Grønland under luppen: 3 innovative forskningsprojekter får finansiering

Aktuel forskning i mikrobiomer er med til at rykke ved vores forståelse af fundamentale begivenheder i evolutionen.

I lang tid har der hersket et synspunkt indenfor forskning i mikrobiomer, om at det kun er det omgivende miljø, der kontrollerer hvilke mikroorganismer, der findes i tarmen hos dyr.

Selvom miljøet er vigtigt, så har dette synspunkt ført til, at mange forskere ikke anerkender betydningen af at dyr og planter kan udvikle sig sammen med gode bakterier.

Men det er netop de mekanismer, hvor dyr og planter selekterer for de bakterier, der giver dem øget potentiale til at tilpasse sig, der er emnet for dette projekt.

Grønlandske fjeldørreder har en helt unik evolution, hvor én stamform har udviklet sig til forskellige økotyper, der har specialiseret sig i at spise forskellige fødeemner som zooplankton eller fisk.

Dette fænomen har resulteret i at den samme stamform har udviklet sig til disse to økotyper uafhængigt i flere søer.

Dermed udgør fjeldørreden et fantastisk naturligt laboratorium, hvor udviklingen af nye fødetyper tilpasset forskellige diæter er sket gentagne gange.

Vi vil udnytte dette fænomen til at teste betydningen af fjeldørredens tilknyttede bakterier for at kunne tilpasse sig nye fødeforhold.

Vi vil således kaste et helt nyt lys over den basale evolutionsproces, og således vil projektet også hjælpe vores forståelse af, hvordan forskellige arter vil reagere på nye klimaforhold.

De marine økosystemer i Arktis er ved at nå et vendepunkt, forårsaget af globale temperaturændringer.

Bestande af havpattedyr, der udgør de øverste led i den arktiske fødekæde, er begyndt at vise tegn på forandring.

Efter en lang pause forårsaget af kommerciel hvalfangst, er grønlandshval atter begyndt at indfinde sig i Disko Bugt (Vestgrønland), et område med høj biologisk produktivitet.

I modsætning hertil gennemgår narhvalbestanden i disse år en kraftig nedgang i Scoresbysund (Østgrønland), et af de mest omfattende fjordsystemer i verden.

Samtidigt har bestande af hvidhvaler de sidste 5 år indfundet sig langs Grønlands østkyst, hvor de ellers har væretfraværende.

Dette studie vil kortlægge de demografiske ændringer hver bestand har gennemgået siden år 2000.

Dette vil ske gennem genetiske analyser af tusindvis af vævsprøver, der årligt er blevet indsamlet af projektets samarbejdspartner Grønlands Naturinstitut.

Ved at sammenligne de genetiske data for hver årgang, vil vi belyse væsentlige ændringer i bestandsstørrelse, diversitet, slægtskab mellem individer, forhold mellem antal hunner og hanner, etc.

Vores resultater vil tilvejebringe vigtig ny viden om, hvordan bestandsændringer påvirker fundamentale demografiske processer i de øverste led af den arktiske fødekæde.

Projektet har stort anvendelsesmæssigt potentiale, da det vil bidrage med de nødvendige data til en fremtidig vidensbaseret biodiversitetsovervågning af marine arter i Arktis.

Den grønlandske slædehund har gennem de sidst 2000 år været en integreret del af Thule Inuits kulturhistorie og er fortsat en del af den grønlandske identitet.

Forskning udført af flere af medansøgerne har vist at slædehunden har sin oprindelse i Sibirien og har fulgt Inuit på den lange rejse til Grønland.

Derudover afslører genomundersøgelserne, at slædehunden har andre fødepræferencer end vesteuropæiske hunde samt at der har været en øget selektion på udholdenhed og styrke.

Slædehundens tilpasninger er således formet af samarbejdet med Inuit.

I dag er slædehunden udbredt i hele Grønland på nær Sydvestgrønland.

De seneste år er havissæsonen blevet kortere som følge af klimaforandringer.

Det betyder at perioden for hundeslædekørsel er reduceret og derved også brugen af slædehunde.

Dette har medført at antallet af slædehunde i Grønland er halveret de sidste 20 år, og derfor er slædehundens fremtid usikker.

I Sydvestgrønland har udbredelsen af havis i århundreder været ustabil, og vi ved at slædehunden og Thule Inuit sameksisterede i dette område i mere end 500 år.

I denne periode har slædehunden og brugen af den, tilpasset sig de klimatiske forhold, hvorfor viden herom kan derfor være vigtig for slædehundens fremtid i Grønland.

Vi har samlet et internationalt, tværfagligt hold af forskere der vil udforske de Sydvestgrønlandske hundes genomer for tilpasninger, der kan belyse samspillet med Thule Inuit og hvordan hunden har være benyttet i den region og tidsperiode.