Ny forskning kaster lys over ulve-hund hybridisering i Grønland

Kulturhistoriker Manumina Lund Jensen præsenterer i samarbejde med genetiker Mikkel Holger Strander Sinding nye resultater om hybridisering mellem grønlandske slædehunde og arktiske ulve. Artiklen "Wolf-dogs in Greenland: Interbreeding of Greenland Sled Dogs and Arctic Wolves" kombinerer genetiske analyser af grønlandske slædehunde med lokal viden fra kulturelle vidensbærere. Studiet belyser et fascinerende emne, der bygger på både lokal og oprindelig viden og undersøger, hvordan hybridisering har påvirket hundenes adfærd og genetik gennem tiden.

Forskningens hovedresultater

Undersøgelsen viser, at hybridisering mellem grønlandske slædehunde og ulve historisk har fundet sted, især blandt Inughuit-fangere, som bevidst lod deres hunde parre sig med ulve for at øge styrke og hurtighed. Interviews med 45 deltagere, heraf 22 fra Avanersuaq-regionen, dokumenterede otte fangere. Flere har også arbejdet som special constables (særligt udnævnte betjente) hos Royal Canadian Mounted Police og deltaget i ekspeditioner. Alle har været eminente hundeslædekørere og fangere, som jagede i deres forfædres fangstområder på Ellesmere Island og Axel Heiberg Island, herunder i moskus- og isbjørnejagt.

Der er dokumenteret flere detaljerede tilfælde af ulve-hund hybridisering fra Avanersuaq. Disse unikkaat (fortællinger, der videregiver viden og kulturel arv mellem generationer) stemmer overens med tidligere beskrivelser fra arktiske videnskabsmænd og ekspeditionsfolk.

Manumina Lund Jensen forklarer: "De data, vi har indsamlet fra interviews med kulturelle vidensbærere, giver en dyb og nuanceret forståelse af, hvordan hybridisering mellem ulve og slædehunde ikke blot var en tilfældighed, men en bevidst og strategisk praksis blandt Inughuit-fangere i Avanersuaq. Disse fangere var ekstraordinære, reflekterede og visionære hundeavlere, der med stor dygtighed skabte stærke og intelligente hunde designet til at være uundværlige partnere i jagt og rejser gennem det barske arktiske landskab. Denne praksis, der er blevet overleveret gennem generationer, har haft en dybtgående og varig indflydelse på både hundenes adfærd og fangernes liv og vidner om en unik symbiose mellem menneske og dyr".

Ulve-hundene blev særligt værdsat for deres intelligens, skarpe lugtesans og evne til at jage isbjørne. Selvom første generation af hybrider ofte ikke var egnede som trækdyr og kunne være svære at træne, udviklede senere generationer, krydsavlet med slædehunde, sig til at blive effektive og succesfulde slædehunde.

Genetisk indsigt

Studiet vinkler til genetiske analyser af grønlandske slædehunde, som i kontrast viser, at de moderne hunde i Grønland ikke er opblandet med ulve. Dog deler de en lille mængde genetisk arv med ulve fra før 9.500 f.Kr. (Pleistocæn-perioden) i Sibirien. Disse resultater kaster nyt lys over hundenes genetiske udvikling og deres forbindelse til ulve gennem historien. Det er nævneværdigt, at kun få af de genetisk undersøgte hunde stammer fra Avanersuaq, hvor ulvehybridisering var mest sandsynlig. Fremtidig forskning vil kunne afsløre flere detaljer om ulveafstamningen hos disse Avanersuaq hunde.

Mikkel Holger Sinding udtaler: "Det er ekstremt interessant, hvordan disse interviews fortæller en anden historie end vores genetiske resultater, men begge resultater til sammen gør os meget klogere. Interviewene dokumenterer tydeligt, at disse ulve-hunde har fandtes, mens genetikken dokumenterer, at de ikke har bidraget til slægtskabet i den typiske grønlandske slædehund. Hvorfor dette ikke er sket, er svært at svare på, men interviewene peger på, at hybridiseringen har været koncentreret i Avanersuaq-regionen. Vi har desværre kun genetik på ganske få hunde derfra, så potentielt kan der godt være ulveblod i en fordeling af hunde i Avanersuaq uden, at disse er repræsenteret i den tilgængelige genetiske data. Jeg håber meget, at vi kan undersøge hunde i Avanersuaq for at afklare det potentielle omfang og den rolle, hybridisering må have haft på disse hundes slægtskab".

Tilgængelighed

Artiklen er tilgængelig i Études Inuit Studies, Volume 47, Number 1-2, 2023, s. 359–380, og kan læses online her: DOI: 10.7202/1113396ar.

For yderligere information, kontakt:

Manumina Lund Jensen
Afdeling for Kultur- & Samfundshistorie
Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet
maln@uni.gl - 485200