Interview

Gitte, hvordan startede du egentlig som forsker?

”Det var nok lidt af en tilfældighed, at jeg endte som forsker.”

”Mens jeg studerede, var én af mine medstuderende lige kommet hjem fra et studieophold i udlandet ..  og her havde hun mødt nogle ph.d. studerende. Hun sagde til mig: ”Gitte, vi skal tage en ph.d. - hvis de kan, så kan vi også”. Og da jeg var færdig med min kandidatgrad - der kunne jeg godt mærke, at jeg stadig brændte rigtigt meget for at skrive og læse .. så derfor var det meget nærliggende at fortsætte på min ph.d.”

”Og siden er det fortsat med forskningen - og jeg nyder det!”

Hvad forsker du i lige nu?

”Lige nu er jeg med i et forskningsprojekt sammen med Montana State University, der på engelsk hedder ”Population Dynamics in Greenland” - og vores forskning foregår i bygden Kullorsuaq.”

”Montana State forsker i områderne sundhed, seksualitet og miljø .. og mit fokus er på slægtsskab, familiedannelse og kultur i Kullorsuaq. Jeg skal faktisk afsted igen til bygden lige om lidt for at samle empiri til min forskning. Det glæder jeg mig rigtigt meget til.”

”Det ligner på mange måder min ph.d.-afhandling, som handlede om slægtskab i bysamfund. Så på den måde er der også en meget god rød tråd i min forskning.”

Hvad motiverer dig ved din forskning?

”Der er hele tiden interessante og ubesvarede spørgsmål indenfor mit forskningsfelt - og hele tiden uudforskede områder, som bare venter på, at man tager fat. Det er meget spændende!”

”Og jo .. nogle gange bliver man da også lidt provokeret .. f.eks. når folk udtaler sig om noget, hvor der slet ikke er nogen forskning bag. Så bliver man ekstra opsat og motiveret på at belyse tingenes tilstand.”

Gitte - hvorfor er din forskning egentlig vigtig for det grønlandske samfund?

”Hvis vi tager mit nuværende forskningsprojekt - ”Population Dynamics in Greenland” - og vores forskning i Kullorsuaq .. her involverer og inddrager vi lokalebefolkningen (og Selvstyret og sundhedsvæsnet) og samarbejder med dem omkring spørgsmål, de gerne vil have undersøgt. På den måde, så får vi både forsket i relevante samfundsforhold i bygden - og bygden tager ejerskab for projektet.”

”På den måde får bygden og Grønland meget ud af forskningen. De bruger os forskere til noget,  de får noget ud af os som fagpersoner .. og de resultater og anbefalinger omkring familiedannelse, sundhed, identitet etc. som vi kommer til at præsenterer når forskningsprojektet er færdigt i 2017 kan både bruges i relation til bygden, men også generelt for at forbedre levevilkårene i Grønland.”