Inddragelse af lokale og oprindelige folk i forsvars- og beredskabsopgaver i Arktis
Baseret på en kommende rapport af Jeppe Strandsbjerg og Signe W. Lindbjerg sætter vi i dette seminar fokus på lokal inddragelse i forsvars- og beredskabsopgaver.
På baggrund af casestudier fra Canada og Island diskuterer vi, hvordan disse erfaringer kan inddrages i en grønlandsk diskussion, hvor der er meget fokus på Arktisk Basisuddannelse og muligheden for at introducere grønlandske rangers efter canadisk forbillede.
Erfaringer med inddragelse af lokale og oprindelige folk i Arktis kan blive et vigtigt tema for udviklingen af forsvars- og sikkerhedspolitikken i Grønland. På tværs af Arktis har man fokus på at inddrage lokale for at styrke beredskab og forsvarsevnen. En fællesnævner for store dele af Arktis er, at man deler en uvejsom geografi med en lav befolkningstæthed. Canada og Island har gennem mange år haft succes med lokal inddragelse i forsvars- og sikkerhedsopgaver gennem to relativt forskellige modeller, der deler en fælles grundtanke i, at man ved en lang række sikkerhedsopgaver kan trække på lokales kendskab til deres samfund, terræn og klima og i tilfælde af ulykker have en hurtigere responstid ved at have trænede personer spredt ud i hele landet.
FACEBOOK
LINKEDIN
Kopier link