Fjernundervisning kan hjælpe eleverne

Efter Covid-19 er der kommet stor fokus på de udfordringer, som fjernundervisning har givet.

Men det er ikke denne hjemmeundervisningspraksis, som der her er fokus på og erfaringer med. Der er tale om fjernundervisning på mange forskellige måder - men fokus er på en klasse, der er samlet fysisk på deres egen skole.

Den store lærermangel og mangel på læreruddannede undervisere (særligt på de små skoler i Grønland) gør fjernundervisning til et relevant værktøj. For eksempel kan en fjernundervisningslærer fra en større byskole undervise en klasse på en mindre bygdeskole - mens en timelærer er til stede til at understøtte processen.

Det kalder vi bygdemodellen.

En fjernunderviser kan også støtte en anden lærer (for at få en bedre faglig undervisning i gang) uden at vedkommende er til stede i selve undervisningen.

Det kalder vi faglærermodellen.

Endelig kan det være, at én eller flere skoler vælger selv at ansætte en kvalificeret fjernunderviser lærer.

Det kalder vi kollegamodellen.

I Grønland gennemføres det store Kivitsisa-projekt. Kivitsisa betyder "lad os løfte".

Bag projektet står alle Grønlands fem kommuner i tæt samarbejde med læreruddannelsen på Institut for Læring på Ilisimatusarfik og Uddannelsesstyrelsen.

Målet er at løfte niveauet i den grønlandske folkeskole betydeligt gennem pædagogiske og digitale metoder (alle skoler, alle lærere og alle elever har hver fået en iPad), samt der er fokus på kompetenceudvikling med lærerne og lederne.

I projektet har fjernundervisning været brugt på mange forskellige måder, og Institut for Læring har stået for at samle op på erfaringerne fra 16 pilotprojekter fra 2021-2022. Skolerne, lærerne og eleverne har på forskellige steder, på forskellige trin og i forskellige fag gennemført diverse former for fjernundervisning.

Der er blevet eksperimenteret med både lærer- og elevroller, det tekniske setup, samarbejdet mellem skoler og ikke mindst med selve undervisningsformen.

Hensigten har været sammen at blive klogere på, hvordan fjernundervisning virker bedst i forskellige situationer.

Erfaringsopsamlerne fra Institut for Læring har gennemført observationer, interviews, erfaringsmøder, samtaler, spørgeskemaundersøgelse mv. og analyseret dette.

Vi ser, at fjernundervisning hjælper skolen med at blive mere professionel og giver et fagligt løft. Lærere og elever er også glade for fjernundervisning, og skolerne får hjælp til, at eleverne får kvalificeret undervisning i alle fag. Men der er selvfølgelig både potentialer og barrierer, samt en masse hverdagstekniske og organisatoriske udfordringer.

I teamets erfaringsopsamling på Kivitsisas fjernundervisningsprojekt har vi set, at gode relationer og et godt samarbejde mellem fjernunderviseren, eleverne, den lokale lærer og skoleledelsen er vigtige ingredienser for, at fjernundervisningen bliver vellykket. Derfor arbejder vi også med, at vejledningsmaterialet skal sætte fokus på de emner, som der er behov for at blive endnu bedre til.

Vi har også set, at velfungerende teknologi, god organisering og eksplicitte valg om didaktik har stor betydning for, hvordan den fjernundervisning bliver, som eleverne i sidste ende får.

Vi har udviklet vejledningsmateriale, som tager udgangspunkt i de tre forskellige modeller for fjernundervisning - som lærere, skoler og kommuner kan vælge at bruge eller lade sig inspirere af:

• Bygdemodellen
• Kollegamodellen
• Faglærermodellen

Derudover har vi lavet en rapport, der også diskuterer en række vigtige tematikker i fjernundervisningen, som særligt er relevant for dem, der organiserer og leder fjernundervisning - f.eks. også på kommunalt niveau.

For os i teamet har det været et omdrejningspunkt at se på de opnåede erfaringer og formulere de spørgsmål og emner, man som kommunal leder af lokale fjernundervisningsprojekter, som skoleledere, og som lærer og fjernundervisningslærer skal stille sig selv og kollegaerne - og arbejde videre med, så det bliver endnu bedre for eleverne.

Modsat mange andre erfaringer indenfor fjernundervisning og e-læring, så er lærerne, både dem der selv meldte sig og dem der blev spurgt / bedt om at indgå, alle interesseret i at fortsætte fjernundervisningen.

De oplever det meningsfuldt.

Det er vores overbevisning, at de tre modeller er relevante i flere kontekster end den grønlandske. Det er relevant for lokationer med mange ø-skoler, med store distancer mellem landsbyer og i kombination med forholdsvis tyndtbefolkede områder. Sådan som det er tilfældet i f.eks. de nordiske lande inkl. Danmark.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at her er tale om en helt særlig viden indenfor fjernundervisning og e-læringsområdet, som Grønland og Kivitsisa-projektets fjernundervisningsdel bidrager med.

Materialet er naturligvis også oversat til grønlandsk.

De fem der har arbejdet med dette projekt er: Ivaaq Kriegel, Line Groth Nielsen, Louise Pindstrup Andersen, Anders Øgaard og Rikke Ørngreen, som alle er tilknyttet Institut for Læring på Ilisimatusarfik. Her er Rikke Ørngreen adjungeret professor i en samarbejdstale mellem instituttet og Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.