Interview

Forsker i fængsel

"Hvad vil det kommende lukkede fængsel betyde for de grønlandske forvaringsdømte? For opfattelsen af kriminalitet og de forskellige reaktioner på lovbrud? Hvordan vil det påvirke landets øvrige – åbne - anstalter? Og vil den lukkede anstalt – som sidste brik i gennemførelse af den grønlandske retsvæsensreform betyde, at Grønlands Selvstyre kommer tættere på hjemtagelse af retsområdet, som stadig hører under Danmark?"

Sådan spørger lektor, ph.d. ved Ilisimatusarfik, Annemette Nyborg Lauritsen. Det er nogle af de emner, hun ønsker at forske mere i – og hun er allerede i gang. Hun har fået en bevilling fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi til forskningsprojektet ”Kriminalitet, frihedsberøvelse og kontrol i Grønland”. Her vil hun også beskæftige sig med blandt andet de dømtes baggrund, deres indbyrdes relationer og med voldsdømtes relationer til deres ofre. Gennem analyser af de indsattes journaler og feltarbejde, hvor hun opholder sig blandt de indsatte i Herstedvester Fængsel og tre grønlandske anstalter stræber hun også efter at blive klogere på billedet af den grønlandske fangebefolkning og hvad der er afgørende for, hvem der bliver udstødt af samfundet.

Annemette Nyborg Lauritsen har siden sin ungdom været fascineret af kriminologi og ikke mindst dømtes forhold. Hun blev dog i første omgang uddannet musikpædagog, inden hun gik i gang med uddannelsen til kultursociolog fra Roskilde Universitetscenter RUC. Her valgte hun at skrive speciale om den grønlandske kriminallov. Siden har det grønlandske retsområde været den røde tråd gennem hendes arbejdsliv. Sideløbende med sine studier i Danmark var hun bistandsværge for flere grønlandske indsatte i Herstedvester Fængsel, og som nyuddannet flyttede hun til Grønland.

"Lysten til at forske blev større og større, så jeg endte med at søge et ph.d.-stipendium hos Det frie Forskningsråd under Videnskabsministeriet og fik det i 2009. Det blev indledningen på mit arbejde her på Ilisimatusarfik, hvor jeg skrev min afhandling ”Anstalten – frihedsberøvelse i Grønland”, som jeg forsvarede i 2012", fortæller forskeren.

Annemette Nyborg Lauritsen blev senere ansat på Ilisimatusarfik i en forsknings- og undervisningsstilling, som hun trives godt med. Hun sætter stor pris på muligheden for intens fordybelse inden for det felt, hun er så optaget af. Som forsker på Ilisimatusarfik er man ofte den eneste forsker på sit område i Grønland, derfor finder hun fagligt samarbejde andre steder. Hun deltager eksempelvis i en nordisk forskergruppe, der undersøger hvordan man håndterer konflikter og lovbrud i de nordiske øsamfund Grønland, Island, Færøerne og Åland.

"Disse ø-samfund har store forskelle både kulturelt og historisk i forhold til, hvor langt de er med at opnå selvstyre/selvstændighed. Samtidig har de på nogle områder flere træk tilfælles med hinanden end med de øvrige nordiske lande: Små befolkninger, der lever i afsondrede ø-samfund. Småsamfund, med en stærk synlighed og afhængighed af hinanden, og hvor hverdagslivet er underlagt stærke traditioner. Forhold, der muligvis også kan spille ind på konflikthåndtering, syn på lovbrud og indflydelse på egen retspolitik", fortæller Annemette Nyborg Lauritsen om forskergruppens fokus.

Det, der driver hende i hendes forskning, er et ønske om at knuse nogle myter og nedbryde tabuer. Hun ønsker med sine publikationer og formidlingen af sine forskningsresultater at bidrage til en mere kvalificeret debat om forbrydelser, frihedsberøvelse og fængsler i Grønland.