Grønland midt i globale kriser

Hvordan reagerer Grønland, når kriser rammer Arktis?

Det spørgsmål undersøger lektor Rasmus Leander Nielsen fra Ilisimatusarfik i en ny forskningsartikel, som netop er blevet udgivet i tidsskriftet Internasjonal Politikk.

Artiklen - med titlen "Krisediplomati i Arktisk Råd: en komparativ analyse af Grønlands håndtering af henholdsvis covid-19 og Ruslands invasion af Ukraine" - dykker ned i to af de største globale kriser i nyere tid og ser på, hvordan de har påvirket Grønlands udenrigsdiplomati.

To kriser - én arena

Grønland har gennem mange år spillet en aktiv rolle i Arktisk Råd - det vigtigste internationale forum for samarbejde i Arktis.

Men da coronapandemien ramte i 2020, og da Rusland invaderede Ukraine i 2022, blev samarbejdet i rådet sat under massivt pres.

Hvordan agerer Grønland i sådan en situation?

Hvad betyder det, når hverdagen i Arktisk Råd bliver afbrudt af globale chok?

Det er nogle af de spørgsmål, artiklen søger at besvare.

Artiklen viser, hvordan Grønlands diplomatiske indsats blev udfordret - men også tilpasset - i mødet med de to kriser.

Fokus på grønlandske aktører

Forskningsarbejdet bygger både på interviews med grønlandske diplomater og analyser af officielle dokumenter.

Her tegnes et billede af, hvordan især Udenrigsdepartementet arbejdede under svære betingelser i de to kriseperioder.

Samtidig sammenligner artiklen, hvordan Grønland håndterede de to begivenheder - og peger både på klare forskelle og vigtige ligheder i den grønlandske tilgang til krisediplomati.

Diplomati under pres

"Grønland prioriterer samarbejdet i Arktisk Råd højt, så når kriser ryster det forum, påvirker det direkte det udenrigspolitiske arbejde", forklarer Rasmus Leander Nielsen.

Med artiklen bidrager han med ny viden om, hvordan mindre aktører som Grønland kan navigere diplomatisk i et stormfuldt internationalt landskab - og hvad vi kan lære af det fremadrettet.