Interview
Fjernundervisning - mere end en nødløsning
Eleverne møder op på skolen, tænder for kamera og smartboard i klasseværelset og siger godmorgen til deres lærer, der befinder sig måske flere hundrede kilometer væk i et andet klasselokale. Læreren gennemgår dagens pensum, deler dokumenter elektronisk og holder via skærmen øje med, at eleverne følger med, laver opgaverne og stiller spørgsmål. Der er hele tiden visuel kontakt mellem lærer og elever, og læreren kan overvåge, om der opstår konflikter. Fuldstændig klassisk, lærerstyret tavleundervisning, blot med fysisk afstand.
Det er sådan, fjernundervisning gennem efterhånden en del år er blevet afprøvet og brugt i Kommuneqarfik Sermersooq. Fjernundervisning opfattes som en nødløsning og en erstatning, der kan være alternativet til at lukke små skoler i fx bygder, hvor der ikke findes uddannede lærere. Sådan har det eksempelvis været brugt i Kapisillit, omkring 75 km fra Nuuk, hvor de få elever er blevet undervist af lærere, der fysisk befinder sig på en af Nuuks byskoler.
Anders Øgaard er underviser på læreruddannelsen, der hører under Institut for Læring på Ilisimatusarfik. Han har fulgt projektet i Kapisillit i forbindelse med sin ph.d.-afhandling om fjernundervisning og tøver ikke med at kalde det en succes i forhold til at sikre kvalitetsundervisning af børnene i bygden.
"Det fungerer godt, teknologien er godt afprøvet, der er god internetforbindelse og alternativet ville være, at disse børn enten skulle sendes hjemmefra meget tidligt eller blive undervist af deres forældre derhjemme", siger han.
Øgaard anerkender altså i høj grad fjernundervisning som en metode til at sikre de grønlandske elever i mange bygder undervisning fra uddannede lærere. Men han er også optaget af at se metoden fjernundervisning som meget andet og mere end en nødløsning.
"Jeg synes, det er interessant at se fjernundervisning som et pædagogisk potentiale. Den måde at arbejde på kan give anledning til helt nye måder at tænke pædagogik og didaktik på, som kan være langt mere progressiv".
Han forsvarede i januar 2016 sin ph.d.-afhandling, hvor han har fokuseret på fjernundervisning som en mulighed for nytænkning. Eksempelvis har han fulgt et fjernundervisningsprojekt i Danmark, hvor elever på tværs af tre skoler skulle lave et fælles projekt i deres engelskundervisning. Eleverne blev inddelt i grupper på tværs af skolerne, og hver gruppe fik til opgave at oprette en fiktiv forening. Med møder på telefon og Skype, dokumentdeling på fælles drev og så videre lavede eleverne beskrivelser af foreningernes aktiviteter m.m.
"Der var en høj grad af skriftligt arbejde i undervisningen, hvilket gav lærerne et godt indtryk af elevernes faglige niveau, og det var god træning for eleverne. Til gengæld gav det dem også en større frihed til hver især i højere grad end ellers at vælge tidspunkt på døgnet at arbejde på. Eleverne fik større frihed og også større ansvar", forklarer Anders Øgaard.
Han forsøgte selv at gennemføre et lignende projekt i mindre målestok i Sydgrønland i samarbejde med lokale lærere på tre bygdeskoler. Dette projekt blev imidlertid vanskeliggjort af især en meget dårlig internetforbindelse:
"Det er afgørende med en tilstrækkelig god internetforbindelse. Og det er ikke nok, at der er internet på skolen, der bør også være en ordning med en gratis eller billig forbindelse til elevernes hjem. På den måde kan man eksempelvis også fortsætte med undervisningen, selv om man må lukke skolen på grund af snestorm. Men mange steder er det så dyrt i dag med internetforbindelse i bygder og yderdistrikter, at det er et reelt økonomisk problem for forældrene, hvis børnene skal se youtube-videoer osv i forbindelse med undervisningen. Så gratis eller billigt internet for alle skoleelever vil klart give nogle fantastiske udviklingsmuligheder på det pædagogiske område og er nødvendigt for at få fjernundervisningen til at fungere", argumenterer Øgaard og slutter:
"Der er for mig ingen tvivl om, at fjernundervisning giver rigtig god mening i Grønland, hvor det er svært at skaffe uddannede lærere til alle skoler. Men brugt på den rette pædagogiske måde, så giver det efter min bedste overbevisning også gode muligheder for i højere grad end den traditionelle undervisningsform at leve op til folkeskolens intentioner om at arbejde for, at eleverne bliver mere selvstændigt tænkende og kritisk stillingtagende, fordi formen giver mere ansvar til eleverne for at medvirke aktivt".