Forskning i Folkeskolen som indsatsområde

Af Anne Merrild Hansen, Leder af ph.d.-afdelingen & Britta Lohmann, Leder af Institut for Læring

Alle kan sikkert blive enige om, at folkeskolen er utrolig vigtig. Folkeskolens funktion og virke har betydning for rigtig mange forhold i samfundet. Elevernes trivsel og læring, mulighed for videreuddannelse og dermed uddannelsesniveauet i landet, jobmuligheder og dermed rekruttering og udvikling af erhvervslivet. Derudover har det selvfølgelig også stor betydning for dem, der arbejder i og med skolerne og skolesystemet.

På Ilisimatusarfik har vi også fokus på folkeskolen. Her uddanner vi jo de kommende generationer af folkeskolelærere på Institut for Læring. Det ved de fleste sikkert godt allerede. Men hvad færre måske er opmærksomme på er, at vi også har et andet indsatsområde. Et område der vokser hurtigt i disse år. Vi har nemlig sat massivt ind i forhold til produktion af ny viden om folkeskolen - videnskabeligt funderet viden.

Vi har erkendt, at der er et behov for at studere og producere viden om og med skolen, som tager udgangspunkt i de faktiske forhold her i landet. I et samarbejde imellem Institut for Læring og ph.d.-afdelingen, og med stærk støtte fra rektor Gitte Adler Reimer, er en række af undervisere på læreruddannelsen gået i gang med ph.d.-forløb. De underviser stadig, men en del af deres arbejdstid skal gå med forskning. På den måde får vi ikke bare adgang til helt ny og relevant viden om læring og didaktik. Vi får også mulighed for at give denne viden direkte videre til de lærere, som vi uddanner.

Og der er rigeligt at tage fat på. Området er voldsomt underudforsket, og jo mere vi kan få studeret - jo bedre. Der er foretaget en del forskning i den grønlandske folkeskole igennem tiden, og der er lavet rapporter af konsulenter - begge dele udført primært af danske institutioner. Den viden som vi på den måde har adgang til er vi selvfølgelig glade for og bruger i dag. Men videnshullerne er stadig så store, at vi ville ønske, at vi havde midler til at igangsætte endnu flere projekter.

De forskningsprojekter der er i gang i øjeblikket er finansieret og igangsat af Ilisimatusarfik, Grønlands Forskningsråd og forskellige danske universiteter i samarbejde. De første ph.d.’er ved Institut for læring blev færdige i 2016. Det drejer sig om Anders Øgaard som skrev afhandlingen ”Fjernundervisning i skolen i Grønland” og Lars Demant-Poort der skrev ”Naturfagsdidaktik i den grønlandske folkeskole - et multipelt casestudie om natur, undervisning og sprog”. Begge underviser på læreruddannelsen i dag, og er i gang med flere forskningsprojekter knyttet til folkeskolen.

Siden er yderligere fire projekter blevet igangsat - og flere er allerede nået langt i deres studier. Louise Pindstrup Andersen, der undersøger hvordan skolen pædagogisk kan tage højde for barrierer og udfordringer de unge oplever og bidrage til at sikre unges videre forløb i uddannelsessystemet. Ivalu Mathiassen studerer læsestrategier for elever på yngstetrinnet med fokus på at forbedre læseundervisningen i grønlandsk. Kirsten Føns arbejder med udeskole som undervisningsform til at fremme elevernes læring og motivation - og Cecilia Pedersen, som forsker i fremme af børns trivsel i skolen gennem etablering af gode børnefællesskaber under indskoling. Desuden sidder der andre på Ilisimatusarfik, der også forsker i børn i folkeskolen.

Vi vil gerne opfordre alle de der er interesserede til at besøge ph.d.-afdelingens hjemmeside. Ved at gå ind på listen med ph.d.-studerende og ind på deres profiler, så kan man finde links til deres artikler under ”publikationer”. Herudover er både forskere og ph.d.-studerende altid åbne for henvendelser omkring deres forskning i folkeskolen.

Der er altså mange gode og vigtige projekter i gang. Det er vores håb, at projekterne kan hjælpe både os og politiske beslutningstagere med at blive klogere på, hvordan vi sammen får understøttet og styrket folkeskolen - og dermed givet det bedst mulige fundament for uddannelsen af vores børn og unge i fremtiden.