Tolke og oversættere bør anerkendes som pionerer

Her i landet skal tolke og oversættere ofte skabe nyt grønlandsk juridisk sprog. Det er en vigtig samfundsindsats som bør belyses mere, siger en forsker, som med et nyt projekt ser nærmere på, hvor vanskeligt arbejdet med juridisk oversættelse egentlig er.

Selvom det er 16 år siden, at Selvstyreloven trådte i kraft (2009) og grønlandsk dermed blev gjort til eneste officielle sprog her i landet, skrives al grønlandsk lovgivning stadig på dansk. Efter faste procedurer oversættes lovteksterne derefter til grønlandsk, inden de drøftes og vedtages i Inatsisartut. Årsagen til denne arbejdsgang er, at det stadig mest er danske tilflyttere, der ikke kan ret meget grønlandsk, der ansættes som jurister i Selvstyrets centraladministration.

Med den nye jurauddannelse på Ilisimatusarfik, som startede i 2018, er der kommet håb for fremtiden hvad angår flere grønlandske jurister på vores arbejdsmarked.

- Men indtil det bliver en større realitet, synes jeg, at vi skal begynde at anerkende tolke og oversættere langt mere for den betydelige indsats, de yder og i mange år har ydet ved faktisk at forme byggesten til et grønlandsk juridisk fagsprog, siger Therese Lind Benhardt, som er ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik.

Med sit nye ph.d.-projekt undersøger hun, hvordan grønlandsk juridisk terminologi udvikles i praksis. For det første ser hun på, hvordan oversætterne i Selvstyrets tolkekontor arbejder med oversættelse af vores lovgivning. For det andet kigger hun på et projekt, som i 2023 startede i Oqaasileriffik (Sprogsekretariatet) angående netop udvikling af grønlandsk juridisk terminologi. Formålet er at belyse, hvordan der på forskellige måder udvikles et juridisk fagsprog i Grønland. Det kan blive nyttig viden for de, som selv skal medvirke til at bruge og udvikle fagsproget fremover, fx tolke og oversættere og grønlandske jurister, der uddannes fra Ilisimatusarfik.

Therese er født og hovedsageligt opvokset i København, men i 2013 flyttede hun til Nuuk, hvor hun er blevet fastboende. Hun var selv i nogle år jurist i Selvstyrets centraladministration og har derfor oplevet arbejdsgangene på nært hold. Senere uddannede hun sig i lingvistik og grønlandsk ved Københavns Universitet og Ilisimatusarfik. Hun har som mange andre lagt mærke til, at den lovgivning, som vedtages af vores politikere her i landet, ofte henter juridiske begreber udefra, især fra Danmark. Disse begreber skal vores tolke og oversættere opfinde juridiske termer for på grønlandsk. Det kan være en vanskelig opgave, og man kan bl.a. opleve, at der i lovgivningstekster bruges flere forskellige grønlandske termer for samme begreb. Oqaasileriffik arbejder i øjeblikket på at gøre grønlandsk juridisk terminologi mere entydig, end den er i dag.

- Men det nye arbejde i Oqaasileriffik baserer sig i høj grad på terminologilister, de har indhentet fra landets tolkekontorer. Det er altså den indsats, som i mange år er foregået ude i tolkekontorerne, som danner en slags grundlag for det nye projekt i Oqaasileriffik. Ansatte i tolkekontorerne er pionerer i at udvikle et grønlandsk juridisk sprog, og det synes jeg skal mere frem i lyset, siger Therese.