Alvorlig mangel på uddannede grønlandsklærere - en kommentar fra Ilisimatusarfik

Ved Institut for Kultur, Sprog & Historie uddanner vi de kandidater i Sprog, Litteratur & Medier, som der er så stor mangel på. Vi deler bekymringen over situationen, som også er en stor udfordring for os, og som vi samtidigt forsøger at bidrage til at løse.

Mangel på undervisere, vejledere og censorer

Ved afdeling for Sprog, Litteratur & Medier oplever vi også store udfordringer med at afvikle undervisningen - særligt indenfor sprog og litteratur som i vid udstrækning kræver adjunkter og lektorer, der kan undervise og forske i grønlandsk sprog og litteratur. Særligt den store og væsentlige del af uddannelsen der omfatter sproget, kalaallisut, er under pres. Særligt på denne uddannelse er det vigtigt, at de studerende kan arbejde med sproget i deres opgaver og eksaminer, men det er ofte meget svært at dække behovet for grønlandsksprogede vejledere og censorer.

Vi kæmper, ligesom GUX, med at få vores undervisning til at dække behovet på vores bachelor- og kandidatuddannelse. Vi er derfor også stærkt afhængige af eksterne undervisere, fagfolk som i de fleste tilfælde er vores egne dimittender, som er ansat andre steder i f.eks. i den offentlige administration. Vi oplever også at have meget svært ved at tiltrække vores egne dimittender på grund af den store efterspørgsel og den løn vi kan tilbyde. De har meget nemt ved at få arbejde andre steder og ofte til en bedre løn. Mange gange er de allerede i job, inden de færdiggør deres kandidatuddannelse.

Reform af uddannelsen og trivsel på uddannelsen

Ilisimatusarfik har i 2023 arbejdet med en reform af begge sproguddannelserne ved Institut for Kultur, Sprog & Historie: bachelor- og kandidatuddannelsen i Sprog, Litteratur & Medier og bacheloruddannelsen i Oversættelse & Tolkning. 

Det resulterer bl.a. i, at der i 2024 optages studerende på uddannelsen i Sprog, Litteratur & Medier med en helt ny studieordning med større vægt på sproget. I forbindelse med reformen af uddannelsen, vil der blive gjort en særlig indsats for at gøre opmærksom på uddannelsen i forbindelse med optag af nye studerende i foråret 2024.

Vi har også fokus på at opnå en højere grad af gennemførsel for de studerende, der er på uddannelsen, og også her er den nye studieordning et vigtigt redskab: Der tages hensyn til tilvænning til overgangen fra GUX til universitet, der er flere krav til aktivitet men færre eksaminer i begyndelse af uddannelsen, og der er skabt bedre sammenhæng mellem de tre fagområder - sprog, litteratur og medier - som alle kræves for at kunne blive uddannet til at undervise på GUX.

Derudover vil de studerende opleve en uddannelse hvor, modsat tidligere, der ikke samlæses med flere årgange på kurserne, og hvor den faglige udvikling sker sammenhængende og gradvist på alle tre fagområder. Uddannelsen kræver flere ressourcer hos os, men vi vejer det op imod det behov for at uddanne flere og bedre, som vi er helt enige i er en realitet.

Styrkelse af sprogforskningen og uddannelse af adjunkter - uddannelsens fremtid

Siden 2021 har Institut for Kultur, Sprog & Historie haft et sprogforskningscenter - Oqaatsinik Ilisimatusarfik med en eksternt tilknyttet centerleder til at styrke forskning på instituttet. Det skal skabe bedre vilkår for forskningen for bl.a. at støtte de af vores ansatte, der er i uddannelsesstillinger som adjunkter. Centeret huser i dag flere projekter og har tilknyttet eksterne professorer, der bidrager til vejledning og videreuddannelse af vores adjunkter. De, som selv er uddannet her, er altafgørende for, at vi stadig kan undervise i kalaallisut og lingvistik på universitetsniveau fremover.