Betalt indhold deklareres forkert

I sidste uge (Sermitsiaq, uge 48), skrev jeg et debatindlæg om, at det skal fremgå tydeligere af Sermitsiaq.AG's tillægsaviser, når indholdet er bestilt, bestemt og betalt af en virksomhed eller et departement.

Chefredaktør og direktør for mediehuset kom med et svar på indlægget. Tak for det. Jeg må dog komme med følgende uddybninger:

Christian Schultz-Lorentzen skriver: "Mediehuset Sermitsiaq.AG følger Danske Mediers anbefaling".

Danske Medier er en brancheorganisation for alle danske (og grønlandske) medievirksomheder. De har udgivet en vejledning til deres medlemsvirksomheder, om hvordan det såkaldte annoncørbetalte indhold mærkes, så det lever op til markedsføringsloven.

I vejledningen skriver Danske Medier:

"Formuleringen "i samarbejde med" vil f.eks. heller ikke opfylde markedsføringslovens klarhedskrav, idet dette er for upræcist og ikke med tilstrækkelig klarhed gør modtageren opmærksom på, at der reelt er tale om reklame  -  dvs. annoncørbetalt indhold".

På nogle tillægsaviser står der slet ingenting om, hvem der har sponsoreret dem, mens lederen er skrevet af chefredaktøren (Sermitsiaq og AG uge 35 har blot forsvarets logo  -  se nedenfor). På andre står der lige netop blot: 'Udgivet i samarbejde med…' Derfor synes jeg, at mediehuset skal deklarere tydeligere, når der er tale om sponsoreret indhold - både for at leve op til lovgivingen, give os læsere klar besked og bevare integriteten. 

Forsvarsavisen (Sermitsiaq og AG uge 35)

Christian Schultz-Lorentzen skriver: "Det er kun anvendt freelancejournalister. De har ofte en blandet forretning, og skal byde ind hvor de kan tjene til dagen og vejen. Det er heller ikke usædvanligt, at freelancejournalister skriver for det offentlige og skriver historier til medierne".

Jeg mener, at det er sagen uvedkommende hvilket ansættelsesforhold journalisterne har. Det væsentlige er, at de journalister der skriver annoncørbetalt indhold også skriver mange artikler i de redaktionelle aviser om de samme emner.

Christian Schultz-Lorentzen skriver: "Jamen, de uafhængige medier er allerede i et afhængighedsforhold. For eksempel når det gælder jobannoncer fra departementerne. Skulle vi lade være med at skrive kritisk om politikerne i frygt for at de vil fratage os mediestøtten?"

I mediehusets annoncørbetalte indhold er der ikke blot tale om at viderebringe reklamer og jobannoncer, men også at producere indhold i samarbejde med annoncøren. Journalisterne skal således interviewe de samme kilder; Den ene dag kan kilden bestemme, den næste dag skal journalisten forholde sig kritisk til kilden.

Derudover har mediehuset den konstruktion, at det er samme chefredaktør, der er ansvarlig både for det annoncørbetalte indhold og det journalistiske indhold. Samtidigt er han som direktør også ansvarlig over for ejerne for mediehuset økonomiske resultater. Kan en sådan konstruktion ikke være med til at så tvivl om avisernes uafhængighed?