Grønland - en rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund



Nasiffik - Center for Udenrigs- & Sikkerhedspolitik, Afdeling for Arktis Samfundsvidenskab & Økonomi samt Afdeling for Kultur & Samfundshistorie inviterer til offentligt foredrag med Mira Kleist, Bo Lidegaard og Jens Heinrich, som vil fortælle om deres nye bog: "Grønland - en rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund".
Arrangementet foregår onsdag den 21. maj 2025, kl. 17.00 - 19.00 i auditoriet på Ilisimatusarfik.
Midt i den storpolitiske storm omkring Grønland udgav foredragsholderne i marts 2025 deres bog "Grønland - en rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund".
En kort bog om Grønlands historie fortalt primært med afsæt i grønlandske stemmer og kilder.
Men historien slutter ikke her.
Foredragsholderne vil fortælle om arbejdet med bogen, give et oprids af bogens hovedområder og give deres historiske perspektiv på det sidste halve års stormvejr omkring Grønland.
Alle er velkommen til arrangementet - og der vil være te, kaffe og kage.
Mira Kleist har arbejdet i Selvstyrets udenrigstjeneste, FN og det danske forsvarsministerium. Hun er nu klimapolitisk rådgiver.
Bo Lidegaard er historiker og diplomat og forfatter til en række historiske værker - bl.a. om Henrik Kaufmann og forsvarsaftalen med USA, oprindeligt fra 1941.
Jens Heinrich er historiker og repræsentationschef ved Grønlands Repræsentation i Danmark.