderst er nutiden symboliseret med et æg i gennemsigtig acryl. Æg er som mennesker skrøbelige. De er sarte og går i stykker, hvis de får slag.

I rummets modsatte side er fremtiden. Nu står ægget skævt. Fremtiden er rodet med det firkantede og alle de forskellige former. Det viser alle de nye tanker.

På balkonen handler det om kommunikation, for viden opstår gennem kommunikation. Det sorte og det hvide i baggrunden er ligesom, når man læser. De små kajakker viser den første kommunikation mellem mennesker i Grønland, hvor man måtte sejle for at viderebringe nyt. Kajakkerne sejler i bølger op og ned.

Ved trappen står kundskabens træ. Den store tunge beton har rod ned ligesom en stamme. Med bladene i den lyse acryl kan man se ind til stammen. De er smukke til den store beton, og gør det lettere. Bladene er ikke ens, for det er blade ikke, når man kigger efter.

Aka Høegh overrakte tirsdag den 13. maj 2014 den talerstol, hun har lavet specielt til Ilimmarfik.

Aka Høegh fortalte ved overrækkelsen om tankerne bag udformningen af talerstolen, at ”stammen symboliserer vores historie og kultur - der hvor vi kommer fra. Det grønne blad symboliserer nye ideer og tanker”.

Talerstolen er udformet i drivtømmer og i stil med den øvrige kunstudsmykning i Ilimmarfik-bygningen.

Talerstolen er en gave fra Naalakkersuisut ved det daværende landsstyremedlem Tommy Marøe, og den blev givet i forbindelse med indvielsen af Ilimmarfik.

Det "Panoptiske" rum er et sted til pauser mellem forelæsninger og andre gøremål. Derfor har udsmykningen til formål at give en form for meditativ stemning - lidt som et åndedrag. Et kunstværk med lys giver den mulighed, samtidig giver lyset den store betonflade en stoflighed.

Figurerne havde under udarbejdelsen flere forskellige former, men endte med at blive et kvadrat sat sammen af flere elementer til en enhed - eller flere vidensområder, der er sat sammen - ligesom Ilimmarfik.

Lyset er computerstyret og er i sin nuværende form et loop på 2 timer og 51 minutter, men der findes mange andre kombinationsmuligheder.

I auditoriet skal man lytte, derfor er hørelsen udgangspunktet på de plader, der hænger på hver sin side i rummet. Man lytter frem og tilbage, derfor de små fragmenter af fortællinger om nomadeforfædre, en kollektiv snehyttebebyggelse og så selvfølgelig ører.

På bagvæggen hænger en hjerne i udskåret og sølvmalet træ. Det der lyser ud af siderne på hjernen, stammer fra det, som oprindeligt holdt den sammen. Den gule farve symboliserer her, som i det panoptiske rum, forklarelsens eller videns farve. Endelig er der et hjerte. Det handler om vigtigheden af at bruge både forstanden og hjertet.

Billeder fra fotobogen "Den Stille Mangfoldighed". Bogen gengiver en del af den befolksningsmæssige og kulturelle mangfoldighed i dagens Grønland - en mangfoldighed, der ikke umiddelbart er synlig for alle, men som alle er med til at præge netop på baggrund af en egen personlig historie og baggrund. Grønland er ligesom resten af verden i konstant udvikling.

Det, der er med til at drive udviklingen, er menneskets natur. Den lader sig ikke underlægge rationelle strukturer og planer - for eksempel forelsker folk sig på tværs af sprog og sociale skel.

Ved optagelserne af billederne er der ikke lagt vægt på det tekniske, men arbejdet impulsivt under rejser rundt i Grønland.

(Fra bogens forord)

Det store maleri i biblioteket måler 360x200 centimeter. Titlen "Bag fjeldet under skindet dybt i sindet" spiller på sampillet mellem natur og menneske.

Netop kultur, myter og natur spiller en central rolle i Miki Jacobsens kunst.

Kulturen er tæt knyttet til naturen. Ved at blande gamle myter, kultur og natur med eksperimentel brug af farver, former og materialer bygger Miki Jacobsens kunst bro mellem fortid og nutid.

Hans Lynge regnes for en af grønlandsk kunsthistories største begavelser. Han fandt sin vigtigste inspiration i Grønlands mennesker, natur og myteverden - både som billedhugger, maler og digter.

Hans Lynge var meget bevidst om sin rolle som kulturel bevarer og fornyer. Både barndomserindringer, myter og historiske begivenheder er centrale temaer. Kvinden og moderen var hans foretrukne motiver.

Dansk greve og maler som var deltager ved flere store ekspeditioner til Grønland. Den første var i 1898 og gik blandt andet til Diskobugten. Harald Moltke var også med på den litterære Grønlandsekspedition (1902-1904) sammen med Knud Rasmussen og forfatteren Ludvig Mylius-Erichsen.

Ekspeditionen gik langs nordvestkysten fra Upernavik til Kap York i nærheden af Qaanaaq. Harald Moltke blev meget syg undervejs og svævede i lang tid mellem liv og død. Sygdommen kostede ham førligheden.