Verden kom til Ilisimatusarfik
Fredag den 9. maj blev Ilisimatusarfik forvandlet til et internationalt samlingspunkt, da dette semesters Internationale Kaffemik bød på smagsprøver fra hele verden - serveret af vores internationale gæstestuderende
Fredag den 9. maj blev Ilisimatusarfik forvandlet til et internationalt samlingspunkt, da dette semesters Internationale Kaffemik bød på smagsprøver fra hele verden - serveret af vores internationale gæstestuderende.
I løbet af en time strømmede dufte, smage og farver ud i rummet, hvor studerende og ansatte gik på opdagelse i retter fra blandt andet Japan, Frankrig, Kina, Finland og Danmark.
Arrangementet gav ikke blot mulighed for at smage eksotiske og hjemmelavede retter - men også for at møde studerende fra andre kulturer i øjenhøjde.
Vores Internationale Kaffemik er blevet en tilbagevendende tradition hvert semester, der kombinerer grønlandsk gæstfrihed med internationale impulser.
Arrangementet skaber et uformelt rum for møder på tværs af sprog og studieretninger - og er samtidig en påmindelse om, hvor meget mangfoldighed og internationalisering beriger studiemiljøet på Ilisimatusarfik.
Med stor opbakning og nysgerrige smagsløg blev dette semesters Internationale Kaffemik endnu en gang et bevis på, at fællesskab og kulturudveksling sagtens kan starte over et godt måltid.