Forskning i hjemløshed - er det politisk videnskab?

Af Steven Arnfjord (ph.d., Afdeling for Sociale Forhold, Ilisimatusarfik)

På efterårssamlingen diskuterer Inatsisartut et forslag om opførelsen af 100 boliger til hjemløse, og de fleste partier støtter op om initiativet.

Forslaget passer perfekt ind i et grønlandsk forankret tværuniversitært forskningsprojekt: ”Social Dynamics of Homelessness”, hvor vi arbejder på at forbedre virkeligheden for hjemløse.

Men, hvor går grænsen mellem forskning og politik?

Dele af Mimi Karlsens oprindelige forslag lød således:

"Blandt de hjemløse er der personer, der hver aften søger et sted at sove. Vi lever i et arktisk klima så folk kan ikke sove udendørs. Det er nødvendigt, at der sørges for en varm soveplads. I Nuuk er der et opholdssted, hvor folk kan overnatte, men det er ikke et hjem."

I de sidste 3 måneder her der været et stærkt mediefokus på hjemløshed. På NUNAMED 2016 blev der også sat fokus på problemstillingen.

Udfordringen består bl.a. i, hvordan beslutningstagere får indsigt i problemstillingen. Beslutningstagere efterspørger ofte viden, der kan måles på den ene eller anden facon - f.eks. hvor mange er hjemløse er der? Der citeres hyppigt fra Grønlands Statistik og en rapport om hjemløshed fra 2013. Seneste optælling er 700 hjemløse på landsbasis.

Men at tælle antallet af hjemløse er en næsten umulig opgave.

Vi ved fra et komparativt studie med Alaska, Canada og Grønland (under udgivelse), at det er vanskeligt at blive enige om, hvad hjemløshed overhovedet er. Studiet konkluderer bl.a., at det er for mangelfuldt og unuanceret blot at forstå hjemløshed ved optælling.

Så, når forskere analyserer og blander sig i den aktuelle politiske debat - så får vi et styrket og mere kvalificeret diskussionsgrundlag - og det er her vores politikere så bedre kan træffe de rigtige beslutninger.

Øget analyse af hjemløshed vil vise, at det ikke kun drejer sig om antallet. Der er personer bag tallene - alle med deres egne historier og fremtider.

Andre steder i Arktis har man med succes arbejdet med et Housing First princip (det betyder: først bolig, og dernæst fokus på integration og behandling).

I norden bygges der skæve boliger - som er alternative boligformer til mennesker, der ikke magter det normal. Det er boliger med tilbud om forebyggelse og behandling. Skæve-boliger-indsatsen har være evalueret flere gange.

Forskningsmæssigt er det i Grønland fornuftigt at bygge 100 boliger - og det skal ske nu. Men i den forbindelse kan beslutningstagerne også bruge viden fra forskningen: byg derfor skævt. Tilknyt forskning og evaluer løbende. Det giver os alle muligheder for at lære nye sider af det grønlandske velfærdssamfund at kende, mens vi bygger det.

Det er forskning med social retfærdighed som tema. Det er politisk, men ikke partipolitisk. I stedet kan vi kalde det videnskab med åbne kort.

Læs mere om forskningsprojektet Social Dynamics of Homelessness.