Forskningskontor
Vores forskningskontor har til opgave at koordinere forskningsindsatsen på Ilisimatusarfik - og assistere vores forskere i videst muligt omfang.
Derudover, så arbejder forskningskontoret blandt andet også med:
- Fundraising og legater til forskningsprojekter
- Ph.d.-skolen
- Vores visiting scholar program
Ilisimatusarfik har siden 2001 haft mulighed for at udbyde den 3-årige ph.d.-uddannelse inden for områderne:
- Arktiske studier - pædagogik og uddannelsesvidenskab
- Arktiske studier - sundheds- og samfundsforhold
- Arktiske studier - kultur, sprog og samfundsforhold
Som et led i at fremme ph.d.-uddannelsen på Ilisimatusarfik er der etableret et netværk for nuværende og kommende ph.d.-studerende, hvor de kan udveksle faglig såvel som uformel viden forud for og undervejs i ph.d.-uddannelsen.
Netværket er åbent for ansatte og studerende på kandidatniveau, og også kommende og potentielle ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik er velkomne.
Læs mere om Ph.d.-skolen på Ilisimatusarfik.
Visiting scholar: a non-salaried researcher from another institution who visits Ilisimatusarfik to research or participate in research pertaining to Greenland or the Arctic
Ilisimatusarfik - University of Greenland - is happy to welcome international researchers in Ilisimatusarfiks fields of research.
There is, however, an expectation that visiting scholars at Ilisimatusarfik contribute to Ilisimatusarfik, by disseminating their knowledge and research to the benefit of either students and researchers at Ilisimatusarfik or Greenlandic society.
Visiting scholars are therefore expected to participate in knowledge-disseminating activities, be part of a research project connected to Ilisimatusarfik, or pay a bench fee to be acknowledged as visiting scholars at Ilisimatusarfik.
Read more about Ilisimatusarfik's Visiting scholar program.
Hvis du ønsker at indgå i forskningssamarbejde med Ilisimatusarfik som udefrakommende forsker, eller ikke ansat forsker (herunder adjungerede forskere og emeritus / emerita) følger her nogle relevante overvejelser du bør indtænke, før du tager kontakt.
Ilisimatusarfik lægger vægt på to overordnede overvejelser, der er bestemmende for, om vi ønsker at indgå i forskningssamarbejde. Forskningssamarbejde skal være forankret ved Ilisimatusarfik og medvirke til kapacitetsopbygning.
Forankret ved Ilisimatusarfik
- Som hovedregel indgår Ilisimatusarfik kun i forskningssamarbejde, hvor vi har haft indflydelse på projektformuleringen, dvs. hvor der er ikke risiko for, at Ilisimatusarfik / Grønland blot tilføjes som "token" parter.
- Hvis Ilisimatusarfiks forskere kontaktes omkring forskningssamarbejde kort før ansøgnings-deadlines, eller fordi der mangler en partner til et allerede færdigudformet projekt, er det usandsynligt at Ilisimatusarfik vil indgå i samarbejdet.
Medvirke til kapacitetsopbygning
- Som hovedregel indgår Ilisimatusarfik ikke i forskningssamarbejde, medmindre en ansat forsker indgår i dette samarbejde.
- Hvis det ikke er muligt at finde en relevant, ansat forsker indenfor det nødvendige fagområde, kan forankringen eksempelvis sikres gennem tilknytning til projektet af et nyt ph.d.-stipendiat eller post.doc., der ansættes og indskrives ved Ilisimatusarfik.
- Hvis dette heller ikke er muligt, kan der som sidste alternativ tilknyttes studentermedhjælpere til projektet blandt Ilisimatusarfiks studerende.
Derudover forventes det, at forskningssamarbejde overholder vores gældende retningslinjer for overhead og forskningsetik.
Kontakt forskningskontoret hvis du har spørgsmål om retningslinjerne eller om forskningssamarbejde med Ilisimatusarfik.
Du kan også kontakte Arctic Hub på info@arctichub.gl, hvis du har spørgsmål af mere generel karakter omkring forskning i Grønland eller forskningssamarbejde med andre grønlandske institutioner.
Ilisimatusarfik har sammen med NAPA (Nordens Institut i Grønland) overtaget administrationen af Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram for perioden 2022 - 2024.
Det Arktiske Samarbejdsprogram har til formål at støtte individer, organisationer og aktører til gavn for en bæredygtig udvikling i Arktis - gennem nytænkende og bæredygtige projekter, der fokuserer på løsninger på aktuelle udfordringer, som gør sig gældende i det arktiske område.
Projekter skal tage udgangspunkt i FN’s Verdensmål om bæredygtig udvikling og Nordisk Ministerråds 2030 Vision og relatere til de fire P’er: Planet, People, Prosperity og Partnerships.
Programmet uddeler hvert år 10 mil. kr. til projekter i, og til gavn for, Arktis - hvoraf ca. 7,5 mil. kr. kan søges som en del af en åben ansøgningsrunde.
Der er ansøgningsfrist til puljen d. 15. februar - læs mere og ansøg her.
Ilisimatusarfiks del af administrationen er, at vi har nedsat en gruppe af eksperter, der skal evaluere de indkomne ansøgninger. Beslutningen omkring hvilke projekter der tildeles midler, træffes dog af Nordisk Rådgivningskomite for Arktis, der er nedsat af Nordisk Ministerråd.
Det videnskabsetiske udvalgs opgave er en bedømmelse af biomedicinske forskningsprojekter og sundhedsforskning, der planlægges gennemført i Grønland.
Læs mere på deres hjemmeside.
Du kan kontakte vores forskningskontor på clss@uni.gl.