Sprogforskningscenteret Ilisimatusarfik

Om

Sprogforskningscenteret Ilisimatusarfik vil blandt andet sætte fokus på:

• det grønlandske sprog bliver undersøgt og formidlet af grønlændere for grønlændere

• vi får en database af viden om det grønlandske sprog

• dokumentation af grønlandske dialekter

• indsamling af sprogforskning generelt i samarbejde med grønlandske institutioner samt udenlandske institutioner som har interesse i at arbejde med sprog

Mål

Sprogforskningscenterets primære mål:

• At undersøge og formidle grønlandsk sprog til grønlandsktalende grønlændere

Vi undersøgersøger følgende områder i undervisningen af grønlandsk:

• Områder, der går godt

• Områder, der skal styrkes
• Områder, mangler, i undervisningen

Undersøgelserne foregår i disse områder:

• Folkeskolen

• GU

• Ilinniarfissuaq
• Ilisimatusarfik

Grønlandsk som modersmål udforskes og formidles.

Grønlandsk som andet / fremmedsprog formidles sideløbende.

Hvordan

Formidling af grønlandsk grammatik sker ved seminarer for grønlandsktalende lærere efter behov. 

• Hvis du har brug for seminar/kursus skriv til natr@uni.gl

Formidling sker på Ilisimatusarfik eller online.

Oplæg

Her er oplæg fra komparativt seminar i grønlandsk, dansk & engelsk d. 2. - 3. oktober 2024:

• Naja Blytmann: Sætningsanalyse i grønlandsk
• Bente Meilvang & Therese Lind Benhardt: Introduktion til syntaktisk analyse i dansk
• Sætningsanalyser i engelsk
• Ivalo I. Mathiassen & Karen Ramsøe: Workshop, grammatik-didaktik, eksempler på øvelser i sætningsanalyse

Her er oplæg fra Det multisproglige & multidialektale Grønland - implementering af sprogloven i de forskellige institutioner i Grønland d. 17. - 18. november 2022:

• Marie Maegaard: Projektet: Sidste udkald - dialekt som sproglig kulturarv i Grønland
• Beatrine Heilmann: Oqaasileriffiup Oqaasiliortullu suliaat maanna siunissamilu 
• Naja Blytmann Trondhjem: Meeqqat sineriammi 'rigsgrønlandsk'imik atuineri ajornartorsiutillu 'rigsgrønlandsk'ip nassatai - Fokus på børns brug af 'rigsgrønlandsk' på 'kysten' og problematikkerne det involverer
• Peter P. Olsen: Præsentation af sprogloven
• Ivalu I. Mathiassen: Sprogspor og sprogundervisning ved Institut for Læring

Her er oplæg fra åbningsceremonien d. 28. oktober:

• Centerleder Naja Blytmann Trondhjem: Velkomsttale og præsentation
• Anna Karina K. Lyberth & Arnanguak Lyberth: Materialeudvikling i grønlandsk i folkeskolen
• Minik Jeremiassen: Korpus databasen på Oqaasileriffik
• Ivalu I. Mathiassen: Sprogspor på seminariet og begynderlæsernes læsestrategier - del eet og del to (video)
• Elin Neshamar: Grønlandsk-færøsk ordbog
• Tikaajaat Kristensen: Grønlandsk skrift - fra 1700-tallet til i dag
• Beatrine Heilmann: Sprogteknologiudviklingen i Oqaasileriffik
• Arnaq B. Johansen: Behandling af stednavne på Oqaasileriffik
• Bente Meilvang: Kontrastiv grammatik
• Mette Larsen Lyberth: Grønlandskfagets strukturelle placering i skolen og udvikling af sproglige kompetencer
• Christoph Hare Svenstrup: Sproglig mangfoldighed som resurse - et inkluderende sprogsyn er vejen frem

Projekter

Sidste udkald - grønlandske dialekter som sprogligt kulturarv

Københavns Universitet har i samarbejde med Ilisimatusarfik, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv og Nationalmuseet i Danmark fået 3,8 millioner kroner fra Augustinusfonden til et forskningsprojekt omkring indsamling, analyse og formidling af grønlandske dialekter.

Undervisning i grønlandsk i folkeskolen

Publikationer

Hovedresultater af grønlandsktalende småbørns (8-36 mdr.) sproglige og kommunikative udvikling (2022)

Baggrund

Grønlandsk sprog har siden Hans Egede begyndte sine studier været genstand for forskning og undersøgelse, mest af ikke grønlandsksprogede forskere, primært for at få kendskab til sprogets eksotiske natur og struktur.

Man har fokuseret på det polysyntetiske natur og hvordan de mange bøjningsparadigmer og mange affikser/tilhæng kan forme et langt ord og hvordan de komplicerede sætninger dannes med flere slags verber og utallige bøjningsendelser i substantiverne.

Mange grønlandske lærerbogsmaterialer er fremstillet af ikke grønlandsksprogede pædagoger eller forskere med det formål, at man skal lære at forme forståelige ord og sætninger, fra fremmedsprog til grønlandsk.

Denne tilgang er brugt i mange materialer også til grønlandsktalende folkeskole- og gymnasieelever, hvor man har haft fokus på bøjningsendelser f.eks. ental flertal forskel, og andre bøjningsendelser.

I mere end 100 år har grønlandsk sprog været formidlet som om det er et fremmedsprog også for de modersmålstalende. Denne tilgang er ikke en metode man skal bruge når eleverne/studerende taler et flydende grønlandsk sprog, da de ikke behøver at lære bøjningsparadigmer uden ad.

Denne undersøgelse vil være en empirisk undersøgelse af undervisningen på kysten, i nært samarbejde med de lokale lærere, ved spørgeskemaundersøgelse, interviews, samtaler og overværing af undervisning i de lokale skoler. Derefter udarbejdes de manglende materialer til formidling af grønlandsk sprog.