Forskning

Som en del af forskeruddannelsen (ph.d.) er jeg for tiden engageret i et forskningsprojekt indenfor empirisk teologi og empirisk kirkeforskning, som er forskningsfelt som befinder sig i grænsefladen mellem de mere moderne empiriske teologiske discipliner ”praktisk teologi” og ”diakonividenskab”.

Mens dogmatisk eller systematisk teologi traditionelt hovedsagelig forholder sig til hvad kirker principielt og teoretisk tror på, så forholder ”empirisk teologi” og ”empirisk kirkeforskning” sig til, hvad som folk og kirke (gerne i samtiden) reelt tror på og praktiserer. Som ordet også siger, at så ser man i ”praktisk teologi” nærmere på hvordan teologien reelt kan praktiseres i en given kontekst, både inde i kirken og i samfundet. Og ”diakonividenskab” ser for eksempel nærmere på, hvordan kirker, organisationer og mennesker forholder sig til sociale udfordringer og problematikker i kirken og i samfundet.

Begrebet diakoni betyder både det "at tjene", og "at være sendt af nogen, til nogen andre, enten med et budskab eller en handling, eller begge dele". Og forskningsmæssig handler diakonividenskab om, hvordan kirker, organisationer eller mennesker forholder sig til for eksempel diverse sociale behov, nød og uretfærdighed.

Praktisk Teologi (med inkludering af diakonividenskab) er et af kernefagene i den teologiske bacheloruddannelse på Ilisimatusarfik.

I efteråret 2017 blev Den grønlandske folkekirke kritiseret i grønlandske medier af en hjælpeorganisation, som savnede kirken som samarbejdspartner, og den blev beskyldt for at "vende ryggen til” og ”lukke øjnene for” de sociale problemer i samfundet. Men der findes ikke nogen undersøgelse eller beskrivelse som viser eller kortlægger hvad kirken rent faktisk gør og hvilken rolle både kirken og samfundet ser for sig, at kirken skal have i det postkoloniale grønlandske velfærdssamfund.

Formålet med ph.d. - forskningsprojektet er at undersøge hvorledes Den grønlandske folkekirke forholder sig til både kritikken, men også til selve spørgsmålet om, hvad kirken både kan og ønsker at bidrage med overfor sociale problematikker i samfundet. Det gøres ud fra det nuværende forskningsspørgsmål: "Hvad kendetegner den grønlandske folkekirkes diakonale identitet og bidrag, og hvorledes bidrager dette med ny kundskab til det nationale og internationale forskningsfelt?”

Med underspørgsmålene:

• Hvilke forståelser findes i kirken om sin rolle som social samfundsaktør?
• Hvilken praksis har kirken?
• Hvilke muligheder og begrænsninger har den?
• Hvad er myndighedernes, NGO'ernes og befolkningens forståelse og forventning til folkekirken som social aktør i det grønlandske velfærdssamfund?
• Hvorledes kan den grønlandske kontekst og praksis bidrage med ny kundskab til både den nordiske og internationale forskning?


Forskningsprojektet har et kvalitativt-undersøgende design, hvor der er blevet gennemført etnografiske feltstudier af både den overordnede institutionelle kirke og i flere forskellige præstegæld fordelt i alle tre provstier, med dokumentstudier, observationer med feltnoter og både individuelle forskningssamtaler og gruppeforskningssamtaler.