Ph.d.-forsvar - Manumina Lund Jensen

Manumina Lund Jensen fra Institut for Kultur, Sprog & Historie på Ilisimatusarfik forsvarer sin ph.d.-afhandling "Forfædrenes forsvundne slædespor: Viden, praksis og relationer i nutidige Inuit/Inughuit/Kalaallit perspektiver på qimmeq".

Program

Indledning og velkomst ved forsvarsleder (max 10 min.)

Præsentation af ph.d.-afhandling ved Manumina Lund Jensen (max 1 time)

Pause (15 min.)

Bedømmelsesudvalget:

• Janne Flora (max 25 min.)

• Bjarne Grønnow (max 25 min.)

• Pelle Tejsner (max 25 min.)

Ex auditorio - spørgsmål fra salen (max 15 min.)

Forsvarshandlingen afsluttes

Bedømmelsesudvalgets vurdering af forsvaret - og efterfølgende reception

Afhandlingen er finansieret af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Vær opmærksom på, at dørene lukkes under forsvarsprocessen - og at det her ikke vil være muligt at gå ind eller ud af auditoriet.

Kopi af afhandlingen kan findes på Ilisimatusarfiks bibliotek.

Resumé

Denne artikelbaserede ph.d.-afhandling undersøger den grønlandske slædehund, qimmeq, med særligt fokus på immateriel kulturarv. Formålet er at identificere og analysere, hvordan denne kulturarv praktiseres, forstås og videregives i Kalaallit Nunaat, og at udforske qimmeqs rolle i det grønlandske samfund – historisk og aktuelt. Med en kombination af kvalitative og kvantitative metoder, herunder interviews, spørgeskemaundersøgelser og litteraturstudier, belyses qimmeqs betydning i en bred kulturel og samfundsmæssig kontekst.

Afhandlingens teoretiske ramme kombinerer en hermeneutisk tilgang med begreber som immateriel kulturarv, situated learning, oprindelig viden og menneske-hunde-relationer. Dette gør det muligt at forstå, hvordan inuit, inughuit og kalaallit oplever, fastholder og videregiver deres relation til qimmit og deres kulturelle betydning.

Afhandlingen analyserer, hvordan qimmeq fungerer som mere end et transportmiddel – den er en bærer af kulturel identitet og spirituel betydning. Traditionelle praksisser såsom avl mellem qimmeq og amaroq i Avanersuaq, ritualer, myter og kropsbåren viden videregiver centrale kulturelle værdier. Artiklerne dokumenterer også trusler mod denne kultur: klimaændringer, smeltende havis, moderne transportmidler og sygdomme blandt hundene udfordrer bevarelsen af qimmeq-kulturen.

Undersøgelsen viser samtidig, hvordan den grønlandske befolkning oplever klimaændringer direkte i hverdagen, men ikke nødvendigvis forbinder dem med menneskelig aktivitet. Dette peger på forskelle mellem videnskabelig og erfaringsbaseret viden, og fremhæver vigtigheden af at anerkende epistemologisk pluralisme i miljøforståelser.

På trods af disse udfordringer konkluderer afhandlingen, at qimmeq fortsat spiller en central rolle i Kalaallit Nunaats immaterielle kulturarv - ikke blot som et praktisk redskab, men som kulturel aktør, symbol og vidensbærer. Bevaringsinitiativer bør tage højde for denne rolle for at sikre kulturens fremtid.