Lærerstuderende arbejder med is

Tekst & fotograf: Lars Demant-Poort

Hvordan får lærerstuderende større ejerskab til viden om is?

Hvordan kan is som fænomen få betydning for lærerstuderendes forståelse for hvordan og hvorfor øen Grønland ser ud som den nu engang gør?

Hvordan kan primære erfaringer med is påvirke lærerstuderendes overvejelser over undervisning?

Sådan cirka lød nogle af de spørgsmål, der poppede op på lystavlen i forbindelse med planlægning af undervisningen for studerende på 2. årgang i naturfag.

Forhistorien for beretningen begynder for 8 - 9 år siden.

I 2017 deltog jeg i et projekt på toppen af Grønlands Indlandsis sammen med en gruppe elever fra de fire GUX.

Her slog det mig, at der hverken i folkeskolen eller GUX bliver undervist i, hvad is er for en størrelse - bortset fra at det er vand i fast form.

Udover at det vakte en del undren - is og sne er altså ikke, og har ikke været et obligatorisk fagligt indhold i hverken folkeskole eller GUX i Grønland - så var det også en dør ind til et nyt og spændende emne for både undervisning og for didaktisk forskning.

Det var begyndelsen til, at der i naturfaget på læreruddannelsen stille og roligt blev opbygget et didaktisk repertoire omkring is og sne.

Hurtig frem til studieåret 2024 - 2025.

Umiddelbart efter studiestart blev jeg gjort opmærksom på en mulighed for fondsfinansiering af undervisning i is gennem Dr. April Winifred Marshalls mindelegat.

Jeg søgte og fik midler til at tage fire kvindelige (et fondskrav) studerende med på en tur til Kangerlussuaq.

Planlægningen af det faglige indhold for turen blev i store træk lagt på de studerendes skuldre - et mål om samskabende undervisning - med udgangspunkt i at besøge to naturgeografiske relevante lokaliteter: Russell Glacier og Point 660.

Under de i alt fire arbejdsdage i Kangerlussuaq blev der med baggrund i de studerendes ønsker og planlægning arbejdet med og undersøgt glacialmorfologi (hvordan is har påvirket landsskabets form), moræner omkring og ved begge lokaliteter - og så prøvede vi ved hjælp af et isbor (venligst udlånt af ASIAQ) at bore en mindre iskerne op ved Point 660 - både for om muligt at kunne se lag i isen, men også for at kunne se mulige sedimenter indfanget i isen.

I KISS-bygningen, hvor vi havde slået rødder i fire dage, mødte vi et mindre forskerhold fra Schweiz, der i skrivende stund er 120-130 kilometer inde på Indlandsisen for at studere, hvordan vand fra afsmeltningen af isen påvirker gennemstrømningen af vand under isen.

Et kulturelt højdepunkt på turen var en tur på hundeslæde - med de udfordringer det giver, når der dagen forinden ganske uventet var faldet 25 cm nysne.

Holdets erfaringsdannelse med is og forskning i is afsluttes foreløbigt i september, hvor vi skal besøge bjerggletsjeren Qassinnguit Sermiat i Kobbefjorden.